Frihavnen. (Efterskrift til Politivennen)

I Dag aabnes Københavns Frihavn - uden Højtidelighed, fordi vi her absolut skal stille vore store borgerlige Foretagender i Skygge af Sørgefloret om det russiske Kejserflag. Det betydeligste nationale Foretagende, der i mange Aar er gennemført til Fremme af Landets og specielt Hovedstadens Velfærd, listes ind i Livet i en Stilhed, der er lige saa meningsløs i sig selv som skadelig, fordi den Reklame, en knaldende Aabningsfest vilde være, ikke kunde andet end gavne ved at lede Udlandets Opmærksomhed hen paa, at nu, netop mm var vi færdige til at modtage den Trafik, der skal gøre Frihavnen rentabel og fremme Forretningslivet i vor By.

Frihavnen er omtalt saa ofte her i Bladet, at en indgaaende Skildring af dens Tilblivelse og Hensigt er unødvendig. Vi resumerer derfor dens Historie til Dato kort:

Det første Forslag om Frihavnen kom frem i Landstinget - fremsat af Indenrigsminister Ingerslev - i Samlingen 1889-90, og den zi. Marts 1891 var det vedtaget af Rigsdagen i en noget ændret Skikkelse. Kort efter begyndtes Anlæget, der nu staar færdig, og den 27. April 1892 fik det under Etatsraad Glückstadts Ledelse dannede Aktieselskab Koncession paa Frihavnens Drift for et Tidsrum af 80 Aar.

Samtidig med Havnens Bygning anlagdes de Jævnbanespor, der forbinder Havnen med Byen og det øvrige Land. Med en Bekostning af nogle og tyve Millioner Kroner er man naaet saa vidt, at man i Dag kan modtage de første Skibe i det vidtløftige Anlæg, en Kendsgærning der bekendtgøres derved, ai Aviserne bringer Artikler om Anlæget og Etatsraad Glückstadt, efter at Havnevæsenet har afleveret forskellige Dokumenter til ham angaaende Havnens Overlevering til Selskabet, hejser Flag paa dennes Hovedbygning.

Det vidtløftige Kompleks af Bygninger, Basiner, Kajer og Landarealer er hermed etableret som en lille Stat i Staten, et Sted, hvor Handel Og Vandel rører sig frit uden saa meget som en Tolders Mellemkomst. De 110 Tdr. Land, Frihavnen danner er et lille Rige for sig selv, hvor alle Nationer har lige frit Kørind og -ud med deres Varer. Her kan rejses Fabriksanlæg, oplægges Varer og drives Omsætning, ganske uden Hensyn til de Byrder, der paa den anden Side det dobbelte Gitter omkring Arealet, hviler paa Varer og Arbejde.

Københavns Frihavn er et Arbejde, der har vakt Opmærksomhed overalt i Evropa. Kun i Hamburg har man noget tilsvarende, og der er næppe Tvivl om, at den vil drage en ganske betydelig Trafik til sig. Under alle Omstændigheder er den et smukt Vidnesbyrd om, at der endnu er Foretagelsesaand herhjemme, og at det er Snak, naar det siges, at vi altid sover og aldrig kommer med i det borgerlige Fremskridt før tyve Aar efter andre. Frihavnen er et godt Skridt forud for de fleste Fremmede. Maatte den nu blot svare til Forventningerne.

Et herværende Organ var i sin Tid saa vittigt at misforstaa Havnens Opgave saaledes, at det protesterede mod fremmede Skibes Indfart i den. Frihavnen skulde alene være Danske forbeholdt. I Dag ønsker sikkert de Fleste, at det første Skib, der løber ind mellem de lange Kajer, saluteredes trods nogen Polarstjerne

(København 9. september 1894).