Kirstine Olsdatter. (Efterskrift til Politivennen)

- Atter beskjæfliges Domstolene her med en Sag for Barnefødsel i Dølgsmaal og Fostermord. Pigen Kirstine Olsdatter af Tingerup, Holbek Amt, har dræbt sit levende fødte Foster ved at stikke en Sax i dets Hals og dermed overklippe Barnets Strube. Hun blev besvangrer forrige Sommer af en Vognmands-Karl i Roeskilde, hvor hun tjente, og da denne ikke vilde vedkjende sig Paterniteten, besluttede hun at dølge sit Svangerstab og befrie sig for Barnets Underholdning, da hun, der allerede iferveien havde et uægte Barn, ikke saae nogen Udvej dertil. Endskjøndt hendes Madmoder og Medtjenere havde nogen Formodning om hendes Tilstand, lykkedes det hende dog ved Hjelp af Snøreliv at dølge denne, indtil Fødselen paakom hende, Løverdag Morgen den 10de April d. A. Da hun mærkede Fødselens Nærmelse, fik hun, under Foregivende af Halspine, sin Medtjenerinde, der deelte Seng med hende, til at besørge Malkningen for hende. Efter dennes Bortgang stod hun op, og begav sig ind i Karlekammeret, der var ledigt, for at føde i Karlenes Seng, men inden hun naaede denne, kom Fødselen over hende, og hun maatte kaste sit Forklæde paa Steengulvet i Kammeret, hvorpaa hun da bragte et levende Drengebarn til Verden. I samme Dieblik seer den Ulykkelige en hende selv tilhørende Sax, som var bleven liggende i Karlekammerets Vindue; i Fortvivlelsens Bedøvelse griber hun den, støder den i Barnets Hals og overskjærer dermed dets Strube; hun svøber derpaa det uskyldige Offer for hendes Brøde ind i Forklædet, og putter det ind under den anden Seng i Kammeret. Nu kommer den anden Pige til, fatter Mistanke, og beretter Sagen til deres Madmoder; denne kommer, men kan Intet faae ud af Kirstine Olsdatter, ligesaa lidet som Jordemoderen, som kort derefter hentedes; først efterat denne af Sengens Tilstand har overbeviist hende om, at hun maa have født, tilstaar hun det, og afgiver ovenanførte Forklaring, som hun siden har gientaget under Forhørene. - Hun er født den 20de Mai 1819 af fattige Forældre, som begge døde tidligt; siden blev hun opdraget hos sin Familie og har tjent forskjellige Steder, fra hvilke alle hun har et godt Skudsmaal, ligesom og Præsten, der har confirmeret hende, har givet hende et godt Vidnesbyrd. Hun har et Barn iforveien med en gift Gaardmand, hvilket endnu lever. Ved Roeskilde Bytings Extraret er hun dømt til at miste sin Hals og hendes Hoved at sættes paa en Stage. (Loll.-F. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. oktober 1841).

Hertil føjede Dannevirke:

.,. og der turde være liden Sandsynlighed for, at Overretten eller Høiesteret ville komme til et andet Resultat; men som bekjendt bliver Dødsstraffen for Barnemord aldrig udført; Forbryderen benaades almindeligviis med Tugthuusarbeide paa Kongens Naade. Hvad mon ellers en Jury af Fruentimre vilde dømme hende i?

(Dannevirke 29. september 1841).