Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:
Preetz (Holsten), 22. december. Et privat brev afslører i den Augsb. "A.Z." følgende: Du ønsker nyt fra nord, og jeg vil fortælle dig noget om situationen i Slesvig og Danmark. En rejsende, som først i går forlod Slesvig, altså hertugdømmet, fortæller mig at det lille Danmark ligesom det store Tyskland er delt i to modstridende strømme. Et parti, hvortil hører København, de danske øer og bybefolkningen i Jylland, i hvert fald den mere velhavende del, er for grundlovens opretholdelse og for krig til døden. Derfor får den nye konge i Danmark det svært hvis han bliver presset ud i en indrømmelse på grund af stormagternes pres. For et par dage siden gik der rygter om uroligheder i København, som endnu ikke er bekræftet. Men aviserne derfra er meget forsigtige. Landbefolkningen på det danske fastland, især Jylland, er helt sikkert imod krigen, det vil sige villige til at give indrømmelse. Det værste for Danmark er dog at den danske hær også er delt i denne modsatte stemning. De slesvigske bestanddele (to bataljoner blev navngivet), som er stationeret i Slesvig by, har ikke blot nægtet troskabseden, men også vist militær lydighed. Der har været trusler om fængsling og repressalier, men forgæves. De vil ikke lave forskansningsarbejde og truer med at gå over til tyskerne i tilfælde af krig. Samme oprørskhed blandt jyderne; de siger, at en krig mod tysk overlegenhed er forgæves; de har ikke lyst til at blive slået ihjel for den danske pøbel i København. I Eckernförde, som min ledsager forlod i nat, lå ø- og fastlandsdanskere sammen. De førstnævnte truede ved deres ankomst med at give borgerne en hård lektion. De andre bevæbnede sig straks og truede med at slå de nyankomne, hvis de generede tyskerne. Nogle gik gennem byen med den "tapre soldat", andre sang "Slesvig-Holsten". En dansk betjent havde sagt, at de havde knap 25.000 mand at støtte sig til. Ingen slesvigere og ikke engang jyder vil turde modsætte sig fjenden. Da alle undtagen den sidste mand, familiefædre osv. er indkaldt, er det pres, der er opstået som følge af denne mobilisering, meget stort, og stemningen mod københavnerne er derfor meget anspændt. Kort er ikke bare noget, men meget råddent i staten Danmark.
Preetz (Holstein), 22. Dez. Einem Privatbriefe entnimmt die Augsb. "A. Z." das Folgende: Sie wünschen Nachrichten aus dem Norden, und ich bin gerade im Stande, Ihnen einiges über die Zustände in Schleswig und Dänemark mitzutheilen. Ein reisender, welcher gestern erst Schleswig d. h. das Herzogthum verlassen hat, erzählt mich, dass, ebenso wie das grosse Deutschland, auch das kleine Dänemark durch eine entgegengesetzte Strömung in sich getheilt ist. Die eine Partei, wozu Kopenhagen, die dänischen Inseln und die Stadtbevölkerung in Jütland wenigsten der begildertere Theil derselben, gehören, ist für Aufrechthaltung der Verfassung und sogleich für Krieg auf Leben und Tod. Daher wird der neue König in Dänemark einen schweren Stand haben, wenn er durch die Pressionen der Grossmächte zu einen Concession getrieben wird. Es gingen vor einigen Tagen Gerüchte von Unruhen i Kopenhagen, welche sich aber bis jetzt noch nicht bestätigt haben. Doch sind die Zeitungen von dort sehr zurückhaltend. Die Landbevölkerung des dänischen Festlandes, besonders Jütland, ist durchaus gegen den Krieg, also zur Nachgiebigkeit geneigt. Was aber für Dänemark das schlimmste ist, diese entgegengesetzte Stimmung hat auch die dänische Armee getheilt. Die schleswigschen Bestandtheile (es wurden zwei Batailllone genannt), welche in der Stadt Schleswig liegen, haben nicht nur den Fahneneid verweigert, sondern auch den militärischen Gehorsam. Man hat mit Zuchthaus und Decimirung gedroht, aber vergebens. Sie wollen keine Schanzarbeiten verrichten, und drohen im Kriegsfalle Uebergang zu den Deutschen. Dieselbe Widersetzlichkeit bei den Jüten; sie sagen dass ein Krieg gegen die Uebermacht der Deutschen vergeblich sei; sie hätten nicht Lust, sich für den dänischen Pöbel in Kopenhagen todtschlagen zu lassen. In Eckernförde, welches mein Geẅahrsmann gestern Abend verlassen, lagen Insel- und Festlanddänen zusammen. Die Ersteren drohten bei ihrer Ankunft den Bürgern eine derbe Lektion zu geben. Die Anderen bewaffneten sich sogleich und drohten die Ankömmlinge zusammenzuhauen, wenn sie die Deutschen belästigten. Die Einen zogen mit dem "tapperen Landsoldat", die Anderen "Schleswig-Holstein" singend durch die Stadt. Ein dänischer Offizier hatte geäussert, sie hätten kaum 25,000 Mann, auf welche sie sich verlassen könnten. Keine Schleswiger und nicht einmal Jüten dürften sie wagen, dem Feinde entgegenzustellen. Da Alle bis auf den letzen Mann, Familienväter u. s. w. einberufen sind, so ist der Druck, welcher durch diese Mobilisirung eingetreten ist, ein sehr grosser und darum die Stimmung gegen die Kopenhagener sehr gereizt. Kurz ist ist nicht nur etwas, sondern sehr vieles faul im Staate Dänemark.
(Miltenberger Tagblatt 1. januar 1864).
I København blev en holstensk soldat forleden slemt forslået af to tjenestepiger. Den vakre holstener, oppasser hos en dyrlæge, havde sin stadige fornøjelse af at drille pigerne ved at rakke ned på de danske. En morgenstund sagde han til den ene, som er herfra byen, at når de holstenske soldater blev indlemmede i danske regimenter og kom i krig, ville han skyde på sine danske kammerater i stedet for på tyskerne. Herover blev vort patriotiske bysbarn voldsomt opbragt, og idet hun udbrød: "Hvad for noget? Vil du skyde på danskerne, din tyske rad? Så skal du dog også ske al landsens ulykker!" greb hun hurtig en ildskuffe, som hun havde gjort glødende, da hun ventede, at han som sædvanlig ville forny sine drillerier, og slog ham dermed så voldsomt på kinden, at tyskeren hylede af smerte og raseri. Da pigen så, at han gjorde mine til at ville hævne sig, skyndte hun sig ilsomst ud af køkkendøren og ned ad trapperne. Hans ulykkesstjerne ville, at pigens medtjenerinde, som var beskæftiget ude på gangen med at vaske gulv og nu ligeledes ville hjælpe at trafakle ham med sin gulvklud, ramte ham således, at hans sporer forviklede sig i denne og han styrtede på hovedet ned ad trapperne, hvor han forslog sig fra slemt, at han kom på hospitalet; der har han nu lejlighed til vitterlig at beklage sig over de grusomme skønnes uventede barbari imod ham og udspekulere, hvormange danske kammerater der skulle falde for hans forstuvede hånd.
(Østsjællands Avis (Køge), 29. december 1863).
Bekjendtgjørelser.
Som paa anden Maade bekjendtgjort, vil der den 8. og 9. Januar førstkommende i Holsted for Ribe Amt blive leveret Heste til Armeens Brug. - Der skal paa disse to Dage modtages 169 Heste, altsaa resp. 84 og 85 hver Dag, hvilket kun og endda vanskelig vil kunne skee ved den hurtigst mulige Expedition; og ligesom det overhovedet navnlig under de nuværende Forhold er en Pligt for Udredningslægderne at forskaffe Armeen saa gode Heste som muligt, saa har jeg som Formand for Mønstringscommissionen herved villet henlede Vedkommendes Opmærksomhed saavel herpaa som paa, at det derhos vil være i deres egen Interesse strax ved første Præsentation at fremstille en aldeles tjenstdygtig og antagelig Hest, da Tiden dog utvivlsomt vil gjøre gjentagne Præsentationer umulig, og Vedkommende saaledes maa tilskrive sig selv Følgen af Forsøg paa først at fremstille mindre brugbare Heste.
Ribe Stiftsamt, den 30. Decbr. 1863. H. Nielsen.
(Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 2. januar 1864).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar