Emma Elisabet Mariane Wulff, født Friis (1853-1903). Socialdemokraten, 15. november 1900 omtalte fru Emma Wulffs aftenundervisning for Studentersamfundet i tysk, Gothersgade 149. Hun fik anbefalinger fra Herman Trier, direktør Julius Schiøtt m. fl. Hendes mening var at det fortrinsvis skulle være for arbejdende kvinder som havde brug for tysk. Som der stod i annoncer: "Nogle ubemidlede unge piger kan blive deltagere på nogle billige kursus i tysk. Specielt anlagt på talefærdighed."
Vilhelm Beck (Indre Mission) havde deltaget i et noget højrøstet debatmøde i Studenterforeningen marts 1899. Jeppe Aakjær havde ligeledes et godt øje til Indre Mission som han så som formørkende og fordærvende som han selv havde lidt under i sin ungdom, og skrev en række artikler imod Vilhelm Beck.
Studentersamfundet begyndte fra omkring 1902 at lave med stor succes søndagsskoler direkte imod Indre Mission. Her gav man arbejderundervisning, foredrag, retshjælp, koncerter osv. Indre Missions avis, Kristelig Dagblad, kaldte dem "Mørkets Fyrste".
Demokraten (Århus) berettede den 14. januar 1903 at fru Emma Wulff deltog i Studentersamfundets kamp mod de indremissionske søndagsskoler i København, deres helvedeslære. Bl.a. deltog Herman Trier. Fru Emma Wulff deltog ved at fortælle eventyr "tusinder af blanke barneøjne strålede mens fruen oprullede de fantastiske billeder for de undrende små."
Hun døde af betændelse i hjertet efter en lungebetændelse. Gift med handelsboghander Adolph Henrik Wulff.
Unge Piger til Eksamen.
Fru Emma Wulff, Gothersgade 149, 4. Sal, havde indbudt os til at overvære en eksamen i sin bopæl. Vi vidste, hvad det drejede sig om. Fru Wulff har nemlig for et par år siden været omtalt her i bladet i en kortere notits. I den meddelte vi, at fruen gav undervisning i tysk og dansk for kvindelige elever fra de kommunale fortsættelsesskoler, hvor hun er lærerinde. Men først i forgårs aftes, da vi tog plads i fru Wulffs spisestue for at overvære eksamen, fik vi et indtryk af, hvad den elskværdige dame har udrettet med sin undervisning.
Lad os prøve på at referere den fornøjelige aftens begivenheder. Tilskuerne er samlet. Ja, netop tilskuerne, thl vi skal overvære opførelsen af en lille, tysk studenterkomedie, udført af de unge, danske piger. Fru Wulff forklarer, at til højre ligger et lysthus, til venstre floden Rhinen. Vi har tvunget vor fantasi til at føle sig lykkelig og glad i disse herlige omgivelser og umiddelbart efter hopper to kønne damer ind, sætter sig ved lysthuset og tolker deres små længsler på tysk og uden Sufflør.
Så udvikler begivenhederne sig. Lystige studenter, d. v. s. forklædte ungmøer med studenterhuer og overskæg, fører glad konversation - et lille stykke komedie, som ikke blot viser de agerendes herredømme over det fremmede sprog, men tillige røber sceniske evner der bærer af en frisk naturlighed og ungdommelig livsglæde. Det lille stykke endte med en frejdig studentervise, sunget af det hele kor, 14-16 piger, af hvilke vistnok ingen var over de 20 år.
Derefter deklameredes et par af Goethes og J. P. Jacobsens "Kender du Pan?" i tysk oversættelse, besørget af fru Wulff.
Det var såre smukt, men resultatet er så meget større, som det er lykkedes fruen at bibringe de unge piger, der alle er udgåede fra kommuneskolerne og er arbejderbørn, deres færdig i tysk på ca 1½ år. Det opnås da også kun ved en inderlig, fortrolig samvirken mellem lærerinde og elever. Undervisningen er en fest for begge parter, og udbyttet svarer til den glæde der svæver over arbejdet i undervisningstimerne.
Efter denne eksamen i tysk fik tilhørerne en fornøjelig underholdning i dansk, idet nogle af de unge piger oplæste og spillede i scener af Holbergs og Hostrups komedier. Netop så smukt burde vi alle lære at tale det danske sprog, og for det bidrag fru. Wulff har ydet til løsningen af den foreliggende opgave fortjener hun en varm tak.
Eksamenen var endt. Direktør Schiøtt fra Zoologisk Have holdt en tale, halvt på dansk, halvt på tysk, takkede for aftenen og omringedes af de unge piger, hvem han poetisk og på tysk sammenlignede med vårens friske, dejlige blomster. En anden tilhører henfaldt i lyriske stemninger på dansk.
Kunne fru Wulff tænke sig nogen større anerkendelse af sit gode arbejde? Smilende unge piger, i hvis hjerter hun har skabt den frejdigste stemning, og et publikum der beundrer hendes vellykkede gerning!
A. C. M.
(Social-Demokraten 25. april 1903).
Se også hendes kamp mod indremissionske søndagsskoler, sammen med Studentersamfundet og Herman Trier.)
Mandag morgen den 18. ds. mistede vi vor kære moder, fru Emma Wulff, født Friis.
Anna Wulff
Henrik Wulff.
Gothersgade 149, 4. sal.
Begravelsen finder sted fra St. Andreas Kirke, lørdag den 23. ds kl 12.30
(Social-Demokraten, 21. maj 1903)
Fru Emma Wulffs jordefærd.
I går middags kl. 12:30 begravedes fru Emma Wulff fra St. Andreas Kirken i Gothersgades forlængelse.
Smukkere højtidelighed har vi ikke længe overværet. Stolestaderne var optagnet af den afdødes elever, dels fra Studentersamfundets aftenundervisning og fortsættelsesskolerne, dels fra hendes private kursus, og man så i disse unge pigers bedrøvede ansigter, hvor højt de elskede den ædle kvinde, der nu lå på dødens båre. Blandt andre tilstedeværende bemærkedes folketingets formand, hr. H. Trier, direktør Julius Schiøtt og folketingsmand A. C. Meyer.
Henne ved båren, over hvilken der lå et væld af kranse, som strakte sig gennem næsten hele kirkens midtergang, sad fru Wulffs datter og søn, begge dybt nedbøjede over den sorg, der havde ramt deres lille, lykkelige hjem.
Blandt kransene bemærkede vi en fra deltagerne i Studentersamfundets aftenundervisning sendt blomsterguirlande med signerede bånd.
Orglet præluderede, hvorefter koret og forsamlingen afsang "Lyksalig, lyksalig", hvis smukke linier:
På jorden ej lever så salig en sjæl,
jo lykken kan omskiftes fra morgen til kvæld
passede så ejendommeligt på den afdøde kvinde, hvis lyse livssyn og frejdige glæde nu ligger "knust under aftenens sky".
Pastor Lützhøfft holdt talen, i hvilken han dvælede ved fru Wulffs sjældne egenskaber som moder for sine børn og opdrager for de unge piger, for hvilke hun var lærerinde. Til slut rettede han sine ord til børnene og bad dem ligne hende i arbejde, kærlighed og energi.
De unge piger græd stille, datteren hulkede højt.
Så lød den smukke aalme "Kirkeklokke, ej til Hovedstæder", og da dens toner døde hen, bar ligbærerne under afsyngelsen af salmen "Dejlig er Jorden" kisten ud til rustvognen, mens følget gik langsomt efter. Fru Wulffs datter var så nedbøjet, at hendes broder måtte støtte hende. De sørgeklædte unge piger fulgte efter.
Begravelsen foregik på Vestre Kirkegård, hvor præsten bad en bøn ved braven.
M
(Social-Demokraten 24. maj 1903)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar