Fra Flensborg skrives til "Kiel. Ztg.", at det har vakt stor Misstemning iblandt det tydske Partie, at Civilcommissairerne have seet sig foranledigede til at kassere Valget af de 5 tydske Magistratsmedlemmer: 2den Borgemester Funke og Senatorerne M. Callsen, I. N. Petersen, Hennings og Jensen. Denne Forholdsregel betegnes som en beklagelig Eftergivenhed imod de dansksindede Deputeredes Fordringer og som ildespaaende for Flensborgs tydske Fremtid.
Den 14de Aug. saae man, efter "Dgst.", for første Gang igjen Dannebroge vaie paa de flensborgske Skibe i Havnen. Man fortæller, at der er gjort Forespørgsel desangaaende til "Civilbehörde", og at man har faaet det Svar, at Dannebroge endnu for Øieblikket er det eneste lovlige Flag for Flensborg og at det slesvigholsteenske ikke maatte bruges. - I Øieblikket have 10 til 12 Skibe Dannebrogs paa Masterne til ikke liden Ærgrelse for Tydskerne, som i den sidste Tid ere lidt modløse, navnlig paa Grund af Preussernes faste Optræden i Anledning af de seneste Skandaler imod de Dansksindede. Prinds Friedrich Carl har udstedt en Dagsbefaling, hvori det bliver de preussiske Soldater befalet at beskytte den dansksindede Befolkning, selv om dette skulde skee med Vaabenmagt.
- - -
Fra Flensborg meddeler "Berl. Td.": I Begyndelsen af indeværende Uge indtraf der 6 permitterede Slesvigere hertil, som havde hjemme i Huusby Sogn. Da de vare komne nordfra igjennem Colding, og det var rygtedes, at mange af de permitterede Mellemslesvigere i nævnte By havde maattet lide Overlast af Befolkningen - hvilket af vore herværende Tydskere var blevet udmalet med de skrækkeligste Farver - , stimlede strax endeel af vore bekjendte Wühlere sammen omkring dem, for at faae Stadfæstelse og om muligt nye Beviser paa de Danskes skrækkelige Barbari og Had imod deres egne Landsmænd, Slesvigerne. Samtlige permitterede Soldater erklærede, at deres Behandling i den danske Hær havde været meget tilfredsstillende, og at alle modsatte Beretninger vare løgnagtige; med Hensyn til Beklædning og Proviantering samt Reisepenge havde de Intet at klage, og fra Befolkningens Side var der ikke viist dem Andet end Velvillie. Vore Wühlere, der helst ville høre grusomme Begivenheder og vare fast bestemte paa, i de hjemkomne Slesvigere at see Martyrer, bleve meget slukørede over Soldaternes Udsagn, og spurgte da, om de ikke i Colding vare blevne overfaldne med Steenkast, hvorved Flere vare dødeligt saarede, saa at de maatte bringes paa Lazarethet, osv. Herom vidste de permitterede Slesvigere Intet at sige; de havde kun seet, at nogle Sydslesvigere i Colding Byes Gader toge en Oprørsfane frem og begyndte at synge "Schleswig-Holstein", hvilket rigtignok gav Anledning til, at de bleve gjennempryglede af Jyderne, uden at Militairet lagde sig derimellem. Efter Soldaternes Mening var denne Straf velfortjent og Ingen havde brudt sig videre om dem. Saaledes maatte da vore Agitatorer, saa nødigt de vilde, vende hjem igjen med uforrettet Sag. Denne Skrivelse sigter rimeligviis til de samme Begivenheder, der i den officielle "Nordd. Allg. Zeit." i en slesvig-holsteensk Correspondence fra Haderslev ere skildrede paa en Maade, der lader forudsætte, at Slesvigerne i den danske Hær ere blevne behandlede paa den meest umenneskelige Maade. Der tales i denne Beretning om frysende, halvnøgne og forkomne Mennesker, om Lemlæstelser og Insulter fra Pøbelen osv., der give "Nordd. Allg. Ztg." Anledning til at holde en lang Forelæsning om Civilisation og Humanitet. Vi troe, at det officielle Berliner-Organ dennegang har været et Offer for den samme Korrespondent, som for kort siden paa det Udforligste skildrede tydske Børns Mishandling ved en dansk Lærer, og senere var nødt til at erklære hele Sagen for usandfærdig. Imidlertid gjør "Nordd. Allg. Ztg."s gruopvækkende Skildring megen Lykke i den tydske Presse, da næsten alle Blade have optaget den som det "nyeste fra Krigsskuepladsen". De senere Beretninger om de fra den danske Hær hjempermitterede Soldater i "Schl.-Holst. Ztg." og andre Partieblade indeholde Intet, der stadfæster hin haderslevske Skildring; el Beviis mere paa dens fuldstændige Usandfærdighed.
- - -
Paa Hovedvagten i Odense har der, efter "Fyens Av." , i længere Tid hensiddet en halv Snees slesvigske Soldater, der have gjort et mislykket Forsøg paa at gaae over til Fjenden i Baade fra Middelfart. Disse Overløbere bleve efter Forlydende ved Commissionsdom dømte til at hænges; men Dommen er i disse Dage bleven formildet til Fængselsstraf i Vridsløselille "paa Kongens Naade".
"Berl. Tid." har fra "flere Menige" modtaget en Skrivelse, hvori de næst efter at fremhæve det Haarde og for Æresfølelsen Saarende i, at de hjempermitterede Soldater, der ikke selv have Raad til at anskaffe sig civile Klæder, maae henvende sig til den private Godgjørenhed og ofte vende hjem klædte som "Lazzaroner", beklage sig over, al der ved Afleveringen, navnlig af Armaturen, er fra det underordnede Commandopersonales Side i Kjøbenhavn forekommet Tilfælde, hvor der med Hensyn til Pudsningen m. v. er stillet Fordringer, som det efter Omstændighederne er umuligt at præstere, og at de, naar disse Fordringer ikke ere blevne opfyldte, have maattet finde sig i at lade sig afkorte et Beløb i den dem tilkommende Afregning under Navn af Reengjørelsesomkostninger.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 22. august 1864).
Ærøeskjøbing. Under Overskriften "Krigsbegivenheder paa Ærø" læses i Dagstel. af 18de ds. Følgende: "Dagen før Vaabenhvilens Udløb indberettede Feltpolitiet, at Fjenden tilsigtede at gaae over til den nævnte Øe om Formiddagen den følgende Dag. Der blev derfor om Natten kastet en Styrke paa 2 a 3000 Mand i Land der. Da de gode Ærøboere vaagnede om Morgenen, bleve de meget forfærdede over, som de troede, pludselig at være geraadede i fjendtlig Vold; men da de havde kjendt "Jenserne", forvandledes Bestyrtelsen til Glæde, og Soldaterne bleve trakterede splendidt. Det var heller ingen ringe Begivenhed paa den lille Øe; thi den havde ikke seet Militair siden 1814. Tydskerne udeblev imidlertid, og Vaabenhvilen indtraadte. Styrken blev trukken tilbage. Dette er for kort Tid siden ogsaa forsvundet, og den idylliske Fredstilstand er vendt tilbage paa Øen, forhaabentlig for mange, mange Tider."
Til denne lidet kuriøst farvede Beretning, der forresten ogsaa er feilagtig, idet Styrken angives til 2 a 3000 Mand, istedetfor at den i Virkeligheden kun var 6 a 700, skulle vi føie et Par Ord, da det jo i selve Dagene ikke var tilladt at yttre sig. Efterat "Jenserne" vare blevne indqvarterede og den første "Bestyrtelse" havde lagt sig, udviklede der sig et gjensidigt fortroligt Forhold imellem Værten og Soldaten, der efter "Jensernes" eget Sigende aldrig noget sted har været bedre: "Saa godt som paa Ærø have vi aldrig havt det!" Naar man saae en Soldat med et Barn ved hver Haand en Aftenstund gemytlig spadsere ned paa "Salonen", hvor der var arrangeret en lille Fest til Ærø for vore Soldater, og der saae den gode gammeldags usminkede Hjertelighed, der af Enhvers Vært vistes, kan man forstaae ovenstaaende Yttring. Det var ogsaa et begeistrende og gribende Øieblik, da Tropperne under Befolkningens Ledsagelse indskibedes, og de hjertelige Udtalelser paa begge sider havde det Præg som naar kjære gamle Venner skilles. Som Svar paa Soldaternes Tak, udtalte en af vore Embedsmænd, at det kun var en meget ringe Erkjendtlighed for alle de Lidelser Soldaten havde udstaaet, og de begeistrede Hurraer fra begge Sider vilde ingen Ende tage. Vi troe saaledes, at Erindringen om disse Øieblikke længe vil bevares af de Soldater, der have gjæstet lille Ærøe, ligesom Beboernes Tanke vil dvæle med Velbehag ved Soldaternes Ophold her, der gav Anledning til saamegen Begeistring, hvorved Kjærligheden til "gamle Danmark" om muligt vandt i Styrke.
Den samme Venlighed vistes Soldaterne paa Landet, ligesom i vor Naboby Marstal, hvorfra vi nogle Dage efter Afreisen havde modtaget Nedenstaaende, men som vi paa Grund af Overkommandoens strenge Forbud ikke dengang turde optage:
"I den korte Tid de faa Soldater vare indqvarterede her i Marstal, var her et særdeles venligt Forhold imellem Værterne og de Indqvarterede; thi de allerfleste af dem, som havde en Mand i Qvarteer, paaskjønnede med megen Deeltagelse, hvad vore modige og tappre Kirgere have maattet døie af Savn og Anstrængelser under hele Krigen, og derfor kom de dem ogsaa imøde med Velvillie og Venlighed, og sørgede omhyggeligen for deres Forpleining i enhver Henseende. Men Soldaterne skjønnede ogsaa med megen Taknemmelighed paa den gode Omgang og Pleie, som de nøde hos næsten alle Familier. Men der blev ikke alene sørget for deres daglige Forpleining med Mad og Drikke; men der blev ogsaa sørget for, at de fik en fornøielig og glad Aften, førend de reiste herfra. Hr. Sandemand Ph. H. Christiansen og Hr. Kjøbmand Aug. Bay foranstaltede, at der blev givet velvillige Bidrag til et Bal for Soldaterne. Dette Bal afholdtes Aftenen den 29 Juli i Gjæstgiver C. H. Bays Locale. Balsalen var meget smukt decoreret, og Balgjæsterne bleve om Aftenen beværtede med Skinke, Kaal og Kage, samt godt Øl og Brændeviin. Efter Bordet blev der dandset til Kl. 5 om Morgenen, og om Natten blev der beværtet med Kaffe og kraftig velsmagende Punsch. Der herskede hele Natten den skjønneste Orden, og hvor muntert det end gik til, saa var der ikke iblandt de sædelige Krigsmænd een, der kunde siges at være pertaliseret. Ogsaa paa det Sidste blev der viist Soldaterne Velvillie og Godhed; thi Alle, saavel Heelboelsmænd som Halvboelsmænd fra Landsbyen marstal, mødte om Morgenen, da Soldaterne skulle reise, med velbespændte Vogne, for at befordre dem til Ærøeskjøbing. Dette skete efter Opfordring af Sandemanden. Endeel unge Piger havde forenet sig om at ledsage de tappre Landsoldater et Stykke paavei, og mødte paa Samlingsstedet. Da Soldaterne vare komne tilvogns, og Toget gik igang, gik Dameselskabet foran og strøede Blomster paa Veien til noget Vesten for Møllen. Her stillede de dem i tvende Rækker, en ved hver side af Veien, og kastede Blomster og Grønt over i Vognene, medens disse kjørte forbi. Dette skjønne Syn trak Medlidenheds og Kjørligheds Taarer af alle de Tilskueres Øine, der med Alvor tænkte over, hvad det betyder at være Soldat, og hvilke Besværligheder og Elendigheder de brave unge Dannemarks Sønner, som forlode os, maaskee gik imøde. Gud ledsage dem paa deres farefulde, men ligesaa ærefulde Vei!"
(Ærø Avis. Kongelig privilegeret Adresse-, politisk og Avertissements-Tidende 22. august 1864).
Illustration fra det humoristiske ugeblad Kladdaradatsch 21. august 1864: "Wer den Schaden hat, darf für den Spott nicht sorgen. In Wien wird bereits die Friedenspfeife gestopft." ("Den der har lidt skaden, bør ikke forårsage spot. I Wien er fredspoben allerede ved at blive fyldt). Christian 9. serverer tobakken til Bismarcks fredspibe. Fra midten af august modtog Christian 9. adskillige adresser underskrevet af dansksindede nordslesvigere hvori han opfordredes til at acceptere en deling af Slesvig. Den største med 5.678 underskrifter (trods forbud og beslaglæggelser) blev dog sendt til de preussisk-østrigske civilkommissærer i begyndelsen af september hvor man havde erkendt det frugtesløse i at sende dem til kongen.
Allestedsfra regner der Klager ned over den Maade, hvorpaa Krigsministeriet har hjemforlovet vore nørre- og sønderjydske Soldater. Fra Kallundborg klages der over, at 300 fra Holbek permitterede Jyder der i 24 Timer maatte vente paa Dampskibet, der for 10 Mark (!) af deres 2
Rd.s Marschpenge skulde befordre dem til Aarhuus. Kallundborgerne maatte da sørge for at faae disse Folk under Tag og forpleje dem. 300 andre Jyder gik det sammesteds ligesaa. Fra Sorø meldes, at 120 derfra Permitterede af 10de Reg. Intet manglede i at kunne møde paa en Maskerade uden Maskerne; Nordslesvigerne iblandt dem "troede endnu fast paa, at de nok igjen ville komme til at høre til Danmark." Til Frederikshavn ere de Permitterede komne ligesaa usselt klædte.
(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 24. august 1864).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar