Det København, der forsvinder
Nedrivningen af "Bræddehytten" begynder paa Mandag.
Mon der skulde findes en eneste Københavner, som ikke kender "Bræddehytten", i hvert Fald at Navn, og har hørt den berømme som et af Byens bedste Madsteder? Det er næppe sandsynligt, thi dette Ungkarlenes Pandekagehus har altid forstaaet at bevare Duften af det rigtig gode gamle Kongens København over sig og ladet haant om al moderne Udvikling paa Restaurationslivets Omraade.
Men nu maa langt om lange "Bræddehytten" bøje sig for det moderne Livs Krav. Den ligger det ny København i Vejen, og derfor maa den nu væk. Paa Mandag rykker Arbejderne ind i Hytten og tager skaanselsløst fat paa Nedrivningsarbejdet. Om en halv Snes Dage er den fuldstændig jævnet med Jorden, og paa dens Tomt skal den ny Tivoligade anlægges.
"Bræddehyttens" Oprindelse ligger ca. 40 Aar tilbage i Tiden. Den begyndte som en Knejpe under Restauratør Schwartz' Ledelse, men gik allerede i Midten af 70'erne over til Restauratør Frederik Nielsen, som siden har været en omhyggelig Krofar for de mange Gæster og specielt for Stamgæsternes Kreds der Aften paa Aften lejrede sig ved del store runde Bord oppe ved Buffeten og drøftede Dagens Begivenheder, medens man lod Torskehovederne og Fadøllet smage sig og brød sig Pokker om, at Luften herinde, under det lave Loft og mellem de trange Vægge, efterhaanden forvandledes til en tyk Taage af Tobaksrøg og Maddunster, og hygiejnisk set giorde Lokalet tit en højst uappetitlig Spisestue.
"Bræddehyttens" Ry som et solidt og forholdsvist billigt Madsted er naaet langt udenfor Hovedstadens Grænser, og tilrejsende Bønder vænnede sig hurtigt til at skraa fra Jernbanen tvært over Gaden til "Hytten", for der at tage den første Bid Brød paa Københavns Grund.
Det har været en solid og rolig Tilværelse, "Bræddehytten" har ført, og det har været solide Penge, Hr Fr. Nielsen har tjent. Saagodt som ingen Forandringer er sket indenfor "Hytten"s Vægge i de sidste 35 Aar. De tre faste Tjenere har været i "Hytten" i en lang Aarrække. Christiansen har arbejdet der i 36 Aar, Jensen, der oprindelig ogsaa hed Christiansen, har arbejdet der i 22 Aar og Rasmussen i 18 Aar,
Paa Søndag er det altsaa sidste Dag, de serverer ved Stambordet i "Hytten", men den Dag vil ogsaa alle Stamgæsterne give Møde og tage Afsked med det gamle Madsted.
(Folkets Avis - København 26. oktober 1908).
Oprindelig blev bygningen rejst for et menageri, bl.a. giraffer. Enkefru Jensen lejede sig ind i det og brugte det som cafe. 1865 blev det overtaget af restauratør Schweiz og 1876 af restauratør Fr. Nielsen. Bygningen indlemmedes så i Tivoli. I starten gik det ikke ret godt, men det blev dog med tiden en guldgrube for Jensen. "Bræddehytten" kaldtes også "Nr. 3" og "Krystalpaladset". Hvert år afholdt værten en stor frokost for stamgæsterne og Tivolis højere funktionærer hvor der bl.a. blev serveret østers.
"Bræddehytten" Den sidste Bøf.
Allerede i Lørdags Aftes begyndte den højtidelige Afskedsfest. Folk strømmede til og blev stuvet sammen om Bordene til der bogstaveligt talt ikke var en Tomme Plads tilbage. Man sad saa tæt som Fluer paa et Stykke Sukkerbrød. Opvarterne holdt sig med Møje en smal Sti aaben, hvor de fortvivlet kæmpede sig frem, drabeligt svedende og med mægtige Klaser af Ølglas i Hænderne.
Helt ud under aaben Himmel sad Folk og risikerede en Lungebetændelse for at komme til at vise deres Deltagelse. Midt i Mylderet stod Stambordet tomt og med Stoleryggene stillede paa skraa ind over dets jomfrueligt hvide Dug. De lignede to Rækker Mindestene, der vakte Andagt om sig, ikke mindst, da det rygtedes, at de ventede paa Stamgæsterne, som Værten havde indbudt til en sidste hyggelig og fortrolig Fællesspisning.
Og Stamgæsterne kom, og der kom gode Gaver paa Bordet, og der blev spist og drukket og holdt Taler, og en af Stamgæsterne havde forfattet og ladet trykke en Sang, som blev omdelt og afsunget under megen Begejstring.
Man vil forstaa, at Festdeltagernes Tænder løb i Vand ved følgende Vers, der som i en Sum indeholder al "Bræddehytten"s Poesi:
En vil ha' grilleret Lammeho'de,
og en anden Kalvefrikasse,
Pandekager efter sidste Mode
og en lille Omelet soufflé;
Gullash, Skinke, Røræg, Bøf, Karbonade,
Blodrød Oksesteg, Torsk, Aal l Gelé;
"Hytten"s Mad er dejlig, Gæsterne glade,
muntert rasler Gaffel, Kniv og Ske
Det blev en Aften, som varede til den aarle Morgenstund. Klokken var 5, da de sidste Gæster forlod "Bræddehytten".
Intet Under, at Stemningen var ligesom en Smule mat i Gaar. Man havde Tømmermænd og saa sort paa Tilværelsen. Dette var altsaa absolut den sidste Aften. De endnu noget medtagne Stamgæster satte sig sukkende ved Bordet og bad om en Sodavand til at begynde med.
Alligevel steg Humøret tilsidst, som det jo plejer, og der var ved Midnatstid stort Liv og Lystighed i den gamle hytte.
Klokken 1 blev der lukket og slukket. "Hytten"'s Saga var ude, uigenkaldelig og for stedse.
I Dag rykker Haandværkerne ind og tager sat paa at jævne det minderige lille Hus med Jorden.
Absalon
(København 2. november 1908).
Tivoligade er Bernstorffsgade. Helt lukke gjorde Bræddehytten dog ikke. Den genåbnede den 15. maj 1909 på Vesterbrogade 3, med N. P. Jensen som vært. Han var fhv. vært på Café Bellevue, Bredgade. Her var udsigt til Tivoli fra en stor veranda med plads til 150 gæster.
Tjener Christiansen flyttede med til den nye "Bræddehytten". Her fik han overrakt dannebrogsmændenes hæderstegn i oktober 1922 og et guldur med guldkæde i anledning af hans 50 års jubilæum. Han blev den første restaurationstjener som blev kongeligt dekoreret. Tidligere på året i 1922 var han fyldt 75 år, og havde ifølge ham selv serveret 3 millioner skipper labskovs. Foto fra BT 29. september 1922.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar