Midnatsmissionen.
En ny Hær rykker Ind i HovedstadenHvad Missionen koster.Tynde Resultater.
Naar Mørket lægger sig ned over Byen, og Gaslygterne sender deres søvnige Skin ned langs de skumle Smaagader, rykker Prostitutionens uhyggelige Armé frem.
Op og ned ad Gaden gaar de, disse ulykkelige Kvinder, alle med det samme Stempel i Ansigtet; de skarpe, udlevede Træk, det graadige Blik i de sløve Øjne, Gribbene, der stirrer efter Bytte!
Frem mod denne Armé rykker en lille Trop, blege Mænd med himmelvendte Øjne og besværgende udstrakte Hænder. Det er Midnatsmissionen. Den mørke Nat igennem patruljerer de gennem Smaagaderne, uddeler Skrifter og formaner hvert Menneske, de ser, til at omvende sig fra Lastens brede Vej.
Men Resultatet, de høster, er saare krankt.
Chefen for denne Trop, den Mand, der leder Slaget, er Hr. R. B. Clausen, Gaardmissionær som han kalder sig.
Vi aflagde ham forleden et Besøg i hans Bopæl i "Bethesda". Vi traf ham i en Kælderstue, der paa Grund af sin Størrelse og sin Dunkelhed absolut ikke gjorde noget hyggeligt Indtryk. Langs Væggene hang der bibelske Billeder og Opraab som: "Hold Guds Bud" - "Glæder Eder i Herren" - "Værer ædru, iførte Troens og Kærlighedens Panser". Alt med anmassende store og klodsede Bogstaver.
Hr. Clausen sad ved sit Skrivebord. De fleste af vore Læsere kender sikkert den høje, svære Mand med det skæve Hoved og det store, tvedelte Skæg; hans smaa plirrede Øjne hviler undersøgende paa den, han taler med.
Han fortæller med sin dybe Stemme:
Missionærens Livshistorie.
"Jeg er født paa Lolland, allerede som Barn var jeg meget gudfrygtigt anlagt og gik i Kirke mindst hver fjortende Dag, i en ung Alder blev jeg optaget paa en Præstegaard, hvor jeg lærte en ung Lærer at kende: han fortalte mig en Dag, at hans Præst havde sagt: Naar jeg er død, farer jeg lige lukt ned i Helvede.
Disse Ord af en Guds Mand slog mig; jeg blev "vakt".
Jeg blev i Tidernes Løb Proprietær, men Herrens Røst kaldte stedse paa mig og bød mig arbejde i hans Vingaard. Saa skilte jeg mig af med min Gaard og rejste her til København.
Paa den Tid var Missionær Wrigth kommen hertil fra England; han begyndte straks, som Missionærerne derovre paa den taagede Ø, at gaa omkring i Gaardene og synge Salmer og prædike Evangeliet for de fattige i Aaanden. Vi traf hinanden, sluttede os sammen og startede i 1886 Midnatsmissionen, for hvilken Grev Adam Moltke snart stillede sig som Formand."
Missionens Gang og Resultater.
"Vi begyndte med 14 Mand, blev snart 32; men nu", siger Missionæren med et Suk, "nu er vi kun 16".
- Der mødte os straks en hæftig Modstand, baade fra Befolkningens, Skøgernes og - Politiets Side. Jeg husker bl. andet en Aften, at en af "Pigerne" kastede mig et Kræmmerhus Kønrøg i Ansigtet, saa jeg blev ganske sort - "
- Som bare Fanden", var vi ved at indskyde, men bed det heldigvis i os igen.
"Saa snart vi viste os i en af Gaderne, blev vi modtage med djævelske Hyl og Raab, der samledes Opløb, blev Slagsmaal, nogle af os blev stukket med Knive, og utallige er de Gange, vi maatte møde i "den Offentlige" og betale Bøder."
"Den Gang havde vi heller ikke Eugen Petersen til Politidirektør", indskød vi.
"Desværre nej, Lov og evig Pris være ham ; ganske vist ynder han ikke Midnatsmissionen, men han har sagt, at han elsker Gaardmissionen, og det er jo en stor Trøst".
Den ny Hær.
Vi tillader os en lille Hentydning til den Forstærkning, Hr. Clausen nys har indkaldt fra Provinserne,
"Ja", siger han, "det er ganske rigtigt; der kommer hertil Byen 21 Missionærer, og de bliver lier i 14 Dage; vi udstationerer saa den ganske Armé baade Dag og Nat og paa den Maade skal vi nok "skyde en Bresche", - og Hr. Clausen ser meget fortrøstningsfuld ud.
"Tillad os et Spørgsmaal", siger vi, "hvor meget koster det at holde Midnatsmissionen paa Benene ?"
"Omkring en 1400 Kr. om Aaret - lavt regnet."
"Altsaa i de 8 Aar, den har bestaaet, har den kostet mindst henimod 12,000 Kr. Hvilke Resultater har de opnaaet for disse Penge?"
"Resultater, Resultater," siger Hr. Clausen forbavset og drejer sig paa Stolen, "nogle bestemte Resultater kan jo ikke saadan fremvises; vi har advaret mange mod at søge Lastens Huler, og der er ogsaa dem, der har fulgt Advarslen".
Ja, maaske drejet om ad en anden Gade; men har de vundet nogle af "Pigerne" for deres Sag?"
Et dybt Suk. - "Nej"
- - -
Vi tog saa Afsked med den hellige Mand.
Om faa Dage kommer hans ny Garde, Folk fra Provinserne, uden Spor af Forestilling om, hvorledes en By ser ud ved Nat. Og Gaderne vil blive livlige, naar disse Uerfarne skal til at lede det glade København bort fra den brede Vej!
U-d.
(København 12. august 1894).
En mærkelig mand.
Som meddelt i går er den af navn over hele landet kendte natmissionær Clausen død i København.
Han var en mærkelig mand i alle henseender. Han prædikede i gårdene og patruljerede ved nattetid i de snavsede gader hvor prostitutionen bor til huse. Her uddelte han gudelige traktater, advarede de unge og gamle mænd mod at følge kødets lyst, hvilket ofte gav anledning til mange tragikomiske scener i disse gader. "Pigerne" så i Clausen en mand der ville skade dem i deres lovlige, af staten beskyttede erhverv, og derfor gik de ofte angrebsvis til værks mod Clausen, og derved udspandt sin optrin som trodser alt i retning af gudsbespottelse og råhed.
Men dette afskrækkede ikke Clausen. Nat på nat blandedes hans ord i disse gader med drukne kvinders eder og latter, og ikke sjældent har man i de snævre gader set Clausen og det sminkede pigebarn hale i hver sin arm af en ung mand og næsten altid med det resultat at pigebarnet sejrede.
Således er verden, og trods al god vilje blev den ikke meget bedre ved Clausens hjælp.
(Nordjyllands Arbejderblad, 14. maj 1904)
Se også tidligere indslag om Rasmus Buch Clausen her på bloggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar