I over 200 år har den jødiske menighed her i staden nu benyttet den samme kirkegård beliggende i Møllegade, som begravelsessted for deres døde. Kirkegården der kun er 3 tønder land stor, er nu blevet i den grad optaget at der kun findes 4 begravelsespladser tilbage på den, og man har derfor allerede for nogen tid siden truffet foranstaltning til at sikre menigheden en ny og tilstrækkelig stor kirkegård. I den anledning er der erhvervet et stykke jord, 5 tønder land stort, af kommunes udstrakte Vestre Kirkegård. Dette er blevet smukt indhegnet med en mur og en inspektørbolig er blevet popført. En af de sidste dage i dette år vil kirkegården bleve højtideligt indviet hvorefter den vil blive taget i brug fra 1. januar, hvis ikke en uventet og pludselig dødelighed blandt menighedens medlemmer skulle foranledige at den tilbageværende plads på den gamle kirkegård forinden bliver optaget. Det er derefter hensigten om nogen tid at opføre et stort og smukt kapel på den nye kirkegård, fra hvilket begravelserne fremtidigt kan foregå, mens man indtil dette er færdigt, vil foretage begravelserne fra det nuværende kapel i Møllegade.
(Fyens Stiftstidende, 14. december 1885, 2. udgave).
Indgangsporten ved Vestre Kirkegårdsvej. I stenen er indskrevet: Den mosaiske begravelsesplads. Klokken virker ikke længere. Muren er den originale som står beskrevet nedenfor. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2019.
Den mosaiske menigheds nye begravelsesplads.
I de over 200 år, hvori der har været en mosaisk menighed her i byen, har denne haft sin begravelsesplads i Møllegade. Efter jødisk ritus må et sted, hvor der har været jordet et lig, ikke atter benyttes på samme måde, og da der kun findes få pladser tilbage i Møllegade, har menigheden erhvervet en del af kommunens store Vestre Kirkegård til begravelsesplads. Denne omfatter ca. 5'½ tønder land af kirkegårdens østlige del. Dette terræn har menigheden ladet tørlægge ved en så omfattende dræning som ingen af vore andre begravelsespladser. Ud imod den af kommunen ny anlagte brede tilkørselsalle er der opført en 250 Al. lang monumental hegnsmur, hvori en større portal med en indkørselsport og 2 låger af rigt smedejernsarbejde, og indenfor en bolig for kirkegårdens inspektør.
Inspektørboligen som den så ud i 2020 (Foto Erik Nicolaisen Høy).
Såvel muren som denne bolig er, med benyttelse af motiver fra middelalderens norditalienske arkitektur, opførte af røde sten med rig anvendelse af granit, ølandsk sandsten samt glacerede formsten. I bygningens østlige gavl er indmuret en stor vaskekumme af hugget sten til brug ved begravelsesceremoniellet og over denne en tavle af majolika, på hvilken, omgivet af forskelligt farvede ornamenter, en indskrift fortæller, hvilket år efter jødisk tidsregning denne Begravelsesplads er anlagt.
De øvrige sider af de cirka 3 tønder land, der foreløbig er indtaget til kirkegård, er lukket med stakit, indenfor hvilket der er plantet en tjørnehæk og et 10 alen bredt læbælte. Terrænet er anlagt med makadamiserede gange og beplantet med busketter og alletræer. Det endelige anlæg af gange og fuldstændige beplantninger kan først ventes fuldførte i det kommende år, når jorden har sat sig efter dræningen.
Opførelsen af mur og inspektørbolig er sket efter tegning og under ledelse af arkitekt Fr. Levy, der har megen ære af dette foretagende. Alt mur- og stenhuggerarbejde er udført af murmester Wienberg, de glaserede sten er leverede fra E. Frauens fabrik og de er særdeles smukt forarbejdede. Smedejernsporte og låger af smedemester Mogensen i Korsgade. Udlægningen af arealet og beplantningen er foretaget af gartner Høegh Hansen, dræningen under ledelse af ingeniør J. Meyer.
Den højtidelige Indvielse af den nye begravelsesplads foretoges i formiddags kl. 10. Efter at menighedens repræsentantskab, præster og øvrige geistlige funktionærer samt en del indbudne var forsamlede i inspektørboligens stueetage, indlededes højtideligheden med salmesang på hebraisk og religiøse foredrag om begravelsesvæsenet efter den hellige skrift ved rabbiner D. Simonsen og H. M. L. Melchior. Under salmesang af synagogens forsanger og herrekor foretog forsamlingen derpå en procession om den første til begravelser bestemte karré af terrænet. Derpå vendte man tilbage til inspektørboligen, og efter afsyngelse på dansk af salmen 90 blev indvielsestalen holdt af Professor, dr. A. A. Wolff, der i smukke ord dvælede ved begravelsespladsens religiøse betydning og bl.a. derved udtalte sig mod den i den nyere tid drøftede ligbrænding. Efter talen blev der afsunget nogle hebraiske salmevers, hvorpå prof. Wolff sluttede højtideligheden med at lyse velsignelse over forsamlingen.
Den nye begravelsesplads vil blive taget i brug efter nytår, således, at der i Møllegade kun vil finde begravelser sted for deres vedkommende som der har enkejord eller har tidligere indkøbt begravelsesplads der.
(Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 28. december 1885, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar