I juni begyndte assessor Ussing afhøringer af de prostituerede. Indtil 2. juni havde han afhørt omkring 40. Afhøringerne viste at bordelværtinderne brandskattede de prostituerede og berigede sig på deres bekostning. Ussing tog derefter til Jylland for at foretage afhøringer af tidligere prostituerede der, og vendte tilbage til København 12. juni 1895. "Smukke Petersen" var fortsat hospitalsindlagt.
Sædelighedsskandalen
En ny arrestation.
Sædelighedsbetjent Borelli arresteret. Sigtet for bestikkelse og pengeafpresning.
Som meddelt ved løbesedler i går, blev betjent i Sædelighedspolitiet
efter et Forhør hos Assessor Ussing, arresteret i går eftermiddags kl. 3:30. For folk, der er inde i sædelighedsaffæren, er der ikke noget overraskende i denne arrestation, og vi gjorde allerede i torsdags opmærksom på, at den måtte komme. "København" har gentagende omtalt hr. Borellis meriter, og vi har udtalt, at han var den stærkest kompromitterede af det underordnede sædelighedspersonale. Vi nærer heller ingen tvivl om, at det under sagens gang vil vise sig, at hr. Ussing vil få bedre grunde for at beholde hr. Borelli end de bestikkelser m. m., hvorpå arrestdekretet i går blev afsagt.
Ved hr. Borellis indsættelse i arresten var der forøvrigt den mærkelighed, at han ikke som sin kollega "Smukke-Petersen" kom til at sidde sine tre dage under anholdelse. Der var nok til et arrestdekrets afsigelse straks!
Arrestationen af denne betjent er en ny illustration til politiets og Højrebladenes mærkværdige behandling af skandalen. Det er ikke mere end 4 - 5 dage siden, at "Nationaltidende" kunne berette, at der kom intet ud af det hele, at der slet ikke var oplyst noget. Denne krønike havde naturligvis ærinde til de folk, hvis daglige kost det er at læse om oppositionsbladenes upålidelighed. Og for politiets vedkommende er det værd at mærke, at hr. Borelli har fungeret som sædelighedsbetjent, lige indtil han vandrede i hullet. Vi oplyste for blot et par dage siden om, at han havde været anden mand til at anholde en ung pige på den kendte brutale måde, skønt hun næppe havde forset sig.
Man har grund til at undres over at d'hrr Eugen Petersen og Steffensen slet intet ved om de kompromitterende ting, der kommer frem i forhørene, skønt alle andre ved det!
Desværre er arrestationen af nogle underordnede betjente et utilstrækkeligt middel til at udrydde svampen i politikælderen. Men forhåbentlig vil den nærmeste tid også skaffe retten bedre kort på hånden.
(København 9. juni 1895).
En ny anholdelse i Sædelighedspolitiet.
Siden vore sidste meddelelser om den undersøgelse, der ved 2. kriminalkammer er i gang med hensyn til forholdene i Sædelighedspolitiet har der været afholdt en række omfattende forhør. Til disse har særlig været tilsagt forskellige ejere af offentlige huse, værtinderne diare og et utal af prostituerede kvinder. Det gjaldt for assessor Ussing at få klarhed over, hvor meget eller hvor lidt der var i de mange sigtelser, der fra forskellige hold er rejst mod betjente i Sædelighedspolitiet, og som særlig beskyldte disse for at have modtaget bestikkelser og til gengæld svigtet deres pligt som politimænd ved at se gennem fingre med de overtrædelser af Regulativet for offentlige Huse og privatboende prostituerede kvinder, som de tid til anden kom under vejr med.
For den arresterede betjent H. P Petersens vedkommende var sigtelserne som bekendt så mange og så alvorlige, at han blev sat fast allerede et par dage efter, at undersøgelsen var begyndt. Han har nu i længere tid ligget syg på Kommunehospitalet, men han er dog så vidt i bedring, at assessoren i forgårs kunne tage ham i forhør på hospitalet, og i den kommende uge vil han rimeligvis kunne føres tilbage til arresterne på Nytorv.
For en af hans kolleger, sædelighedsbetjent Borellis vedkommende var beskyldningerne imidlertid af en sådan natur at der måtte anstilles meget vidtløftige undersøgelser, før man kunne skride ind imod ham. Dertil de mange forhør over værtinder og de prostituerede kvinder. Gennem disse forhør mente assessor Ussing at have tilvejebragt et sådant bevismateriale at han igår kunne afsige arrestdekret over Borelli.
Til kl. 12 var Borelli tilsagt til forhør. Han mødte ved den tid i rettens forsal og blev straks ført ind for skranken, hvor assesor Ussing underkastede ham et langt og skarpt forhør. Beskyldningerne mod sædelighedsbetjenten går ud på at han ved adskillige lejliheder har ladet sig betale forholdsvis betydelige summer af værtinder og prostituerede kvinder for at undlade at indgive rapport over dem til afd. politiinspektør Korn, ligesom Borelli oftere skal have lånt penge af offentlige fruentimmer.
Hvorledes spørgsmål og svar er faldet mellem assessoren og sædelighedsbetjenten, skal vi ikke komme ind på - det hører kriminalrettens protokoller til. Men det faktiske resultat blev dette, at assessor Ussing i løbet af det tre timers forhør fik sådanne svar på sine spørgsmål, at han kl 18 erklærede sædelighedsbetjent Borelli for arrestant.
Assessoren nøjedes altsaa ikke - som overfor sædelighedsbeljent H. P. Petersen - med at sætte Borelli under anholdelse indtil videre, men han har fundet betjentens forhold så graverende, at han straks har afsagt arrestdekret over ham.
Borelli er en mand på ca 40 år. Han har gjort tjeneste i Sædelighedspolitiet efter først at have været ansat i Ordenspolitiet.
______________________
I Morgen optager Assessor Ussing nogle vidneforklaringer. I de følgende dage fortsættes med forhør over Sædelighedspolitiets personale. Rimeligvis kommer også overbetjent Meyer i forhør i indeværende uge. Den orlov, der tilstodes ham umiddelbart efter det første forhør i sagen, udløb i sidste uge, men den blev under hensyn til den verserende undersøgelse forlænget på ubestemt tid.
(Dannevirke, 9. juni 1895).
Sædelighedsbetjent Borelli arresteret.
Vi begynder med et deltagende spørgsmål til hr. politidirektørens befindende.
Det var jo Dem, hr. Eugen Petersen, der straks efter Korns død offentligt erklærede, at der udover inspektørens "illegitime forhold" intet eksisterede, det var jo Dem der anstilllede en "undersøgelse" med det resultat at der intet var på færde, det var jo Dem, der gennem borgmester Hansen i Borgerrepræsentationen gav den erklæring at der intet forelå, der kunne give anledning til fornyet undersøgelse, endsigee til en kommissions nedsættelse! Ikke sandt! det var jo Dem, Københavns politidirektør
Og nu;
Korns svindlerier. der løber op til de 40.000 kroner, frembragt ved falske veksler og bedrageri med betroede penge.
Meyers 15.000 kroners obligation i madam Clausens bordel i Farvergade (hvem ved hvad det kan blive til?),
Smukke Petersens arrestation for at have modtaget bestikkelser.
og i går sædelighedsbetjent Borellis arrestation.
Så meget kom der - foreløbigt - ud af intet, og enden er ikke endda!
Mon det da ikke skulle begynde at gå op for Dem selv - som det for længst er alle andre klart - hvilken ynkelig rolle De har spillet i hele denne sag? Her har De i en betydningsfuld sag der har vakt hele byens opmærksomhed, intet vidst, og kun nødtvungent har De ladet Dem tvinge ind på den undersøgelse, som nu bringer resultater, der næppe kan være Dem behagelige. Og det gør ikke blamagen mindre om grunden er den, at De intet har villet vide, eller den, at De intet har kunnet få at vide. Begge dele er lige kompromitterende.
Der er for Dem kun en udvej ud af den suppedas De har beredt Dem selv. Udvejen er den, alle venter og håber - en allerunderdanigst ansøgning om afsked.
*
Efter således at have lettet vort hjerte, går vi over til gårsdagens begivenhed;
Borellis arrestation.
Allerede lidt før kl.5 i går morges begyndte assessor Ussing sine forhør, og med særlig henblik på de mod Borelli rejste sigtelser for bestikkelser og embedsmisbrug var tilsagt en mængde værtinder og piger fra offentlige huse. Blandt disse vakte navnlig en ikke længere ung, tidligere for sit forhold til en eks-minister meget omtalt dame, nu forholdsvis selvstændig husejerinde her af staden, mest opmærksomhed.
Det var adskillige smukke oplysninger, hr. Ussing fik fat i gennem disse afhøringer, og da sædelighedsbetjent Borelli omtrent kl. 12:30, kom for skranken, var det en vægtig anklage, der rettedes mod ham. Den lød på at han havde gjort lån hos en mængde offentlige fruentimmer - penge, som naturligvis i de færreste tilfælde blev betalt eller krævet tilbage - at han for at se gennem fingre med pigernes og værtindernes forseelser havde modtaget betydelige pengegaver af dem, at han havde advaret fruentimmerne, når der var ugler i mosen, hvorfor han ligeledes havde modtaget betaling, endelig at han på forskellige andre måder havde misbrugt sin stilling.
Borelli fulgte sin forudgangne kollega Petersens eksempel, han nægtede glat væk alt hvad assessoren foreholdt ham.
Følgen blev at han straks blev sat under bevogtning, og da forhøret sluttede ved 2-tiden, afsagde assessor Ussing arrestdekret over ham.
Gennem de forsamlede og uhyggelige berørte kollegers deltagende skare gik turen over til arresten.
----
Borelli er en mand på op mod de 40 år, gift og har flere børn. I en halv snes år har han været i politiets tjeneste
(Aftenbladet, 9. juni 1895).
Borelli i forhør.
Konfrontation. - Graverende vidnesbyrd. - Makkerskab.
Straks i går morges da retten var sat i 2. kriminalkammer, blev den arresterede sædelighedsbetjent hentet op fra arresten. I lørdags nægtede ha som omtalt, alt, og dommeren ønskede nu at vide om han ikke skulle være kommet på andre tanker.
Forskellige kvinder der var fremkommet med de mest gravrende sigtelser, var tilsagt på ny, og da Borelli vedblev at nægte, blev de en for en kaldt ind til assessoren for på ny at vedstå deres forklaringer i Borellis nærværelse.
Den første der mødte og blev konfronteret med arrestanten, var et i Dybensgade boende fruentimmer C: Hun havde en gang foræret B. en paraply som han havde forlangt for at se gennem fingre med forskellige forseelser hun havde gjort sig skyldig i.
Efter hende kom turen til "Lyse Mathilde", kendt fra den hasselblachske bedragerisag. Mathilde havde forklaret at hun en gang havde givet Borelli 10 kr. for at han skulle skaffe en ung pige som havde rivaliseret med hende, ind under Sædelighedspolitiets kontrol. Borellis opgave var at skaffe en mand der skulle give pigen penge, så hun kunne tiltales for at drive erhverv ved utugt. Den noble plan fik Borelli dog ikke bragt til udførelse, og Mathilde ønskede derfor sine penge tilbage. Dem fik hun dog ikke, da Borelli var i stadig pengetrang, og der har siden den tid hersket et meget spændt forhold mellem dem.
Endvidere mødte en fraskilt kone, fru K. Hun havde forklaret at Borelli flere gange havde begivet sig op hos hende og opfordret hende til utugt, og at hun flere gange havde føjet ham, da hun frygtede for ellers at lide under hans forfølgelse som han havde truet hende med.
Endelig mødte en fru Ø der havde forklaret at hun havde stået i intimt forhold både til Smukke Petersen og Borelli. Hun havde en dag lånt Borelli 70 kr., da denne var kommet til hende og havde fortalt at hendes mand var vendt tilbage fra Amerika og havde ondt i sinde imod hende. Borelli skulle da påtage sig at skaffe den ubehagelige ægtemand til side. Da historien viste sig at være opspoind, forlangt fru Ø. sine penge igen og fik dem først da hun truede med at melde ham til politiinspektør Korn.
Hvad en betjent i Sædelighedspolitiet kunne tillade sig.
Forhørene i sædelighedssagen. Borelli bekender.
Vi bebudede i forrige uge, at det i disse dage ville ske mærkværdige ting ved 2. kriminalkammer, hvor assessor Ussing leder forhørene i sædelighedssagen. Begyndelsen skete i går. Til forhøret, der begyndte Kl. 11:30 havde assessoren tilsagt alle de kvinder, hvis vidnesbyrd og sigtelser mod sædelighedsbetjentene var af en sådan beskaffenhed, at han ville afæske dem ed på de punkter, hvor der ikke allerede forelå tilståelse.
Hr. Borelli, der ved siden af Meyer og "Smukke Petersen" synes at være den, som i alle retninger er stærkest kompromitteret, blev allerede en time forinden hentet op fra arresten. Han så uhyggelig dårlig ud. Hans store, fedkindede ansigt var slapt og indfaldent, og det ejendommelige svedne smil, der altid før lå over det, var fuldstændig forsvundet. Det var kendeligt, at nu var han mør.
Assessor Ussing tog ham straks indgående under behandling og foreholdt ham, at han opnåede kun at trække tiden længere ud ved stadig at nægte sig skyldig, hvorved det ville komme til at gå værst ud over hans kone og 9 børn.
Disse formanende ord gjorde sin virkning. Borelli bekendte og de 2 o damer, der skulle have fældet ham ved deres ed, fik hurtigt lov at gå.
Hans tilståelser omfatter bestikkelse, pengeafpresning og - flere med voldtægt beslægtede forbrydelser.
(København 19. juni 1895)
Sædelighedssagen.
Hvad man kunne vente. En dannebrogsorden.
I går middags fortsatte assessor Ussing forhøret over den i sin tid så mægtige overbetjent Meyer.
Dagen forinden havde hr. Ussing kørt frem med et temmeligt groft skyts mod hr. Meyer, og det han benyttede i går, var af en endnu grovere art. Så hedt blev det både for assessoren og hr. Meyer, at efter en to timers kampagne måtte den nye sædelighedsinspektør, hr. Steffensen, kaldes op fra sit kontor i den skumle, mørke kælder for at være til assistance.
Medens hr. Ussing imidlertid i forhørskamret bombarderede hr. Meyer med et noget mildere skydestof, tog hr. Steffensen plads ved kammerbetjentens pult ude i arrestantgangen og gennemgik dér bilagene på de af Sundhedspolitiets regnskaber, hvor Korn havde snydt sig de 10.000 kr. til.
Det var netop på disse bedragerier, kampen i går væsentlig stod. Hr. Ussing ville nemlig have at vide af hr. Meyer, hvorledes det var muligt, at han ikke vidste besked derom. Som Korns altid fortrolige og håndgangne mand var det såre sandsynligt, at Meyer var hans medvider. Men mod dette og de mange andre sigtelser værgede hr. Meyer sig tappert. Ethvert skud, hr. Ussing affyrede mod hr. Meyer, prellede af mod hans brede bryst, hvor dannebrogsordenen funklede. Efter et fem timers langt forhør gik han, så rød i kammen som en kalkunsk hane, frelst ud af skærsilden.
Over hr. Borelli, der unægtelig er den af det nette sædelige trekløver, som har båret sig smudsigst ad, vil assessor Ussing en af dagene holde et afsluttende forhør. Assessor Ussing holder nemlig ferie fra 1. juli til 1. september og det er derfor hans mening at afslutte forhørene med denne uges udgang.
Derimod vil der blive adskillige ting for "Smukke-Petersen" at klare, når han - som det forventes - i morgen udskrives fra Kommunehospitalet og føres til arresten på Nytorv. Bl. a. har assessor Ussing ved vidneafhøringerne fået oplyst, at den "smukke" mand har haft en særdeles god indtægt af et bordel i Adelgade 40.
I marts f. å. købtes denne ejendom af værtshusholder Hansen i Kattesundet, den tidligere vært i beværtningen "Katten". Med en måneds varsel blev alle beboerne sagt op og hele huset indrettedes til bordel. Men den egentlige leder af bordellet var "Smukke-Petersen". Ligesom Meyer sørgede for, at madam Clausen altid fik de smukkeste piger, således forstod "Smukke"-Petersen at forsyne bordellet i Adelgade med piger af det kønneste sort.
De ulykkelige kvinder, som værtshusholder Hansen gennem bordelleverandøren "Smukke"-Petersen fik indenfor sine vægge, har alle for assessor Ussing beklaget sig over den kamp, de førte, for alene at kunne udrede 10 kr. hver i husleje om dagen. Af denne lejeindtægt, der for de fire pigers vedkommende, som bordellet husede, beløb sig til 280 kr. om ugen, har "Smukke"-Petersen strøget sit rigelige "gebyr" til sig og levet højt derved, indtil vore afsløringer af sædelighedsskandalen bragte ham i arresten.
Da viste det sig også hvem der i virkeligheden havde drevet geschäften. Kort efter Petersens arrestation måtte værtshusholder Hansen trække sig ud af det, og for et beløb af 10.800 kr. blev der af en husejer i Ryesgade gjort arrest i bordellet.
(København 26. juni 1895).
Sædelighedssagen.
Madam Clausen. Overbetjent Meyer og hele hans stab i forhør.
Assessor Ussing kunne i forgårs ikke slutte sit lange forhør for den dag, før han også havde talt med den bekendte bordelværtinde, madam Clausen. Kl. 6 om aftenen blev hun afhentet i sit bordel i Farvergade og var i samfulde tre timer i forhør.
Der fremkom dog intet væsentlig nyt ud over de 15.000 kr., som hun havde foræret overbetjent Meyer, fordi han havde hjulpet hende af med en ubehagelig påtrængende elsker.
I går middags fortsatte hr. Ussing forhørene over Meyer. Han fastholdt imidlertid sin absolutte uskyldighed og efter en lille times indgående krydsforhør fik han lov at gå.
Efter ham drog fem af hans betjente frem i rad. Den første, hr. Christensen, der i fem år har været i Sædelighedspolitiet, kunne give assessoren nogle supplerende oplysninger om sin kollega Borelli, om Meyer og "Smukke" Petersen vidste han derimod intet.
Det samme resultat kom assessoren til ved at afhøre sædelighedsbetjentene Madsen, Larsen og den i "Smukke" Petersens sted tiltrådte betjent Dam. Men hovedinteressen drejede sig dog væsentlig om sædelighedsbetjent Nielsen, populært kaldet "Vorte"-Nielsen. Hvorledes han ville klare skærene nu, efter at alle de fornødne forhør havde været afholdt, var der delte meninger om.
Hr. Ussing meddelte ham imidlertid straks, at der intet som helst af kriminel natur var fremkommet, som kunne krumme et hår på hans hoved. Og hvad Nielsens ejendom i Istedgade angik, så meddelte assessoren, at det var oplyst, at N. var kommet til den på aldeles lovlig måde, idet han havde været barndomsven til den bekendte kludegrosserer Schlager, som tre dage før sin død skænkede ham ejendommen.
At hr. Nielsen ikke har spundet silke som ejendomsbesidder, fremgår af de uomstødelige fakta, at ejendommen der købtes for 48.500 kr. er prioriteret op til 50.500 kr.
(København 27. juni 1895).
1. juli blev Borelli og H. F. Petersen løsladt, men var suspenderet fra tjeneste. Meyer var hjemsendt på orlov. Herefter var assessor Ussing arbejde slut, og materialet overladt til kriminalrettens dom. I alt var ca. 700 vidner afhørt og nedskrevet på 1.000 sider. Og assessor Ussing tog en måneds ferie på landet.
I starten af september 1895 besluttede politidirektøren at der skulle anlægges sag mod Petersen og Borelli. Derimod fandt han ikke grundlag i Ussings materiale til at gøre det samme mod Meyer. Meyer ansøgte i efteråret 1895 om afsked med pension pga. sukkersyge. Det blev dog trukket ud eftersom et medlem i Borgerrepræsentationens udvalg ville afvente domsafsigelsen så han ikke var berettiget til pension. Den 19. november 1895 kom den endelig dom over Petersen og Borelli.
Vinteren 1895/96 blev madam Clausen syg, 78 år gammel. Hun havde frygtelige blodstyrtninger, og lægerne opgav håb om hendes redning.
I perioden 1875-1894 blev der anlagt mindst 280 pressesager, plus byretssager der ikke blev anket. Dette er et af de højeste antal og derved anslag mod ytringsfriheden, næsten kun overgået af situationen under den tyske besættelse 1940-45. Sagerne var ofte udløst af spændinger mellem arbejderbevægelsen og diverse regeringer.
Selv om denne sag ikke direkte indgik i den konflikt, berører den dog indirekte denne, idet aviskampagnerne havde til hensigt at afsløre magtinstansernes korrumpering. Artiklerne i dagbladet "København" og "Social-Demokraten" skal også ses i dette lys. En af dem som forfulgte sine kritikere var i øvrige Peter Adler Alberti (1851-1932), som i perioden 1890-1908 var særlig aktiv, også som justitsminister 1901-1908. Han gik som bekendt af som justitsminister pga en af Danmarkshistoriens største underslæbssager.
Eugen Petersen truede også dagbladet København med injueriesag efter at han var blevet frikendt under Ussings undersøgelser. Han fortsatte som politidirektør indtil 1917.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar