Oversættelse af tysk notits. Original herunder:
Flensborg, 20. marts. Endelig begynder civilkommissærerne i Flensborg at gøre alvor af at afskedige de danskvenlige embedsmænd. Siden i går er præsidenten og alle rådmændene i den lokale appeldomstol blevet afskediget, og deres kontorer har været fyldt med gode tyske statsborgere. Etatsråd a. D. Preutzer udnævnt i Kiel; den HH. advokat Christensen fra Garding, advokat Eckermann fra Ratzeburg, advokat Hall fra Kiel, professor Mommsen fra Göttingen, advokat Schmidt fra Kiel og Syndicus Witte fra Kiel. Forhåbentlig vil det også blive bekræftet, at overappelretsråd Bremer, medlem af den foreløbige slesvig-holstenske regering i 1848, efterfulgte den lokale overpræsident v. Rosen, hvilken sidste til den tyske befolknings forargede harme stadig den dag i dag bestyrer det embede, som den danske regering har tildelt ham.
Flensburg, 20. März. Endlich beginnen die Civilcommissäre auch in Flensburg mit der absetzung dr dänischgesinnten Beamten Ernst zu machen. Seit gestern sind dr Prident und sämmtliche Räthe des hiesigen Appellationsgerichts entlassen, und ihre Aemter mit wackjeren deutschen Landeskindern besetzt worden. Zum Präses ist Etatsrath a. D. Preutzer in Kiel ernannt; zu Räthen dieser obersten Gerichtsbehörde im Herzogthum Schleswig sind die HH. Advocat Christensen aus Garding, Advocat Eckermann aus Ratzeburg, Advocat Hall aus Kiel, Professor Mommsen aus Göttingen, Advocar Schmidt aus Kiel und Syndicus Witte aus Kiel berufen. Hoffentlich bestätigt es sich auch dass Oberappellationsgerichtsrath Bremer, Mitglied der provisorischen schleswig-holsteinischen Regierung von 1848, zum Nachfolger des hiesigen Oberpräsidenten v. Rosen ausersehen ist, welch letzterer zum gerefchten Groll der deutschen Bevölkerung bis auf den heutigen Tag noch sein ihm von der dänischen Regierung übertragendes Amt verwaltet.
(Allgemeine Zeitung. 1864 24. marts 1864)
Overpræsidenten Sophus Anthon Gottlieb Carl von Rosen (1819 – 1891) var bror til Alfred og major Sigismund von Rosen, sidstnævnte blev dræbt ved Dybbøl. I 1848 blev han ansat i Det slesvig-holstenske Kancelli og chef, senere departementschef for sekretariatet i det slesvigske ministerium i 1851. 1854-1864 sad han som overpræsident i Flensborg. Han rejste til Danmark 21. april 1864. Han slog sig efter krigen ned i Henriksholm ved Vedbæk. Han lavede nogle notater under krigen mens han stadig sad som overpræsident. Uddrag kan læses i artiklen "Flensborg under krigen i 1864 - oplevet af byens dansksindede" af Rene Rasmussen (findes i pdf-fil på nettet).
- Varde har ogsaa havt et Besøg af en preusisk Lieutenant og 24 Md. der strax ved Ankomsten besatte Toldkammerbygningen og tog derpaa Borgermesteren med sig for at tømme Byens offentlige Kasser. i hvilken der dog intet fandtes. Toldkontrolleur Godskesen blev arresteret og bortført som Fange, da man beskyldte ham for at have forstukket Kassebeholdningen. Toldinspekteuren forblev paa fri Fod indtil videre, hvorimod Borgermesteren medtoges. Paa Gjæstgivergaarden reqvirerede Fjenden Boeufsteg og en halv Flaske Vin pr. Md., men glemte at betale ved Afmarschen.
- Ifølge en Beretning fra Skanderborg stod Fjendens Forposter den 18. ved Gjedved og Sandved imellem Skanderborg og Horsens. Hans Tilbagetog mod Syd skete saa hurtig, at han i Skanderborg efterlod af det Reqvirerede c. 6000 Pd. Flesk 600 Tdr Havre og 44 Kreaturer, der senere blev afhentet af en Deel danske Tropper og ført nordpaa.
- Det bekræftes i "Rand Avis", at Fjendens Reqvisition i Jylland har udgjort 200 og ikke. som det først heed, 2500 Heste.
- - -
- "Hamb Nachr." beretter fra Veile, at saavel de tydske som østrerigste Bladkorrespondenter ere blevne fratagne deres Militærpasser og udviste fra de allierede Troppers Opstillings-Royan. Det er mærkeligt, at denne Forholdsregel ikke allerede tidligere er truffet da Bladkorrespondenterne fra Krigsskuepladsen (navnlig "Børsenh." og "S.H Zt.") have leveret saa sladdervorne Løgne, at det ikke kan andet end have været høist ubehagelig for de Allieredes Hærførere saameget mere som disse Stillingsefterretninger kan blive færdige i Udkast i Hovedqvarteret, men senere afdreiede og pudsede i Dölls Hotel i Flensborg, hvor Medlemmerne af Dolzigerprindsens "Pressebureau" nu have taget Sjou, da deres Herre og Mester ikke længer har Evne til at betale deres Middagsmad. - Ogsaa de engelste Bladkorrespondenter siges at være udviste af Jylland og Slesvig; om det samme er Tilfældet med de franske, vides ikke.
(Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 25. marts 1864).
Vardes forhold i 1864 er beskrevet ret indgående på en hjemmeside. Heraf fremgår at kommunalbestyrelsen den 20. februar 1864 drøftede muligheden for en besættelse. De indkaldtes til møde med Wrangel 15. marts 1864. Toldkontrolløren lykkedes at gemme pengebeholdningen væk før preusserne ankom den 14. marts, men de tog ham med sig til Flensborg, hvorfra han v endte tilbage den 23. april 1864. Byfogden blev frigivet den 12. maj 1864. Den 1. maj 1864 vendte preusserne tilbage med flere krav om rekvisitioner. Igen blev kommunalbestyrelsen anholdt og 10 personer ført til Rendsborg (4. maj) i to dage hvorefter de blev frigivet. Vardekøbmændene tjente i øvrigt gode penge på at formidle handel af forsyningerne. Indtjeningen inspirerede Varde til at tilbyde sig som garnisonsby.
Fra Haderslev skrives den 15de til "Fdrl.": - - - 6 store Localer (deribl. Klubben og Latinskolen) ere fulde af Saarede og Syge (af Typhus, Kopper, Blodgang, ægyptisk Øiensyge osv.). Deres Heste og Slagtekvæg have medbragt Krop, Mundsyge og Klovsyge og smittet Bøndernes.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 26. marts 1864).
Oversættelse af tysk notits.
Fra Holsten 23. marts. De seneste nyheder fra Flensborg beretter om dannelsen af en tysk højesteret, udnævnelsen af hr. v. Ahlefeldt-Treuholz (der i forrige krig blev udnævnt til politimester i Slesvig og siden blev afsat af danskerne) som foged i Flensborg, afskedigelsen af hr. v. Rosen som overpræsident og hans værdige afløser hr. Bremer, medlem af den provisoriske regering af 1848. Samtidig falder den ene danske forordning efter den anden. Hr. v. Zedlitz, som blev modtaget med mistænksomhed og frygtet og hadet efter sin optræden i de første dage af sin post, er blevet dagens mand, mere populær i hertugdømmet under hans administration end HH. v. Könneritz og Nieper kunne have tænkt sig at være i Holsten, hvilke blev modtaget med en sådan generel entusiasme.
Aus Holstein, 23 März. Die neuesten Nachrichten aus Flensburg melden die Bildung eines deutschen Obergerichts, die Ernennung des Hrn. v. Ahlefeldt-Treuholz (welcher im vorigen Krieg zum Politizeimeister von Schleswig ernannt und nachher von den Dänen abgesetzt wurde) zum Amtmann des Amtes Flensburg, die Entlassung des Hrn. v. Rosen als Oberpräsidenten und seine demnächtige Ersetzung durch Hrn. Bremer, Mitglied der provisorischen Regierung von 1848. Gleichzeitig fällt eine dänische Verordnung nach der andern. Hr. v. Zedlitz, mit Misstrauen empfangen und nach seinem Auftreten während der ersten Tage seiner Stellung gefürchtet und gehasst, ist der Mann des Tages geworden, populärer in dem seiner Verwaltung übergebenen Herzogthum als die HH. v. Könneritz und Nieper es in Holstein zu werden vermocht haben, die man doch mit so allgemeiner Begeisterung begrïsste.
(Allgemeine Zeitung 27. marts 1864)
Oversættelse af tysk artikel, se original herunder:
Hertugdømmets befolkning er eksemplarisk i den vedholdende modstand, som de i en årrække har været imod den danske ondskab. Men nu nærmer sig den tid, hvor det også skal bevise styrken ved uafhængig handel. Jeg skal ikke udstede dommen; men det forekommer mig, at en vis tro på skæbnen, som forventer al frelse udefra, har spredt sig foruroligende. Uden at være i stand til at gribe ind med deres egne hænder og deres eget hoved, har folket i flere måneder været vidne til, hvordan det europæiske diplomatis penne og de østrig-preussiske bajonetter arbejder på løsningen af Slesvig-Holsten-spørgsmålet: Dansk styre er blevet erstattet af at blive underlagt værgemål for Civilkommission, som den fik fra Dresden og Hannover; fra Wien og Berlin. Landet har ingen egen administration og regering, ingen hær, ingen national repræsentation; andre mennesker gør det hele. Der er en risiko for at vænne sig til denne tilstand, som om den var regelmæssig, når det faktisk er så stridende imod orden, at patriotiske mænd flirter med utålmodighed. Med Forbundsdagens afgørelse om spørgsmålet om anerkendelse kommer det afgørende øjeblik, hvor Holsten for første gang skal overtage sin ret til selvbestemmelse. Uanset hvordan terningerne kastes i Frankfurt: landet og hertugen skal sammensættes, idet der med denne dag handles et uafhængigt politisk liv på enhver risiko, er hertugdømmets sag helt tabt på grund af deres medvirken.
Die Bevölkerung der Herzogthümer ist musterhaft in der Zähigkeit des duldenden Widerstandes, den sie seit einer Reighe von Jahren dem dänischen Unwesen entgegengesetzt hat. Jetzt aber nähert sich der Zeitpunkt, we sie auch die Kraft des selbsthätigen Handels bewähren muss. Ich möchte nicht voreilig aburtheilen; allein es scheint mir, dass ein gewisser Schicksalsglaube, der alles Heil von aussen erwartet, bedenklich um sich gegriffen hat. Ohne mit der eigenen Faust und dem eigenenm Kopf eingreifen zu können, ist das Volk seit Monaten Zeuge, wie die Federn der europäischen Diplomatie und die österreichisch-preussischen Bajonette an der Lösung der schleswig-holsteinischen Frage arbeiten: es ist der dänischen Herrschaft losgeworden, um unter die Vormundschaft der Civil-Commission gestellt zu werden, die man ihm aus Dresden und Hannover; aus Wien und Berlin geschickt hat. Das Land besitzt keine eigenenes Verwaltung und Regierung, kein Heer, keine Landes-vertretung; das Alles besorgen andere Leute. Es besteht dis Gefahr, dass man sich an diesen Zustand gewöhnt, als ob er ordnungsmässig wäre, während er in der That so ordnungswidrig ist, dass den patriotischen Männern unter und alle Nerven vor Ungeduld zucken. Mit dem Ausspruch des Bundestages über die Anerkennungsfrage tritt der entscheidende Augenblick ein, wo für's Erste Holstein von seinem Rechte der Selbstbestimmung wieder Besitz ergreifen muss. Gleichwiel wie in Frankfurt die Würfel fallen: das Land und der Herzog müssen gefasst sein, mit diesem Tag auf jede Gefahr hin ein selbstständiges politisches Leben gehandelt wird, so ist die Sache der Herzogthümer unbedingt und zwar durch ihre Mitschuld verloren.
(Allgemeine Deutsche Arbeiter-Zeitung", 27. marts 1864)
Private Efterretninger fra Fredericia tyde paa, at Mandstugten iblandt vore Folk ikke har været saaledes under Bombardementet, som den burde være. Flere Huse, hvis Beboere vare flygtede, ere blevne plyndrede, Sengeklæder borttagne, Meubler opbrudte osv. Navnlig skulle de endnu ikke uniformerede Jordarbejdere have benyttet Leiligheden til al forsyne sig med Et og Andet, som de meente at trænge til. En Tobaksfabrikant der i sit Lager havde ca. 40,990 Cigarer, har mistet hele denne Forsyning imedens han var borte fra sit Huus, og saae, da han vendte tilbage, nogle Soldater løbe bort med de sidste Levninger. Det er at vente, at den energiske kommandant og den const. Borgemester ville have gjort en Ende paa disse utilbørlige Plyndringer.
Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:
Ved den nuværende omlægning af krigstransporten sørges der for, at krigstransporterne fordeles så jævnt som muligt i landets forskellige distrikter. Antallet af omkring 4.000 rekvirerede hold kan i øjeblikket ikke reduceres, men de fjernere distrikter er nu medregnet, som hidtil har været forholdsvis forskånet for denne byrde. Eksempelvis har Eiderstadt-regionen i dag 150 vogne fra Flensborg-distriktet, som hidtil har leveret de fleste krigsvogne, og beboerne i Sundeved, som allerede lider hårdest under krigen, bør fra nu af spares for vogne som så vidt muligt. Et konkret eksempel vil gøre læseren noget opmærksom på størrelsen af denne byrde. Bredstedt-distriktet skal hver dag stille 127 hestevogne til rådighed, som de får lov til at udlicitere, da de færreste landmænd er villige til at afgive deres egne heste til krigskøretøjer. For hvert hold betales i gennemsnit 4 Thlr.; Bredstedt-distriktet får derfor omkring 500 thalere om dagen som skal betales for krigskørslen. Selv om dyrenes opstaldning og pasning er bedre sørget for nu end i begyndelsen, dør adskillige heste stadig hver dag, og det er ynkeligt at se, hvor desperate ejerne ofte opfører sig, og de har naturligvis ikke ret til erstatning. Det er blot en af de mørke sider af krigen, som kun kan afhjælpes ved privat velgørenhed.
Bei der gegenwärtig stattfindenden Reorganisation des Kriegsfuhrwesens wird namentlich auf eine möglichst gleichmässige Vertheilung der Kriegsfuhren in den verschiedenen Districte des Landes Bedacht genommen. Die Zahl von ca. 4000 requirirten Gespannen kann vor den Hand nicht verringert werden, doch zieht man jetzt auch die entfernter liegenden Districte heran, welche seither von dieser Last ziemlich verschont geblieben wären. So hat beispielsweise die Landschaft Eiderstädt dieser Tage 150 Gespanne des Flensburger Districts, welche bisher die meisten Kriegsfuhren gestellt haben, und die Bewohner won Sundewitt, welche ohnehin durch den Krieg am härtesten leiden, sollen billigerweise fortan möglichst mit Fuhren verschont werden. En concretes Beispie wird den Lesern die Grösse dieser Last einingermassen verdeutlichen. Die Landschaft Bredstedt hat täglich 127 Gespanne zu stellen, deren Uebernahme verlicitirt wird, da die wenigsten Bauern gern ihre eigenen Pferde zu Kriegsfuhren hergeben. Für jedes Gespann werden täglich im Durchschnitt 4 Thlr. bezahlt; die Landschaft Bredstedt hat also Tag für Tag ca. 500 Thlr. für Kriegsfuhren zu entrichten. Obschon jetzt besser als im Anfange für die Unterbringung und Pflege der Thiere gesorgt wird, so sterben doch immer noch täglich zahlreiche Pferde, und es is jammervoll anzusehen, wie verzweifelnd sich häufig die Besitzer derselben geberden, denen natürlich kein Anspruch auf eine Entschädigung zusteht. Das ist eben eine der Schattenseiten des Krieges, welcher nur durch Privatwohlthätigkeit abgeholfen werden kann.
(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 29. marts 1864)
Horsens, den 27de Marts. Idag ere vi da endelig blevne frie for Preusserne; men hvad vi nu faae, vide vi ikke. De have faaet uhyre Leverancer her i Byen baade til dem, der har været, og til at føre bort. Rækker af Vogne ere Dag og Nat kjørte herfra med alle mulige Slags Levnetsmidler; tilsidst have de taget en Mængde Heste. Det er en mærkelig Sammenblanding af Nationaliteter, vi have haft her; først Østerrigere, Ungarere, Böhmere og Italienere og senest en 5 a 6000 Md. Preussere. Det Hele er dog saavidt her gaaet af i Fred, som jo er Alt, hvad man kunde vente i saadanne Tider. At det har kostet noget og givet Besvær og Forstyrrelse i Huset, var man jo forberedt paa. Vi havde først to ungarske Officerer med deres Oppasser, senere en Læge og Officeer med Oppassere fra Steiermark og tilsidst en Capitain med Oppasser fra Böhmen. Alle Herrerne talte Tydsk, men af Tjenerne Nogle italiensk, Andre chechisk, og Andre gebrokkent Tydsk. Hos os fik vi Indtrukket af, at de, der gaae under Navn af Osterrigere, ere meget høflige, beskedne og fordringsløse i deres Optræden og det troer jeg her i Byen er den almindelige Mening om dem. (Efter et andet Brev fra Horsens have dog nok de Menige været ikke saa ganske lidet tyvagtige; især er det nok gaaet ud over Lagener, som de skjære itu og bevikle deres Fødder med, da de ikke bære Strømper, og hvortil Mange af dem vel ogsaa kunde trænge, da Saalerne ganske vare ude af Støvlerne og de dog Dagen efter skulde tilbagelægge 5 a 6 Miil.) Noget af det Uhyggeligste under hele den fjendtlige Besættelse var, at man var uvidende om hvad der foregik i hele den øvrige Verden og uden Samqvem med den; man saae aldrig en Avis eller fik et Brev; ja man kunde ikke engang gaae udenfor yuen uden Tilladelse forud og den blev paa Begjæring - ikke tilstedt. Uhyggeligt var det ogsaa om Natten at vækkes ved Appellen; man fik saa megen Lyden af Horn og Signaler i Ørene, at man troede at høre dem, hvor man gik og stod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar