Den 1. november 1869 blev cand. jur. Theodor Petersen ansat som menig betjent i Københavns ordenspoliti - han kan således i dag som denne afdelings inspektør fejre sit 25-års jubilæum i politiets tjeneste.
Den omstændighed, at politiinspektør Petersen i sin tid er kommet ind i politiets tjeneste som juridisk kandidat, vil måske hos mange læsere vække formodning om, at han med ét spring har svunget sig op fra den menige betjents stilling til de overordnede poster - som det mere og mere synes at skulle blive skik i Københavns politi. Det er dog ikke tilfældet her. Th. Petersen blev, som ovenfor bemærket, ansat i ordenspolitiet den 1. november 1869; han var gadebetjent i ét år og forsattes den 1. novbr. 1870 til opdagelsespolitiet, hvor han efter atter et års forløb forfremmedes til inspektionsbetjent og den 1. januar 1873 til overbetjent; Som sådan gjorde han tjeneste, indtil han i april 1878 udnævntes til politiassistent for 1. kreds, hvor han virkede indtil den 12. marts 1885, da man overdrog ham potitiinspektoratet for 1. afdeling, ordenspolitiet.
Dette er ganske vist et smukt avancement, men man har utvivlsomt også haft øje for, at man forfremmede en meget brugbar, en flittig og dygtig mand, som på en post hvor han havde tilstrækkelig frie hænder, ville blive politiet til stor nytte. Og denne mening deles sikkert på politiinspektør Petersens jubilæumsdag af Københavns borgere. Lad være at politiinspektøren har haft og vel fremdeles vil have noget vanskeligt ved at komme i, hvad man kalder et venskabeligt forhold til borgerne - der er i hans væsen ikke så lidt tilbage af den kommanderende officer fra 64, og han kan ved adskillige lejligheder vise sig ret brysk og stundesløs men det er for det første rent ydre væsensegenskaber, der i virkeligheden blot dækker over en elskværdig, varmtfølende personlighed, og det er til syvende og sidst heller ikke herpå, det kommer an.
Københavns borgere vil anerkende, at de i hr. Th. Petersen har en energisk, virkelysten og handlekraftig politiinspektør, som ved sine dygtige assistenters hjælp har forstået at holde vort ordenspoliti i fortrinlig stand og skaffe det en respekt som borgerne kun kan glæde sig over. Adskillige heldige foranstaltninger i de senere år skyldes hans initiativ - vi skal blot minde om det kørselsreglement der var en frugt af politiinspektørens studierejse i udlandet for få år siden, og som i begyndelsen voldte masse bøder i den offentlige politiret og straks syntes så urimeligt, at folkevittigheden også tog sig af det. Men nu da inspektørens plan er blevet indarbejdet og kendt af hvert kørende menneske i hovedstaden, turde det dog være, at man glemte vittighederne og indrømmede ham, at bedre orden og større personlig sikkerhed kan der ikke i den retning ønskes på Københavns gader.
Og ved de store folkefester i de senere år - vi behøver blot at nævne guldbryllupets og sølvbryllupets bevægede dage - har man fra alle sider udtalt den største anerkendelse af den fortrinlige ordning af færdselen i gaderne, arrangementer, der netop skyldes politiinspektør Th. Petersens klare overblik og faste hånd.
Dette vil man mindes i dag, og man vil i håbet om et bestandig bedre samarbejde mellem hovedstadens fredelige borgere og dens ordenspoliti bringe dettes chef, politiinpektør Th. Petersen, en oprigtig lykønskning til hans jubilæum.
(Dannebrog, 1. november 1894).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar