I september 1890 udsendte Dansk Kvindesamfund en opfordring til at reformere kvindedragten så det både var sundt og hensigtsmæssigt. Heri påpegede man at korsettet hæmmende livsfunktioner og fremmede sygelighed. Også reform-undertøj blev her nævnt. Udtalelsen blev støttet af 25 læger heriblandt Emmy Lange.
Emmy Lange.
I Gaar Formiddags døde Københavns sikkert nok mest afholdte Læge, Fru Emmy Lange, 43 Aar gammel.
Fru Lange hørte til de allerførste kvindelige Studerende her i Landet; de to første Kvindestudenter var fra 1877, Fru Lang - den Gang Frk. Kramp - blev den fjerde og nogle Aar senere ligeledes den fjerde i Rækken af vore kvindelige Læger.
Allerede i 1874 tog Frk Kramp Lærerindeeksamen ; denne Omvej var nemlig i de Dage nødvendig for at vænne Forældre og Slægtninge til at betragte Studeringer for noget ikke altfor skrækkeligt for en ung Dame at befatte sig med; i 1880 tog hun Studentereksamen og gennem faa Aar fuldendte hun sine medicinske Studier, tog en god Eksamen og blev Kandidat paa Almindeligt Hospital under Professor Brandes og senere paa Frederiks Hospital under Dr. Oskar Bloch.
Paa begge disse Hospitaler saa vel som senere i sin private Praksis forstod Frk. Dr. Kramp i fortrinlig Grad at vinde sine Patienters Tillid og gøre sig afholdt af dem som ingen anden.
Kort efter at have fuldendt sin Uddannelse som Læge giftede hun sig med Læge Christen Lange, med hvem hun levede i et sjældent lykkeligt Ægteskab. Hun døde to Dage efter at hun havde bragt to Drengebørn til Verden.
Ikke alene hendes Mand, men hele den Kreds af Venner, hun erhvervede sig gennem sin Lægevirksomhed, vil sørge oprigtigt over hendes tidlige Bortgang.
For Kvindesagen er Fru Emmy Langes Død et uerstatteligt Tab, ti hele hendes yndefulde, indtagende Personlighed var den mest levende Protest imod, at det skulde være "ukvindeligt" at studere, selv om Studierne for en stor Del skulde gøres paa Obduktionssalen.
(København 13. juli 1894).
Læge og kvinde.
Om praktiserende Læge, Fru Emmy Lange. der, som tidligere omtalt, er afgaaet ved Døden. skriver en Læge i "Polit.":
Fru Emmy Lange, f. Kramp, døde i Torsdags Morges, 43 Aar gl., efter 2 Dage forinden under store Lidelser at have bragt to Sønner til Verden.
Den afdøde var den fjerde i Rækken af Danmarks 7 kvindelige Læger, tillige den fjerde i Rækken af samtlige danske Kvindestudenter.
Frk. Emmy Kramp var ikke den, der gjorde de mest straalende Examiner, skiøndt hun stadig erholdt smukke Laud'er. Men hun var paa sin Vis den, der bidrog mest til at nedbryde Fordommen mod kvindelige Studerende.
Den almindeligste Anke var: "Damer bliver ukvindelige af at studere". Og saa saa' man her i Frk Kramp den nydeligste unge Dame, der trods al Studeren, ja trods daglig Færden i Obduktionsstuer og ved Operationsborde, bevarede et Væsen som den fuldkomneste Lady. Den. der skriver disse Linjer, mindes et stort offentligt Bal, hvor Frk. Kramp som nybagt medicinsk Kandidat deltog. Hun var i sin stilfulde Elegance og med sit fylderige graa Haar - graahaaret blev hun allerede som attenaarig - om det harmonisk milde Ansigt, hvori lyste to store, varme, mørke Øjne, absolut Ballets Dronning. Hun førte sig med naturlig Ynde og Værdighed, den lærde Frk. Læge var den mest indtagende Dame. Der var hin Aften en nådig beundrende Hvisken om hende. Tænk, det er hende, der er Læge! Hvor smuk og Fin hun er! - Det er ikke Overdrivelse, at hendes Optræden ved det Bal var en virksommere Agitation for Kvindesagen end Snese af Kvindesagsmøder med fornærmende Taler af vrisne Damer.
Efter at have taget medicinsk Examen blev hun Kandidat, først paa Almindeligt Hospital, derefter paa Frederiks Hospital hos Overkirurg Oscar Bloch. Begge Steder var hun forgudet af Lærere, Kammerater og Patienter. Hun bragte med sig ind i de triste Sygestuer et Pust af Ungdom og Skjønhed, af Mildhed og Finhed. Mange af de gamle fra Almindeligt Hospital vil falde Taarer. naar de hører, at deres kjønne lille Frk Doktor er død.
Strax efter al have afsluttet sin Lægeuddannelse, giftede hun sig med den unge Læge Christen Lange. Og lykkeligere Ægteskab skal man lede om end dette hvor Mand og Kone forenedes ikke blot i Kjærlighed, men ogsaa i fælles Interesser og Gierning. Den kvindelige Ynde, den sine Dametakt bevarede Fru Lange. Hun var sin Mands Kollega, men hun var først og sidst Hustruen. Husfruen.
Det faldt ikke denne "emanciperede" Kvinde ind at ville frasige sig sine naturlige Opgaver som Kvinde. Hun ønskede intet højere end at blive Moder. Nu omsider skulde hendes Haab gaa i Opfyldelse. Hun ventede med inderlig Glæde, at der skulde vederfares hende den store Lykke, som hun i Egenskab af Læge havde iagttaget hos saa mange fødende Kvinder.
Hun oplevede at se sine to Sønner. To Dage efter døde hun, medens den Videnskab. hun havde dyrket, stod magtesløs.
(Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende 18. juli 1894).
Ingen Præst!
Vi omtalte forleden, at en paa Vesterbro i København boende Mand, der var afgaaet ved Døden, blev begravet paa Vestre Kirkegaard uden Præst eller kirkelige Ceremonier.
Forrige Søndag foregik atter en Begravelse uden Præst. Det var Dr. Chr. Langes Hustru, den bekendte frisindede kvindelige Læge, Fru Emmy Lange, hvis Lig stededes til Jorden paa denne Maade.
Fru Lange, der blev 43 Aar, omtales som meget afholdt i sin Lægegærning. Hun døde i Barselsseng, efter at have født for første Gang og hun nedkom med Tvillinger.
Loven forbyder, at andre end Præster ved anerkendte Trossamfund taler ved Graven. Af Hensyn hertil og for at give den Afdødes Venner Lejlighed til at sige hende Farvel ved Baaren, var der forrige Søndag arrangeret en Sorgefest i hendes Hjem i St. Kongensgade.
Her samledes om Formiddagen Kl. 11 saa mange som Lejligheden kunde rumme, en Kreds af hendes Familie, Venner og Kolleger.
Cand. mag. Johan Ottosen tog først Ordet og holdt en Mindetale over den Afdøde. Han udtalte bl. a., at vel havde hendes Liv kun været kort, men det havde til Gengæld været fuld af Arbejde og Kærlighed. Hendes Opfattelse var, at Døden er Livets Ende, men selv de, der staar hendes Opfattelse fjærnest og tror, at Døden er en ny Begyndelse, vil sympathisere med et Liv, der er levet ædelt, stræbende og modigt, i sjælden Troskab og sjælden Harmoni. Hun oprørtes mod Uret og Fordomme, hun var utrættelig i sit Kald, en ypperlig Hustru, altid Kvinde, altid rede til at bringe Ofre for andre. Pris ingen lykkelig for han er død, men hende priser vi lykkelig, thi hun har levet vel.
Den kvindelige Læge, Frk. N. Nielsen, talte dernæst om Emmy Lange som den brave Kollega og gode Kammerat, der altid forstod at indgyde sine Patienter Mod til at kæmpe mod Smerten.
Endelig bragte Forfatteren Erik Skram en venlig Hilsen fra Studentersamfundet og fra den Kreds, der personligt stod Emmy Lange mindre nær, men hvis Tanker og Stræben ogsaa var hendes.
Dermed var denne sjældne Højtidelighed til Ende. Kisten bæres ud og førtes af de Nærmeste til Kirkegaarden, hvor den i al Stilhed sænkedes i Jorden og uden at nogen Præst var til Stede.
(Demokraten (Århus) 23. juli 1894)
I 1895 udkom "Kvindernes Udstillings Kalender 1896", hvori Emmy Lange var den første. Mathilde Malling havde kort skrevet om hende.
Kvinder.
Der har i Kjøbenhavn dannet sig en Komité med det Formaal at stifte et Legat til Minde om den udmærkede Kvinde, Lægen Fru Emmy Lange. Hr. Ivar Berendsen skriver i Gaar en Artikel i Pltk. om Fru Emmy Lange i Anledning af dette paatænkte Mindelegat. Vi hidsætter her lidt af den, - den fortæller om Kvinder, der skal dømmes efter, naar man vil tale om dannede, aandsudviklede "radikale Kvinder", - altfor ofte ser man en sørgelig Karikatur, der mindst af alt vilde blive taalt i disse Kredse, taget som Norm af Modstanderne. Da Professor Høffding offenliggjorde sin Afhandling om Pastor Fejlberg, tillagdes der en bekjendt Forfatter det Udbrud: "Ja, der har man det, dannede Mennesker, - Sympathi fordrer Alvor, aandeligt Respekt og Agtelse for den Kraft, enhver sætter ind paa sit". Paa Fru Langes Vennekreds, der dannedes af Mennesker med delvis forskjellig Livsopfattelse, vilde de Ord kunne anvendes.
Hr. Berendsen skriver bl. a.:
Op igjennem Firserne er der en Kreds af udmærkede Kvinder, der dannede ligesom en lille Gruppe for sig. De holdt sig fjærnt fra den højtbrusende Kvindefrigjørelses Talemaader. Uden at skilte eller præke med det, indtog og udfyldte de deres bestemt markerede og uimodsagt respekterede Pladser i vort Samfund, frugtbart virkende hver i sin Stilling. Flere af dem var Læger, et Par Forfatterinder, nogle Journalister, Lærerinder; der var ogsaa dem iblandt dem, som var - de patenterede Kvindesags- kvinder vilde sige: var kun - Husmødre og Mødre, ja udelukkende Damer. Det var ikke nogen afsluttet Ring eller noget uigjennemtrengeligt Frimureri, der holdt dem sammen; et kort Tidsrum mødtes de fleste af dem regelmæssigt, men ogsaa forud for denne lille Periode og efter den stod de som noget for sig selv, - og var det ogsaa. Fra det almindelig borgerlige eller spidsborgerlige Bourgeoisis Damer adskilte de sig ved deres Mangel paa Respekt for Borgerskabets Vedtægter som Vedtægter, og fra Hovedmængden af navnlig de yngste Emancipationsdamer ved deres udprægede Kvindelighed og ved deres Sky for at vække Forargelse for Forargelsens Skyld.
Folkemeningen exlsterede ikke for dem, hverken saadan, at den bandt dem, eller saadan. at de anstrængt søgte Lejlighed til at sætte sig ud over den. Deres fælles Opfattelsesbasis var den store Fornyelsens Tid i Halvfjersernes Begyndelse, som mange af dem havde gjort med, de var og blev afgjorte Avtoritetssornægtere, Kjættere om man vil, religiøst som socialt, men iøvrigt lykkeligvis lige saa fri for Klikeanskuelser som for al anden Vedtægtsbeundring. Med Tidens fremragende Mænd stod adskillige af dem i det fyldigste aandelige Samkvem.
Blandt disse Kvinder var Emmy Lange een og een af de bedste, maaske den centraleste. Læge og Kvinde, fremragende og beskeden, den stille Magt og den faste Personlighed i eet; og frem for alt Kjærlighed - til Menneskene, til Hjem, til sit Kald, til de i Ungdommen vundne Anskuelser, til Livet. Der brast ved hendes Død en Traad, som bandt mange Mennesker sammen, til Dels uden at de vidste det.
Det er snart fire Aar siden, hun døde, men de, som kom i Berøring med hende, selv den løseste, vil ikke have glemt noget af, hvad han eller hun skyldte hendes rige Kjærlighed, - hvor kort end mennestcltg Hukommelse om svunden Sjælsstorhed er.
En god Læge blandt Kvinderne er vel intet enestaaende, mangen Kvinde var som hun paa en Gang praktisk virkende, huslig, vennesæl og Dame; men den Kjærlighedens overdaadige Rigdom og Personlighedens Harmoni, som Emmy Lange føjede til sin Intelligens og sin Dygtighed, - den er kun givet de faa og de benaadede.
(Frederiksborg Amts Avis 18. marts 1898).
Georg Brandes: Samlede Skrifter, bind 15, s. 189-190. Heri skrev han bl.a. i en nekrolog: "Hun tænkte som en mand, optrådte som en dame, følte som en kvinde".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar