Et dansk overfald på preussiske husarer i Assendrup fik skæbnesvangre følger for befolkningen i landsbyen. Den 28. marts 1864 foretog kaptajn Stockfleth og 200 mand et kommandoraid ind i det besatte Jylland fra kanonbåden "Schødersee". Styrken blev landsat i Sandbjerg Vig nord for Juelsminde, og 175 af dem sneg sig derefter frem til landsbyen Assendrup hvor de tog 22 preussiske husarer til fange. Imens bevogtede de resterende 25 fartøjet. 2 preussere blev dræbt. Inden forstærkninger nåede frem, flygtede styrken til Rosenvold ved Vejle Fjord hvor skibene ventede for at sejle dem tilbage til Fredericia.
Oversættelse af tysk artikel om affæren, se originalen herunder:
Schleswigholst. Zeitung beretter om kommandoraidet hvor danskerne fangede 23 preussiske husarer: Cirka 3½ mil fra Vejle på nordkysten af Vejlefjorden ligger Rosenvold Gods; her er en lille havn som flittigt benyttes af coasterne, til at modtage deres laster af produkter fra landet. Det er her danskerne siges at være landet. Her fik de formentlig også oplysninger om de preussiske troppers stilling, og det var ikke svært for dem at finde en guide der ubemærket ville føre dem på sideveje gennem det til dels skovklædte område som gennemløbes af dybe kløfter, til Assendrup og Engum, to landsbyer syd for motorvejen til Horsens, en god mil fra Vejle hvor en afdeling af husarer var stationeret. Nogle af husarerne som var ankommet et par timer tidligere for at aflaste dragonafdelingen der havde været stationeret her tidligere, var gået til ro, trætte efter en lang march, og nogle var stadig forsamlet i en kro i den yderste ende af landsbyen af Assendrup, samlet omkring den dampende skål til fejring af 2. påskedag, da deres nydelse blev så opsigtsvækkende og fatalt forstyrret. Danskerne havde ubemærket omringet de første huse i landsbyen og trængte nu ind i husene, og de overraskede husarerne som var der uden mistanke og uvidende om fjendens nærhed og troede at de var helt sikre, og tog dem til fange uden modstand. De fik ingen tid til at gribe til våben, intet skud blev affyret, ingen klinge blev trukket blank. Men danskerne havde travlt, de der var blevet vækket af den søde dvale, fik ikke lov til at klæde sig helt på, og barryggede mens de efterlod seletøjet, blev hestene drevet bort, hvilket adskillige vogne belæssede med sadelmager og beslag vidner som blev bragt her i går eftermiddags. Fangsten må dog ikke have været helt uden støj, eller måske er det lykkedes en enkelt at unddrage sig den ved i al hemmelighed at flygte og advare sine kammerater, der var indkvarteret i nabogårdene. Disse kastede sig hastigt fra deres heste, og sammen med de husarer der var udstationerede i den næste landsby som ifølge nyheden de havde modtaget, kom løbende i stor hast, kastede sig over fjenden for om muligt at rive det bytte væk de havde taget; men det kuperede terræn forhindrede dem i at angribe fjenden i hans sikre stilling. Skud lød gennem dalen, salve efter salve blev returneret af danskerne. De preussiske husarer blev tvunget til at indstille deres angreb, danskerne trak sig tilbage, og inden forstærkning nåede at nå frem, var de væk, dækket af den tætte skov og nattens mørke, lige så ubemærket som de var kommet.
Ueber den Ueberfall, bei welchem die Dänen 23 preussische Husaren gefangen genommen haben, meldet die Schleswigholst. Zeitung: Ungefähr 2½ Meile von Veile am nördlichen Ufer des Veilefjord liegt das Gut Rosenvold; hier befindet sich ein kleiner Hafen welcher von den Küstenfahrzeugen häufig benutzt wird, um daselbt ihre Ladungen an Landesproducten einzunehmen. An dieser Stelle sollen die Dänen ans Land gegangen sein. Hier haben sie wharscheinlich auch Nachticht von der Stellung der preussischen Truppen erhalten, auch konnte es ihnen nicht schwer fallen, einen Führer zu finden, der sie auf Nebenwegen durch die zum Theil bewaldete und mit tiefen Schluchten durchzogene Gegend unbemerkt bis nach Assendrup und Engum, zwei Dörfern südlich von der Chaussee nach Horsens, eine gute Meile von Veile belegen, bringen konnte, woselbt eine Husaren-Abteilung stationirt war. Die Husaren, welche erst einige Stunden vorher zu Ablösung des früher hier belegenen Dragoner-Detachements eingetroffen waren, hatten zum Theil sich zur Ruhe begeben, ermüdet durch einen längeren Marsch, zun Theil waren sie noch in einem Gehöst, am äussersten Ende des Dorfes Assendrup belegen, zur Feier des zweiten Ostertages um die dampfende Bowle versammelt, als sie auf eine so überraschende und verhängnissvolle Weise in ihrem Genuss gestört wirden. Die Dänen hatten unentdeckt die ersten Häuser des Dorfes umstellt und drangen jetzt in die Häuser ein, die ohne Arg und ohne Ahnung der Nähe des Feindes dort weilenden und sich völlig gesichert glaubenden Husaren überrumpelnd und ohne Widerstand gefangen nehmend. Es ward ihnen keine Zeit gelassen, erst zu den Waffen zu greifen, kein Schuss fiel, keine Klinge wurde blank gezogen. Doch die Dänen hatten Eile, den aus den süssen Schlummer Emporgerissenen ward nicht erst Seit gelassen, sich völlig anzukleiden, und ungesattelt, das Geschirr im Stich lassend, wurden die Pferde davongetrieben, wie dieses mehrere Wagen, mit Sattelzeug und Montirungsstücken beladen, bekunden, welche gestern Nachmittag hier eingebracht wurden. Doch nicht ganz ohne Geräusch muss die Gefangennehmung vor sich gegangen sein, oder vielleicht gelang es einem Einzelnen, sich derselben durch heimliche Flucht zu entziehen und seine in den benachbarten Gehöften einquartierten Cameraden zu warnen. diese warfen sich schleunigst auss Pferd, und im Verein mit den im nächsten Dorfe belegenen Husaren, welche nach erhaltener Nachricht in grösster Eile herbeigesprengt kamen, warfen sie sich auf den Feind, um ihn wo möglich die gemachte Beute wieder abzujagen; doch das coupirte Terrain verhinderte sie, den Feind in seiner gesicherten Stellung zu attakiren. Schüsse krachten durch das Thal, Salve auf Salve wurde von den Dänen erwiedert. Die preussischen Husaren mussten ihren Angriff einstellen, die Dänen zogen sich zurück, und bevor Verstärkung anlangte, waren sie, durch den dichten Wald und die Dunkelheit der Nacht gedeckt, ebenso unbemerkt verschwunden wie sie gekommen waren.
(Süddeutsche Zeitung 4. april 1864)
Preusserne anså landsbyens beboere for at have været i ledtog med de danske soldater. De antændte derfor flere bøndergårde, og hindrede beboerne i at redde deres indbo og kreaturer. Ligeledes blev et stort kornmagasin ved Daugaard afbrændt. Nogle af beboerne blev arresteret og resten stærkt bevogtet. Gårdejer Kristen Brun og etatsråd Eckardt (Ørumgård) blev ført til Flensborg for at ende i hårdt fangenskab. Eckardt blev frigivet i anledning af kongen af Preussens nærværelse i Flensborg 3. maj 1864, han fik et løsladelsespas og begav sig på vej til Ørumgård. Dagen efter blev han imidlertid atter arresteret. Kommandoraidet betød at preusserne stationerede flere tropper i området, men havde ud over det ingen som helst indflydelse på krigens udfald. Styrkelsen af moralen i den danske hær var ganske kortvarig.
Johan Christian Frederik Eckardt (1823-1899), havde været frivillig i hæren 1848 hvor han var blevet løjtnant 1849. 1851 havde han købt Ørumgård mellem Horsens og Vejle. Han var under krigen medlem af Ørum-Daugaard sogneråd (1852-68), på daværende tidspunkt formand, ligesom han 1861-64 var medlem af folketinget (konservativ). I december 1864 opstillede løjtnant Eckardt til landstingsvalget, men fik ikke stemmer nok. I stedet blev gårdejer Jens Jørgensen valgt.
Sagen 16/65 af Landsoverretsprocurator Faber Actor ctr. Arrestanten Carl Christoffer Edvard Hinrichsen.
( En Tiltalt for ulovlig Omgang med Fienden anseet efter lovgivningens Analogi, cfr. navnlig l . 6—4—6 og Ir. Art. Br. 9de Marts 1683 §§ 53 og 56, med Straf af Forbedringshuusarbeide i 2 Aar . )
(Paadømt den 27de Februar 1865.)
Dommen er saalydende :
Under nærværende Sag tiltales Arrestanten Carl Christoffer Edvard Hinrichsen for ulovlig Omgang med Fjenden.
Efter Sagens Oplysninger blev Arrestanten, om hvem der var opstaaet et almindeligt Rygte om, at han var Spion for Fjenden, den 13de April f. A. anholdt i Daugaard Kro af to civile Personer og transporteret til Horsens, hvor han blev overleveret til en dansk militair Vagt , og fandtes han da i Besiddelse af en preussisk 25 Thaler Seddel og et samme Dag i Veile af en preussisk General udstedt Pas, der indeholdt en Tilladelse for Arrestanten til i 3 Dage uhindret at passere de fjendtlige Forposter.
Under de derefter optagne Forhører har Arrestanten forklaret, at han den 27de Marts f. A. første Gang kom i Berøring med fiendtlige Officerer, idet han nemlig bemeldte Dags Eftermiddag af fjendtligt Militair blev transporteret først fra Daugaard til Bredal, hvor han blev fremstillet for en Prinds af Mecklenburg -Schwerin, der anførte et preussisk Kyrasseerregiment, og derefter fra Bredal til Veile, hvor han blev examineret af en preussisk General. Efter Arrestantens udsagn blev han saavel af Prindsen som af den ommeldte General udspurgt deels om, hvorvidt han havde hørt noget om at der skulde være danske Tropper i Nærheden, hvortil Arrestanten svarede, at han Intet havde hørt derom, deels om, hvorvidt han kjendte Stranden ved Veile Fjord , og om der kunde komme Dampskibe derind m. m., hvorom Arrestanten imidlertid nægtede at vide Besked, og Arrestanten har derhos vedgaaet, at han efter de nævnte Personers Anmodning lovede dem, at han, naar han hørte, at der var danske Tropper i Nærheden, vilde underrette dem derom. Endvidere har Arrestanten vedgaaet, at han derefter den 12te April f. A. af egen Drift henvendte sig til den ovenommeldte Prinds, der da var indqvarteret paa Petersholm i Nærheden af Veile, og at han ved denne Leilighed af Prindsen modtog den ovenommeldte 25 Thaler Seddel foruden 4 à 5 Rdlr. i Sølv, samt gjentog sit tidligere løfte om at meddele, hvad han maatte erfare, hvorhos han af Prindsen modtog et forseglet Brev uden Udskrift, som han skulde aflevere i Brandts Hotel i Veile. Dette Brev blev samme Dag af Arrestanten afleveret til en Skildvagt i Brandts Hotel, og kort derefter blev Arrestanten af en høiere preussisk Officeer ført ind i en Stue, hvor han i en Timestid talte med denne og nogle andre Officerer, og efter sit udsagn navnlig blev udspurgt deels om, hvor de Preussere, der vare blevne fangne ved Overfaldet i Assendrup, vare blevne førte hen, og hvor den ved samme Leilighed saarede Trompeter var bleven af, deels om Lieutenant Eckardt til Ørumgaard og Fiskerne ved Veile Fjord samt om, hvorvidt der var danske Tropper i Hørnumkjær o. s. v., og Arrestanten har vedgaaet, at han om alle disse Puncter gav de Oplysninger, han kunde, samt at han ved Samtalens Slutning lovede næste Morgen Kl. 9 at møde i Henrichsens Hotel. Den næste Morgen opsøgte Arrestanten en paa dette Hotel indqvarteret ældre Officeer, der maa antages at have været Byens daværende Commandant , og da det blev sagt ham, at bemeldte Officeer vistnok var paa Brandts Hotel, gik han derind, og efterat han havde truffet ham der og talt med ham og flere andre Officerer, under hvilken Samtale han blev spurgt om lignende Ting som den foregaaende Dag, gik han med bemeldte ældre Officeer tilbage til dennes Værelse i Henrichsens Hotel, hvor han, efterat en yngre Officeer var tilkaldt, blev examineret i flere Timer, navnlig af den ældre Officeer, der da opskrev Alt, hvad Arreſtanten sagde. Efter Arrestantens Udsagn blev han navnlig examineret om Færgevæsenet ved Klakring og Rosenvold, om der havde været eller var danske Tropper i Hørnumkjær, om Fiſterne ved Veile Fjord, om hvorledes den ved Assendrup - Affairen saarede Trompeter var kommen til Ørumgaard, om Lieutenant Eckardt og flere andre Personer, og Arrestanten har vedgaaet, at han paa alle disse Spørgsmaal svarede hvad han vidste og troede var sandt. Da denne Examination var forbi, fulgte han med den ommeldte Officeer henad Gaden til et Sted , hvor Officeren gik ind, og hvorfra han noget efter vendte tilbage og medbragte det ovenommeldte Pas, som senere blev fundet i Arrestantens Besiddelse.
Arrestanten har nu vel tillige anbragt, at det, naar han - som ovenommeldt - lovede først Prindsen af Mecklenburg og senere en preussisk General at meddele dem, hvad han maatte erfare navnlig om danske Tropper, ikke var hans Hensigt at holde dette løfte, men at han ikkun gav dette løfte for at slippe fri for dem, men til dette Anbringende, der ikke finder nogensomhelst Bestyrkelse i de under Sagen fremkomne Oplysninger, vil der navnlig efter Arrestantens egne Forklaringer, deels om, hvad der den nævnte og den følgende Dag passerede mellem ham og flere fjendtlige Officerer, ikke kunne tages noget Hensyn, hvilket ligeledes gjelder om Arrestantens Anbringender om, at de Penge, han modtog af Prindsen, ikke bleve ham givne, for at han skulde være Spion for Fjenden, men alene for at sætte ham istand til at reise tilbage til Mecklenburg, samt at ogsaa det ovenommeldte Pas blev givet ham i samme Øiemed.
Ved de iøvrigt under Sagen fremkomne Oplysninger er der tilveiebragt en ikke ringe Grad af Formodning for, at Arrestanten ved sine Meddelelser til Fjenden har foranlediget, at Lieutenant Eckardt og flere andre Personer efter Assendrup - Affairen bleve arresterede af Fjenden, og at denne lod et privat Pakhuus ved Daugaard Strand afbrænde, og navnlig har den ene af de Personer, der anholdt Arrestanten og førte ham til Horſens, edelig forklaret, at Arrestanten, efterat være anholdt, fortalte ham, at han for Fjenden havde angivet, at det nævnte Pakhuus var offentlig Eiendom, samt at han var Skyld i, at nogle Personer efter Assendrup Affairen vare blevne arresterede af Fjenden, ligesom han ogsaa fortalte, at han for Fjenden havde angivet, at Fiskerne ved Daugaard Strand besørgede Seilads til Fredericia, hvorhos Arrestanten yttrede, at han, fordi han havde begaaet Sligt, var et ulykkeligt Menneske, og at han aldrig kom levende hjem, men imod Arrestantens Benægtelſe kan det dog ikke ansees fuldſtændig godtgjort , at han er Skyld i, at Nogen er bleven arresteret, eller at det ommeldte Pakhuus blev afbrændt, og der foreligger i det Hele ikke nøiagtig Oplysning om Beſkaffenheden af de Meddelelser, som Arrestanten har gjort Fienden, ligesom det eiheller er oplyst, at Arreſtanten har søgt at indhente Kundskab, navnlig om de danske Troppers Forehavender, i det Øiemed at meddele Fjenden Kundskab derom.
Derimod er det efter det Ovenanførte godtgjort, at Arrestanten har viist et i høi Grad strafværdigt Forhold ligeoverfor Fjenden, og at han navnlig deels har lovet at meddele, hvad han maatte erfare om danske Troppers Nærværelse i Egnen, deels om forskjellige Forhold og Gjenstande, med Hensyn til hvilke han maatte vide, at det maatte interessere Fjenden at erholde nøiagtig Oplysning, har meddeelt Fienden hvad han vidste og troede var sandt, samt i den Anledning modtaget Betaling af Fjenden, og da Bestemmelserne i Art. XXIII. af Fredstractaten af 30te Octbr. f . A. ikke findes at kunne faae Indflydelse paa nærværende Sags Afgjørelse, vil Arrestanten, der er født i Mecklenburg og ikke sees tidligere at have været tiltalt eller straffet her i landet, hvor han har opholdt sig i c . 25 Aar, være at ansee med en efter Lovgivningens Analogi , cfr. navnlig l. 6–4–6 og Rr. Art. Br. 9de Marts 1683 §§ 53 og 56 lempet Straf, der efter Sagens Omstændigheder findes passende at kunne bestemmes til Forbedringshuusarbeide i 2 Aar, hvorhos Arrestanten vil have at betale Actionens Omkostninger, derunder de ved Underretsdommen bestemte Salairer, samt i Salair til Actor og Defensor for Overretten 8 Rdlr. til hver.
Under Sagens Behandling i 1ste Instans og den befalede Sagførelse for begge Retter har intet Ophold, der vil bevirke Ansvar, fundet Sted.
Thi kjendes for Ret :
Arrestanten Carl Christopher Edvard Hinrichsen bør hensættes til Forbedringshuusarbeide i 2 Aar.
Saa betaler Arrestanten og Actionens Omkoſtninger, derunder de ved Underretsdommen bestemte Salairer samt i Salair til Actor og Defensor for Overretten, Procurator Faber og Juſtitsraad Neckelmann , 8 Rdlr. til hver.
At efterkommes under Adfærd efter Loven .
(Juridisk Ugeskrivt 22. april 1865 side 293-298)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar