Danske Embedsmænd i Slesvig afsættes. 7de til 8de Marts 1864. (Efterskrift til Politivennen).

De danske Krigsfanger. Generalkonsul Lorck har, ved at tilstille Udenrigsministeriet Listen over de til Wittenberg sendte danske Krigsfanger, meddelt, at ifølge Efterretningerne fra Magdeburg var Sundhedstilstanden mellem de der anbragte Fanger mindre god, idet navnlig maveonder og rheumatiske Affektioner forekom hyppigere, saaledes at Sygeantallet omtrent udgjorde omkring 10 pCt., men at dog kun Faa vare haardt syge. - Menig Christian Lundhöfd af 21de Regiments 7de Kompagni var død den 22de Februar af Tyfus. Officererne bue i Byen og nyde "Serviskompetencen".

(Dagbladet (København) 6. marts 1864). Fra 100 Indvaanere i Tønder Amt er der sendt en Adresse til Civilcommissairerne i Flensborg, hvori der bedes om, at Amtmand Grev Brockenhuus-Schack ikke maa blive gjenindsat i Tønder, men dette "for hele Mellemslesvig saa vigtige Embede" maa blive overdraget til en anden Mand. - Det hedder ligeledes fra Flensborg, at Biskop Boesens Afskedigelse skal være nærtforestaaende og at Pastor Rehhof fra Hamborg er udseet til at træde i hans Sted. Iblandt de i Husum Provsti fordrevne Præster nævnes Pastor Mule i Fjolde, Hamburger i Svesing og Hansen i Olderup; Præsten i Joldelund derimod er forbleven i sit Embede. I Landskabet Eiderstedt nævnes Carstens i Garding, Thaden i Uelvesboel og Hinrichs i Coldenbüttel iblandt de affatte. - Civilcommissairerne have kaldt to Læger fra Slesvig By, Dr. Rüppel fra Sindssygeanstalten og Dr. Bockendahl (fortiden Docent i Kiel) til Flensborg, for at undersøge Sanitets- og Medicinalforholdenes Tilstand og navnlig Dr. Justitsr. Schleisners Forhold og Embedsførelse. Endv. have Civilcommissairerne stadfæstet Advocat Spethmann som Borgemester i Eckernførde. Herredsfoged Christensen i Böcking Herred er afskediget og hans Post foreløbigt overdraget til Koogsinsp. H.Thomsen i Nybbel; ligeledes er Herredsfoged Willemoes-Suhms Embede i Karr Herred erklæret for ledigt og Advocat Stolz i Leck ansat i hans Sted. Fremdeles har Civilbestyrelsen afsat Etatsr. Hagemann til Ørfeld fra hans Functioner som Overpolitiebestyrer i det første Angler Godsdistr. og besluttet at inddrage denne Post. Herredsfoged Kjærs Embede i Tønder og Høier Herred er overdraget til Cand. juris G. F. Th. Reeder.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 7. marts 1864.)

Om Grunden til vi taber så mange Fanger hedder det i et brev fra Flensborg til "Dagbl." "Er det ikke også et stærkt misgreb, bestandig at lade sydslesvigerne komme i ilden, efter at det nu har vist sig så utallige gange, at de ikke er til at stole på; her kommer det ene hundrede fanger efter det andet, de har nu en gang fået at vide, at så snart de løber over til tyskerne, er de frie, og det er så tillokkende at de ikke behøver at være slesvig-holstenere for at få lyst til at komme hjem til deres familier. Hvor demoraliserende må dette ikke være for hele hæren! De er jo blandede med danske i bataljonerne; de ildesindede overtaler da de svagere, og hvem ved, om de ikke får en eller anden god fynbo eller sjællænder til at gøre dem fællesskab i håbet om derved at frelse liv og lemmer. Men hvad enten det nu sker godvillig eller modvillig, vist er det, at de bliver taget til fange, og vi har her den sorg at se dem komme i hundredvis. Slesvigerne får lov til at gå hjem til deres, de andre bliver transporterede til Spandau. Vor vært talte i går med en preussisk officer, som fortalte ham, at han i forgårs (den 22.) havde været i fægtning med de danske. Tyskerne var omtrent 300; de var kommet ind i en hulvej, da de pludselig så sig omringede på alle sider af danske; de troede, at der ikke var andet for dem at gøre end at strække gevær og lade sig tage, da de så de danske vinke ad dem og kaste geværerne. De vidste næppe hvad det betød, men løb dog hen imod dem og tog hele klatten til fange. Der var omtrent 200 mand, hvoraf 50 sjællændere osv. ; de sidste skød på dem, men blev jo snart afvæbnede. Det er den største ulykke, at de er blandede sammen. I går kom de fangne hertil, slesvigerne blev straks givet fri; de har revet deres danske kokarder af og sang rask væk "Schleswig-Holstein". En af dem, en gartner, som har anlagt kæmpegraven på kirkegården, gik allerede i går eftermiddags og spadserede på gaden med slesvig-holstensk kokarde på".

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 7. marts 1864)

Oversættelse af tysk artikel. Original følger efter oversættelsen:

Haderslev, 2. marts. Karakteristisk er den ordre som den nye borgmester Hansen har givet sine politifolk. Han befalede dem først at henvende sig til enhver anstændig klædt person på tysk, fordi man kunne gå ud fra at det ville være ham mest behageligt; kun hvis han svarer på dansk, skal samtalen fortsætte på dette sprog med politibetjentene. Lige såvel som Slesvig har mange indbyggere der næsten ikke forstår dansk og alligevel er fanatisk danske af gemyt, er der også lige så mange tyskere af gemyt som ikke kan tysk. Frem for alt træder indbyggerne i Hoptrup (en landsby en mil syd herfra) ud, de var allerede i 1848 berømte for deres slesvig-holstenske følelser, selv om kirkens og skolens sprog lige fra begyndelsen var dansk. Tilsvarende forholder det sig med beboerne i Wilstrup (mod sydøst herfor), Oedes, Danerfeld og Schottburg, der er gennemdanske af sprog, hvoraf de tre sidste ligger direkte ved den jyske grænse. I Schottburg ved Kongeåen var der for to år siden dannet en tysk klub blandt de dansktalende bønder hvis opløsning dengang vakte opsigt, fordi den fandt sted selv om en paragraf i klubbens vedtægter udelukkede enhver politisk tendens. Den blev forbudt fordi man vidste at dens medlemmer var tyske patrioter, og koncessionen blev endda trukket tilbage fra Krüger, i hvis kro klublokalet havde været.

Hadersleben, 2. März. Charakteristisch ist der Befehl welchen der neue Bürgermeister Hansen seinen Polizisten gegeben hat. Er befahl ihnen, jeden anständig gekleideten Menschen zunächst auf deutsch anzureden, weil man voraussetzen könne, dass diess für ihn am engenehmnsten sei; erst wenn er dänisch antworte, möge auch con Seiten der Polizisten das Gespräch in dieser Sprache weiter geführt werden. Wenn Schleswig viele Einwohner hat, die kaum dänisch verstehen und trotzdem von Gesinnung fanatisch dänisch sind, so gibt es auch ebenso viele Deutsche der Gesinnung nach, die nicht deutsch reden können. Vor allen zeichnen sich hierin die Bewohner von Hoptrup aus (einem Dorfe, eine Meile südlich von hier), die schon im Jahre 1848 wegen ihrer schleswig-holsteinischen Gesinnung berühmt waren, trotzdem die Kirchen- und Schulsprache bei ihnen von jeher dänisch war. Aehnlich steht es mit den ihrer Sprache nach durchaus dänischen Einwohnern von Wilstrup (südostlich von hier), Oedes, Danerfeld und Schottburg, welche letztere drei unmittelbar an der jütischen Gränze liegen. In Schottburg an der Königsau hatte sich sogar vor zwei Jahren unter den dänischredenden Bauern ein deutscher Club gebildet, dessen Auflösung damals viel Aufsehen machte, indem sie erfolgte, trotzdem ein Paragraph des Clubstatuts jede politische Tendenz ausschloss. Man verbot ihn, weil man wusste, dass seine Mitglieder deutsche Patrioten seien und entzog sogar dem Krüger, in dessen Wirthshaus das Clublocal gewesen, seine Concession. 

(Bamberger Zeitung 7. marts 1864)

Fra Hæren. (Brev fra en Officer.) Sønderborg, den 3. Marts. Flere af Regimenterne ere i den senere Tid blevne forstærkede med Sydslesvigere. Vort Regiment har saaledes faaet 250 Mand af den Slags, hvilket vi aldeles ikke ere fornøiede over, da man ikke veed, hvorvidt man tør stole paa dem. Det store Tab af Fanger den 22de Februar skal alene grunde sig paa, at er deel Slesvigere frivillig strakte Gevær. Mange af dem ere fra Forposterne deserterede over til Fjenden. Det undrer mig derfor i høi Grad, at Krigsministeriet vil benytte de Folk, endogsaa naar de ligefrem have gjort Mytteri, saaledes som det nylig var Tilfældet paa Fyen. Dog gives der ogsaa mange flinke Folk iblandt dem, men ikke destomindre er det min og andre Officierers faste Overbevisning, at naar vi skulle bruge Sydslesvigerne mod Fjenden, da er det aldeles nødvendigt at statuere et Exempel paa en eller anden Deserterer. Ved 2det Regiment blev der forleden Dag grebet en af dem, just som han var ifærd med at desertere. Straffen for et saadant Forsøg er, saavitt jeg veed, Døden, men jeg er meget bange for, at den bekjendte danske Øllebrødsmedlidenhed ogsaa i dette Tilfælde vil gjøre sig giældende. De vil formodentlig ansee mig for blødtørstig, fordi jeg ønsker denne Mand skudt, men jeg er overbeviist om, at Slaphed ligeoverfor saadanne Tendendser vil kunne blive Armeens Ulykke. (Flk. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 8. marts 1864).

Oversættelse af artikel om gejstlige. Originalen nedenfor:

Altona. - - - Til gengæld er man meget utilfreds med kommissærernes langsommelige handling med at fjerne danske eller dansksindede præster. Mens der blev ansat nye præster i den gottorpske provsti i tre sogne, er alt forblevet ved det samme i Flensborg provsti der har præst Petersen i Flensborg som midlertidig provst. Nogle af de selvhævdende præster er endda ret faste i deres modstand mod deres sognebørn. Fx erklærede pastor Barfod i Sørup, en mand der trods sin nationalitet har opnået et stort ry gennem sin viden, sine velbesøgte tyske prædikener og gennem sit arbejde for sogneskolens udbygning og større forbedring, at han ikke kunne udføre officiel handling før det slesvig-holstenske flag var spændt ud på kirketårnet. Nogle få udviste præster er vendt tilbage til Husum Amt - - - I herrnhutermenigheden i Christiansfeld, den nordligste større by i Slesvig, bedes der stadig kirkebøn for kongen. Flertallet dér er decideret dansk, og man påberåber sig det privilegium som giver menigheden fuldstændig selvstyre i dens kirkelige anliggender.

Altona. - - - Dagegen ist sie sehr unzufrieden mit dem langsamen Vorgehen der Commissäre in Entfernung dänischer oder dänisch-gesinnter Geistlicher. Während in der Probstei Gottorp in drei Kirchspielen neue Geistliche angestellt worden sind, ist in der Probstei Flensburg, die den Pastor Petersen in Flensburg zum interimistischen Probst erhalten hat, noch alles beim alten geblieben. Manche der sich behauptenden Pastoren treten sogar ziemlich fest gegen ihre Pfarrkinder auf. So hat Pastor Barfod in Sörup, ein Mann der trotz seiner Nationalität durch sein Wissen, seine gut besuchten deutschen Predigten und durch sin Wirken für Erweiterung und grosse Verbesserung der Gemeindeschule sich viel Ansehen erworben hat, erklärt dass er so lange keine Amtshandlung vernehmen werde, als auf dem Kirchthurme die schleswig-holsteinische Fahne ausgestreckt sey. Im Amt Husm sind ein paar vertriebene Geistliche zurückgekommen - - - In der Herrnhutergemeinde zu Christiansfeld, dem nördlichsten grösseren Orte Schleswigs, wird noch immer das Kirchengebet für den König gesprochen. Die Mehrheit ist dort entschieden dänisch, und man beruft sich auf das Privilegium welches der Gemeinde vollständige Autonomie in ihren kirchlichen Angelegenheiten sichert.

Af en Indberetning fra Amtmanden i Veile til Indenrigsministeriet om Indfaldet i Nørrejylland.

Den 7de, 11 Dage før Indfaldet, havde Amtm. personlig instrueret Embedsmændene i Kolding og navnlig indskærpet dem ikke at indvilge i Udskrivning af Penge eller Krigsmålene! Fjenden besatte den 18de først Kolding og senere Landsbyerne V. for Byen, Seest. Vamdrup og flere.

Preusserne tvang Koldings Mænd til at bortrydde en Barricade ved Sønderbro. Han udstillede, ligesom nu, Forposter N. for Byen og har stadig sendt Patrouiller ud mod V mod N. V. til Egtved og mod N. til henimod Høien. Strax reqvirerede han Naturalforpleining til 3,400 Md. eller 1000 Rd. daglig. Man valgte det Første og leverede Natfpl. indtil den 25de, da man nægtede videre at indlade sig derpaa; men man blev tvungen til endnu at levere den 25de og 26de, og det til 5300 Mt,, udentvivl den hele Styrke N. for Kongeaaen, til en Værdi af 1500 Rd. daglig. Fjenden truede med Execution, ifald man ikke vedblev dermed; paa et Raadstuemøde den 26de besluttede man at lade det komme til Execution. Natten imellem 26de og 27de indfandt en Commando sig hos Herredsfoged Saxild og tvang ham ved Trusler til for sine 3 Herreder at deeltage i Leverancen; fra 1ste Marts skulde der i Kolding oprettes et Magazin for de 5300 Md. og 1600 Heste. Som Følge heraf er der f. Ex. den 29de i 3 Sogne reqvireret 3½ Pd. Brød og 31 Pd. Flæsk pr. Td. Hartkorn daglig at levere i Kolding; fra en Mølle er leveret 6 Stude, og hos en Enke i Andst har Fjenden beslaglagt 40 Stude, ligesom han ogsaa ved en Patrouille har reqvireret 2 Lpd. Hø og 2 Lpd. Halm pr. Tde. Hartkorn i Bramdrup at levere i K. Den 25de tvang Fjenden Leirskov til at levere 15 Vogne med Brød, Flæsk, Kartofler, Ærter, Salt osv. Senere har han reqvireret i Kolding 17 Heste og Lønning og Extraforpleining til Arbeiderne ved Skandser og Blokhuse. Herpaa vilde Borgemester Monrad selvfølgelig ikke gaae ind; men Commandanten, Oberst Bentheim, har truet ham med selv at tage det Reqvirerede, ifald det ikke leveredes inden 1ste Marts Kl. 2. Monrad formodes fremdeles at have nægtet denne mod al Krigsbrug stridende Reqvisition, og Fjenden har sandsynligt derfor brugt Magt. (Eft. Berl. Tit.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 8. marts 1864).

En mere detaljeret gennemgang af afskedigelser findes i "Gesetz- und Verordnungsblatt für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg" (1865). Heri findes endvidere de fleste forordninger som de preussisk-østrigske civile myndigheder gennemførte.

Oversættelse af tysk notits, original ses nedenfor:

Haderslev. - Kirkebesøget var faldet så meget under den lokale ærkedanske hovedpræst, Hellweg, at man i nogle år havde fundet det nødvendigt at indrette et sideskib til den store Mariakirke som en slags mindre kirke, hvori prædikener navnlig blev holdt hele vinteren. De tyske borgere i byen undgik naturligvis næsten helt et gudshus, hvor en fremmed indtrængende ikke ville forkynde Herrens rene ord, men evangeliet om den eneste salige danske ånd.

Hadersleben. - Der Kirchenbesuch hatte unter dem hiesigen erzdänischen Hauptpastor Hellweg in so starkem Masse abgenommen, dass man es seit einigen Jahren für nöthig fand, ein Nebenschiff der grossen St. Marienkirche zu einer Art kleinern Kirche einzurichten, in welcher namentlich den ganzen Winter hindurch gepredigt ward. Die Deutschen Bürger der Stadt vermieden natürlich fast gänzlich ein Gotteshaus, in welchem ein fremder Eindringling nicht das lautere Wort des Herrn, sondern das Evangelium des allein selig mechaneden Dänenthumas verkündete.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 8. marts 1864)

Hans Friedrich Helveg (1816-1901) var efter forskellige embeder blevet først diakon (1850), senere hovedpræst (1856) i Haderslev. Efter han var blevet afsat af preusserne syslede han med litterære arbejder i København, bl.a. det politiske ugeblad "Danmark". Han bistod bl.a. ved den gudstjeneste hvor Grundtvigs sindssygdom brød frem. Han blev sognepræst i Købelev 1886-1899 og stiftsprovst for Lolland-Faster. 

- Som vi erfare, ere i Tirsdags samtlige Lærere ved Flensborg Latin og Realskole afskedigede paa Dhrr. Schumacher, Dithmann og Snack nær, der vare ansatte ved skolen før 1850. Dette skridt begrundes ved et Manifest, hvori det hedder, at de filologiske og historiske studier fandtes forsømte ved skolen, og at den især benyttedes til en Daniseringsanstalt, samt at nogle af Lærerne maatte betragtes som Medskyldige i dette system, hvorfor deres Fjernelse var nødvendig. Haderslev lærde stole, hvis Bygning er tagen til Lazaret, har hidtil fortsat sin Virksomhed i et Par private Værelser. Den af Civilkommissærerne udnævnte Skoleinspektør , Dr. Lübler, er i Mandags ankommen til Haderslev, og vil ventelig ogsaa tage sig af denne Skoles Fremtid.

(Ribe Stifts-Tidende 8. marts 1864).

Pastor Hans Friedrich (Frederik) Helweg (1816-1901) blev arresteret den 23. april 1864, angiveligt for at have ophidset til oprør mod det nye styre. Han blev afskediget den 11. maj. Han blev 12. september 1864 efterfulgt af pastor Müller.

Fotograf E. Lange: Greve og amtmand Ludvig Brockenhuus-Schack (1825-1906). Herredsfoged i Egernførde Herred 1853, amtmand i Tønder og Løgumkloster Amter 1860-1864, amtmand Svendborg Amt 1867-1905. Han blev i flere tyske aviser beskrevet som en  fordanskningsfanatiker. Efter at være rejst i marts 1864 for ikke at komme tilbage, slog Brockenhuus Schack sig ned i København hvor han sammen med andre som borgmester Hammerich (Haderslev), borgmester Leisner (Slesvig) m. fl. samlede ind til de kongetro embedsmænd som var forblevet i Slesvig. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.