I Ulsby i Angel har den tydske Deel af Befolkningen underskrevet en Adresse, hvori Civilcommissairerne bedes om at afskedige Præsten Moor, som desuden beskyldes for at være dansk Spion. l hans Sted have "Patrioterne" valgt Compastor Hinrichsen fra Domkirken i Slesvig. "Schl. Holst. Blätter", der udkomme i Kiel, opfordre examinerede Theologer til at ile til Angel, hos Menighederne (!) at ansøge om de ledige Poster og dernæst stille sig til Commissairernes Raadighed. I Sognet Hohn (nordfor Rendsborg) samles Underskrifter for at faae Pastor Nissen afsat. (S. Bl.)
I Brødremenigheden i Christiansfeldt er der udbrudt Splid imellem det store dansksindede Fleertal og den lille tydske "intelligente Minorität", som den beskedent kalder sig selv. Civilcommissairerne have forordnet, at der ikke maa bedes for Kongen i Kirkerne, men Kirkebønnen kan efter Menighedens Love ikke forandres uden ved Synodalbeslutning, og Fleertallet i Synoden protesterer imod denne Forandring. Man mener nu, at Commissairerne, for at frelse Menighedens Fred, ville tillade en Undtagelse med Hensyn til Christiansfeldt.
(S. Bl.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. marts 1864).
Pastor Carl Ludvig Mohr (1820-1872?) var præst i Uelsby (Ølsby) 1851-1864. Han blev entlediget den 11. april 1864.
Oversættelse af tysk artikel (uddrag) om dansk forbud mod foreninger, original nedenfor:
Ved dekret af 23. dec. 1858 blev det slesvigerne forbudt at deltage i sådanne holstenske foreninger, der ikke havde politiske, men kun videnskabelige, kunstneriske og industrielle formål, fordi Slesvig skulle adskilles fuldstændigt fra Holsten. Disse forbudte foreninger omfattede kunstforeningen, gartneriforeningen, foreningen til fremme af naturvidenskaben, selskabet til indsamling og bevaring af regionale oldsager, det slesvig-holstenske-lauenborgske selskab for patriotisk historie og landbrugsforeningerne. Nogle af disse foreninger er i direkte tilknytning til det lokale universitet, hvorfor det har en særlig interesse i at kræve ophævelse af dette forbud som er direkte forstyrrende for rent videnskabelige og humane formål. I den nuværende overgangstilstand som vi befinder os i, vil det ikke være muligt at fjerne alle de onder som faktisk står i vejen for den juridiske eksisterende forening af hertugdømmerne.
- - - Durch eine Verordnung vom 23. Dec. 1858 wurde den Schleswigern die Theinahme - - - an solchen holsteinischen Vereinen verboten die keine politischen, sondern nur wissenschaftliche, künstlerischen und industrielle Zwecke hatten, weil Schleswig völlig von Holstein getrennt werden sollte. Zu diesen verboteten Vereinen gehörte der Kunstverein, der Gartenbauverein, der Verein zur Beförderung der Naturwissenshcaften, die Gesellschaft für die Sammlung und Erhaltung vaterländischer Alterthümer, die schleswig-holstein-lauenburgesiche Gesellschaft für vaterladische Geschichte, die landwirtschaftlichen Vereine. Von diesen Vereinen stehen einige in unmittelbarer Verbingung mit der hiesigen Universität, wesshalb sie noch ein besonderes Interesse hat eine Aufhebung dieses Verbots, das rein wissenschaftlichen und humanen Zwecken direct störende entgegentritt, zu fordern. In dem genengwärtigen Uebergangszustand worin wir uns befinden, wird es nicht möglich seyn alle Uebelstände zu heben welche der gesetzliche bestehnenden Verbindung der Herzogthümer factisch entgegenstehen.
(Allgemeine Zeitung 9. marts 1864)
- I Løgum (ikke langt fra Tønder) har befolkningen enstemmigt ved almindelig afstemning besluttet at ønske genindførelse af det tyske sprog i kirke og skole. Lignende folkeafstemninger ville være at anbefale i alle blandede distrikter, så snart de hidtidige undertrykkere, de danske embedsmænd, er fjernet.
- In Lügum (unweit Tondern) hat dieser Tage die Bevölkerung durch allgemeine Abstimmung einhellig bechlossen, die Wiedereinführung der deutschen Sprache in Kirche und Schule zu begehren. Aehnliche Abstimmungen der Bevölkerung würden in allen gemischten Sprachdistricten zu empfehlen sein, sobald die seitherigen Zwingherren, die dänischen Beamten, beseitigt sind.
(Nationalzeitung 9. marts 1864)
Oversættelse af tysk notits, se original herunder:
Fra Ejderen, 3. marts. Den visitation som nu er foretaget af tyske kirke- og skoleembedsmænd, giver afskrækkende eksempler på, hvordan de danske præster og skolelærere i hertugdømmet Slesvig fastholdt deres embede. Pastor Becker i Treya og hans trofaste kammerat, Nissen, er et af disse eksempler. Disse to æresmænd forsøgte med en energi, der var en bedre sag værdig og med alle midler til deres rådighed, at fordanske deres sogn, og dog forgæves! Det resulterede i at de voksne undgik kirken, og børnene blev fundet så uvidende under visitationen at de hverken kunne læse tysk eller dansk og hverken kunne bede "Fadervor" eller nogen anden bøn på tysk eller dansk. Beboernes bønner og tryglen om bedre undervisning blev afvist med skældsord, og hvis husdisciplinen ikke havde gjort sit, ville en generation være vokset op, både fordansket og demoraliseret på samme tid. De to æresmænd afventer deres løsladelse.
Von der Eider, 3. März. Wie die dänischen Geistlichen und Schullehrer im Herzogthume Schleswig ihres Amtes gewartet, davon liefert die jetzt von deutschen Kirchen- og und Schulbeamten vorgenommene Visitation abschreckende Beispiele. Pastor Becker in Treya und sein getreuer Genosse, der Küster Nissen, leifern eines jener Beispiele. Diese beiden Ehrenmänner haben mit einer Energie, die einer bessern Sache würdig war, und mit allen ihnen zu Gebote stehenden Mitteln ihr Kirchspiel zu danisiren gestrebt, und dennoch vergebens! Die Erwachsenen mieden in Folge dessen die Kirche und die Kinder wurden bei der Visitation so unwissend gefunden, dass sie weder Deutsch noch Dänisch lesen, und weder das "Vater Unser" noch irgend ein anderes Gebet Deutsch oder Dänisch beten konnten. Bitten und Flehen der Einwohner um bessern Unterricht, wurden mit Schimpfreden zurückgewiesen und hätte die häusliche Zucht nicht das ihrige gethan, so würde eine zugleich danisirte und demoralisirte Generation herangewachsen seyn. Die beiden Ehrensmänner erwarten ihre Entlassung.
(Lindauer Tagblatt für Stadt und Land 10. marts 1864).
Jens Peter Bekker (1826-1904) var præst i Treja (Treya) 1862-1864. Han blev entlediget 12. marts 1864. Han blev senere præst i Hammer og Horsens menigheder i Aalborg Stift og endnu senere Finderup ved Slagelse.
Den tydske Armee lider ikke lidt af Sygdomme. Saaledes grasserer Tyfus og Fnat i en ikke ubetydelig Grad, og Østerrigerne lide i høi Grad af den ægyptiske Øiensyge.
Egyptisk øjensygdom er en bakteriel sygdom. Ubehandlet kan det føre til blindhed. Sygdommen rapporteredes gennem hele krigen.
Forlagsbureauet. "En Boeuf paa Feltfod". Efter en tegning af Lieutenant C. Oscar Carlson. Illustreret Tidende bind 5, nr. 233, marts 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. Om C. O. Carlson, se "Faldne danske officerer 1848-50 og 1864". Han nåede ikke at tegne flere tegninger efter 19. marts 1864, idet han døde i skanserne ved Dybbøl. Han er begravet på Garnisons Kirkegård i København, se nedenstående foto.
Foto Erik Nicolaisen Høy.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar