Den ny Guvenør. St. Croix. (Efterskrift til Politivennen).

Den forhenværende Stormagt Danmark har som bekendt nogle Besiddelser ovre i det fjærne Vesten, de dansk-vestindiske Øer S t. Thomas, St. Croix og St Jan. Det smager dog altid lidt af Stormagt, at vi har Kolonialbesiddelser, og dette maa formodentlig være den nærmeste Grund til, at vi ikke har søgt at blive af med Øerne. Thi de har kun bragt Statskassen Tab og det i Aaringer.

I disse Dage er Opmærksomheden atter bleven henledet paa vore Kolonier, idet en Ingeniørofficer, nemlig Kaptajn Carl Emil Hedemann, er bleven udnævnt til Guvernør over

Øerne.

Guvernørpostens Besættelse giver Anledning til at dvæle lidt ved Spørgsmaalet om, hvilken Interesse den danske Stat egentlig har af at holde paa Øerne og betale Forvaltningen af dem

i dyre Domme.

Guvernøren er Underkonge paa de tre Øer, og "han holder om ikke Hof, saa dog en betydelig Stab af Embedsmænd og et talrigt Tjenerstab," siger et Højreblad.

Naturligvis koster dette mange Penge, og da Guvernøren har 38,000 Kr. om Aaret, bør man vide, om der udrettes noget af Betydning for vort Land ved denne Udgift, og om vi iøvrigt har nogen Nytte af de fjærne Besiddelser.

Det er meget muligt, at Guvernøren har fuldtop at gøre, maaske et rent Sisyfosarbejde, men det er lige uproduktivt for Danmarks Finanskasse. Thi ser man bort fra de rent juridiske Hverv, Guvernøren har, altsaa at haandhæve Lovens Ord, er Resten ikke meget værd. Det giver ingen økonomisk Vinding for Danmark, at Guvernør en spiller Diplomat overfor de store Magters Repræsentanter og de under dansk Flag boende udenlandske Plantere eller Handelsmænd. Hvad man vil have at vide er, om det ikke var allerbedst hverken at have Øer eller Guvernør.

Derpaa gives der hvert Aar Svar i Betænkningen over Statsregnstabet.

Hvert Finansaars Betænkning viser, at vi har mange Penge til Gode i Vestindien.  Mellemværendet med Kolonialkassen er efter Statsregnskabet for 1861-92 stegen fra ca. 4 Mill. Kr. til henved 4 ½ Mill, og i Følge det sidst aflagte Regnstab er Mellemværendet vokset til næsten 5 Mill. Stigningen er saaledes ca. 1/1 Mill. om Aaret; Staten har udestaaende Tilgodehavende hos Private i Vestindien paa over 600,000 Kr., og i Følge Statsrevisorernes Betænkning var de usikre Fordringer i Vestindien den 31. Marts 1892 ca. 400,000 Kroner

I Forvejen er der i Aarenes Løb afskrevet meget betydelige Kapitaler, fordi de var uerholdelige. Fællessukkerkogerierne paa St. Croix har i Henhold til Lov af 25. Febr. 1876 modtaget et Laan, stort ca 1 ½ Mill Kr. Renterestancerne af dette Laan var den 31. Marts 1892 vokset til omtr. 600,000 Kr. Og et Resttilgodehavende af et den 16 Juni 1876 til St. Croix Kommune ydet Laan udgør ligeledes op imod 600,000 Kr. Renterestancerne af dette Laan udgjorde den 31. Marts 1892 henved et Par hundrede tusinde Kroner.

Til alt dette kommer endnu nogle mindre Summer, som Øerne skylder os. I a I t har Staten til Gode paa de vestindiske Øer over 8 ½ Mill. Kr.

Hverken af Laanet til Fællessukkerkogerierne eller Laanet til St Croix Kommune har Statskassen faaet nogen Renter. Det hedder monotont i Regnskabet for Sukkerkogerierne, at "da Regnskabet for Driftsaaret fra 1. Sept. 1896 til 3l. Avg. 1891 er afsluttet med et Underskud af 117,016 Kr. 11 Øre, Har intet kunnet afskrives som Renter paa Selskabets Gæld". Og om Laanet til St. Croix Kommune hedder det endnu mere kortfattet bedrøveligt: "Der er ingen Rente kommen til Indtægt i Statsregnskabet".

De dansk-vestindiske Øer bidrager saaledes kun til at lænse Statskassen for Penge. Der vanker ingen Renter, men Underskud, og de Penge, Staten har laant Øerne, er for evig tabte.

Aarsagerne hertil ligger ikke mindst i uheldige Bestemmelser, som bestaar for Arbejdet paa Sukkerplantagerne, samt i høje Administrationsomkostninger og forældet Produktionsmetode Det var i alt Fald Tilfældet for en halv Snes Aar siden, og de aarlige Underskud viser, at alt væsentlig gaar ved det gamle.

Naar nu hertil føjes, at Øernes Befolkning forlængst har ønsket at blive dansk Herredømme kvit, og at man har havt ligefrem Oprør paa St. Thomas, saa maa det indrømmes, at vi vilde staa os ved at blive af med vore Besiddelser i den anden Verdensdel.

(Social-Demokraten 28. oktober 1893)

Den 16. november 1893 havde Socialdemokraten en artikel om kolonitroppernes afsejling med sejlskibet "Freja" til de Vestindiske Øer. I alt 45 mand hvervet til 6 års militærtjeneste. Den 20. juli 1898 bragte bladet på forsiden nogle breve fra en af de hvervede som bare ønskede at komme hjem igen med livet i behold. 

I maj 1895 indløb et telegram om at der igen var udbrudt en revolte på St. Croix. Det havde dog ikke noget på sig, og fuldmægtig Hertz ved Moses & Søn E. Melchior (som havde størstedelen af den direkte forbindelse med de danske vestindiske øer) tog del i følge Vejle Amts Folkeblad 24. maj 1895 roligt. Bl.a. fordi der nu var udstationeret 120 soldater, mod 20 i 1878.

I forbindelse med det falske telegram bragte København, den 23. maj 1895 var en lang artikel om Dansk Vestindien, hvori også oprøret i 1878 blev nævnt. Artiklen stillede sig på oprørernes side, det var kun nominelt at slaveriet var afskaffet. Det gjalt i øvrigt også de vestindiske soldaters forhold. 

Aalborg Stiftstidende rapporterede den 3. august 1895 at Frederiksted "endnu for en stor del ligger i ruiner fra negeroprøret 1878"

Arbejdere på St. Croix. Postkort. Det Kongelige Bibliotek. Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-IngenBearbejdelse 3.0 Unported Licens.