Bullotti-sagen satte (på tragisk vis) fokus på russernes og polakkernes forhold i Danmark i starten af 1900-tallet. 1893-1929 er kendt som en periode hvor et betydeligt antal polske roearbejdere opholdt sig i Danmark. Mest som sæsonarbejdere, men en del blev boende hele året under kummerlige forhold i "russer- og polakkaserner", bl.a. i København. Her omtaltes de ofte i avisernes som ghettoer.
Urolighederne i Rusland i 1905 skabte mange flygtninge fra Østeuropa, bl.a. jøder, se Morten Thing: De russiske jøder i København 1882-1943, s. 39ff. I denne strøm af mennesker blandede også enkelte kriminelle sig, en af dem Wasili Michael Karazoff. Han kom til Danmark 1908, og opkaldte sig efter en russisk frihedshelt Bulotti fra 1700-tallet. Senere efterforskninger gennem Centralbureauet for Identifikation efter en henvendelse til politiet i Riga viste at "Johan Andrew Bulotti hat im Süden Russlands unter Anführung eines berüchteten Räuberhauptmannes mit Spitznamen "Mirsky" Ueberfalle u. Raubmorde ausgeführt. Wladislaw Szadkowski ist in Petersburg in Räuberbanden tätig gewesen."
(Johan Andrew Bulotti har i det sydlige Rusland under anførsel af en berygtet røverkommandant med øgenavnet "Mirsky" udført overfald og rovmord. Wladislaw Szadkowski har været aktiv i røverbander i Skt. Petersborg.)
Men alt det det vidste hverken Lauritz Bech på Højbjerggård ved Øverød eller politiet da Bech ansatte Bulotti. Højbjerggård var en af Øverøds oprindelige seks selvejergårde. Bech fyrede Bulotti, som han anså for ”en doven russer”. Bulotti krævede sin løn uden held, og lovede ved sin afsked, at han nok skulle komme forbi ved lejlighed. Samme sommer fik Bulotti arbejde i 4 måneder på Tornbjerggård, i Ejby Sogn ved Køge.
Her optrådte Bulotti med forskellige håndvåben, hvilket gjorde de øvrige landarbejdere bange for ham. Proprietæren på Tornbjerggård fyrede Bulotti lige efter høsten. Han fik ikke de 40 kr. Henvendelse til politiet og Studenternes Retshjælp hjalp ham ikke. Den 31. oktober 1908 overfaldt han sin tidligere arbejdsgiver, proprietær Julius Nielsen, og sårede fodermester Martin Andersen med tre dolkestik og satte ild på gården. Det var første akt:
Drama ved Køge.
Brandstiftelse og drabsforsøg.
Fra Borup - en stationsby midtvejs mellem Ringsted og Køge - indløb i går morges følgende Ritzau-telegram:
Gården Tornbjerg i Ejby Sogn tilhørende proprietær Nielsen, er lørdag aften ved 11:30-tiden nedbrændt med undtagelse af kostalden. Der indebrændte 6 heste, svinene og fjerkræet.
Ilden menes at være påsat af en russisk karl der har tjent på gården. Han har også gjort sig skyldig i drabsforsøg mod ejeren ved at affyre flere revolverskud mod ham gennem en dør og gennem vinduerne. Senere yppede han klammeri med de andre tjenestekarle, og da en af disse ville sætte ham udenfor, stak han ham i ryggen med en kniv, så lægen fra Borup måtte tilkaldes.
Politiet i Køge har i nat søgt efter den russiske karl.
I aftes meldte Ritzaus Bureau yderligere i et telegram fra Køge:
Den russiske karl var indtil søndag eftermiddag ikke blevet anholdt. Han hedder Egan Ballotti, og han havde været i tjeneste hos proprietær Nielsen siden juli måned.
For 14 dage siden blev han bortvist fra gården, men ville da ikke tage mod den løn han havde tjent til den dato. Samtidig truede han med at ville myrde hele familien. I tiden siden da har han vagabonderet i omegnen og af og til vist sig på gården.
I aftes ved 9-tiden viste han sig, men først ved 11 tiden, da proprietær Nielsen kom hjem fra Køge, stak han ild på.
Den sårede karl Martin Andersen slæbte sig kun med stor besvær ud af den brændende længe. Han blev senere fundet i en vejgrøft og båret ind i et nærliggende hus.
Proprietær Nielsen mener at Ballotti er russisk anarkist, og at han har været konditor i sit hjemland. Han er 60-61 tommer høj, velbygget, har sort hår og sorte øjenbryn, sort overskæg, brune øjne og et net ydre. Han er iført lang kappe og blød hat.
Bygningerne var forsikrede for 20.000 kr. i landbygningernes almindelige Brandforsikring, sæd, besætning og inventar i Roskilde Amts Brandforsikring for ca. 33.000 kr.
Telegrammets tendens er jo ikke til at tage fejl af. Særlig grund til at fæste lid til proprietærens mening om at den omtalte karl er anarkist, synes der ikke at foreligge. Det ville måske heller ikke være af vejen nærmere at få undersøgt om russeren har fået den løn han har fortjent eller ej.
(Fyns Social-Demokrat, 2. november 1908).
Proprietærens kone fortalte sin mand da denne kom hjem ved 11-tiden om Aftenen den 31. oktober 1908, at hun havde set en mistænkelig mandsperson luske omkring gården. Hun mente det kunne være Johan Bulotti. Nogen tid efter stod to af gårdens længer i brand. De opdagede at Bulotti kom løbende ud fra forvalterens kammer med en revolver. Han rev og ruskede i døren udefra og affyrede to skud gennem dørens glasruder, dernæst tre eller fire Skud gennem kontorvinduet. Familien flygtede ud i haven mens ilden bredte. Bulotti havde tidligere overfaldet forvalteren med revolver og kniv, og var blevet stukket i ryggen. Han fik sig dog slæbt udenfor, mens gården stod i lys lue.
Bulotti flygtede mod København, og skar undervejs sit store mørke Overskæg af. Han gik ind på en kro og spiste. Her blev han genkendt, og sognefogden tilkaldt. Overfor ham nægtede Bulotti imidlertid at være den han var. En anden sognefoged erklærede at det ikke kunne være Bulotti, fordi han ikke havde overskæg. Bulotti fortsatte senere sin vandring mod København.
Københavns "ghetto".
Den russiske tjenestekarl Egan Ballotti som anstiftede det uhyggelige mordbrandsforsøg i Vallore ved Køge, er efter politiets mening rejst til København for at søge skjul blandt den derværende koloni af landflygtige, russiske jøder. Som følge deraf er det københavnske politi naturligvis på sin post, og navnlig bliver det kvarter hvor jøderne har slået sig ned, skarpt bevogtet.
Københavns ghetto er det skumleste og mest utiltalende i hele København. Det omfatter de berygtede gader Vognmagergade og Brøndstræde, hvor byens bærme holder til, og hvor den menneskelige elendighed afspejler sig grellere end noget andet sted.
Fra rådne brøstfældige rønner slår en kvalm stank en i møde, og man soørger forbavset sig selv om der virkelig bor mennesker i disse huler, hvor luften synes forpestet af årgammelt snavs.
I tidens løb er ejendommene da også blevet forladte. Selv den fattigste danske arbejder vægrede sig ved at flytte ind i dem. Men så kom årene 1905-06 de landflykgtige russiske jøder hertil, og de tog det ikke så nøje med komforten. De flyttede gladelig ind i de faldefærdige rønner, blot de kunne få tag over hovedet - de fleste var jo ikke bedre vante hjemmefra.
De tæller nu 16-1800 mennesker.
Går man en tur gennem kvarteret, mindes man uvilkårligt digternes skildringer af ghettoerne - jødekvartererne i verdens torbyer. Overalt støder man på de små sortsmudsede folk der er typen på den russiske jøde. De fleste er fattigt klædt, og der hviler noget underligt forskræmt over dem som frygtede de fare overalt.
I de første år levede de næsten alle i den største elendighed, og den herværende jødiske menighed måtte ofte ofre meget for at de kunne friste livet. I tidens løb har de fleste dog fået arbejde rundt om i byen så de selv kan tjene til deres ophold.
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende, 4. november 1908).
I Københavns ghetto.
Polakkolonien i oprør.
Stor bestyrtelse og bekymring.
i morges tidlig henvendte vi os i russer og polakkolonierne i Aabenraa og Vognmagergade og fortalte Bullottis landsmænd om den frygtelige udåd.
Overalt hvor vi kom frem, vakte meddelelsen største bestyrtelse og bekymring.
en ung polak, Ivan Kannow, der er medlem af en hel stor polakfamilie, der bor til huse i en af de ældste og mest faldefærdige pakhuse i Vognmagergade, og ligesom sin familie ernærer sig som tobaksspinder, blev helt sørgmodig ved budskabet.
- Det er forfærdeligt, sagde han. Og så skader det os andre så utrolig meget. I forvejen er det forbundet med stor vanskelighed for os fremmede at få arbejde her. efter en sådan katastrofe bliver forholdene endnu værre. Netop for otte dage siden skrev vi hjem til en halv snes landsmænd og venner i Galicien at de godt kunne tage herover uden risiko. Der er jo altid plads i et land for folk der vil arbejde. Nu er det måske for sent at stoppe den. De er måske allerede taget afsted. Og nu! Tro endelig ikke at vi polakker er sådanne nogle røvere og banditter som Bullotti. Der er jo ukrudt i alle verdensdele. Forholdet bliver vel nærmest det samme som når fx en af deres landsmænd gør sig skyldig i en forbrydelse i et fremmed land. For deres hæderlige arbejdende landsmænd samme sted vanskeliggøres tilværelsen sikkert også. Personlig kender vi slet ikke Bullotti hernede. Hans navn er for øvrigt meget almindeligt i polen. Men hvem garanterer for at han ikke er en eller anden bortflygtet storforbryder fra vort fædreland. Hans gerninger taler jo for ham. Jeg kan kun sige Dem, sluttede den unge mand, at vi hernede som gerne vil leve hæderligt, er meget bekymrede over en sådan historie.
Det er jo også hæderlige mennesker blandt de fattige, selv om det er polakker - tilføjede han idet vi fjernede os.
(Aftenbladet 10. november 1908). Samme nummer havde også en lignende beretning om Køge som angivet ovenfor.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar