Fra Kunstens Overdrev. (Efterskrift til Politivennen)

Cirkus Variete. - Boer-sympatier. - Lona Barrison.

København, 3. marts.

Parket, loger og etager er fyldt af et forventningsfuldt publikum; man ser alle de ansigter, der kendes fra teatrenes premierer, for for første gang siden den lille Abelone Bareisen for ca. 15 år siden spillede tambourmajor i "Tommeliden" på Kasino, skal Lona Barrison, der i mellemtiden er bleven verdens mest omtalte artistinde, vise sig som sådan for sine bysbørn.

Men der er et langt variete-program at gennemgå, inden turen kommer til Lona. Der er fx en mimiker, der fremstiller alverdens berømtheder. Konger og kejsere modtages i reglen med respektfuld bifald, Waldersee og Roberts med hyssen og piben, men "den tapre boergeneral Christian Dewet, englændernes skræk" med stormende bifald, som stiger til orkan, da "præsident Krüger, den hårdtpøvede" viser sig.

Senere får det boervenlige publikum ny lejlighed til at vise sin sympati.

Der optræder en hollandsk dame-sextet i kyske bondepigedragter og med friske, klare stemmer. De slutter med boernes nationalsang, der selvfølgelig synges i originalsproget; den djærve, klangfulde melodi tager publikum med storm, og sangen forlanges gentagende gange da capo under stigende bifald. Den har forøvrigt længe været godt kendt her i København, og den vil snart være lige så populær som Marseillaisen under den fransk-tyske krig.

Så følger gymnastikere, sangere og sangerinder i broget forvirring; en hel familie danser på linje oppe under kuplen, og en "håndlænkekonge" viser, at han kan sprænge alle lænker, som sættes på ham. 

Og så kommer endelig Lona Barrison. Lille og fin af skikkelse og med store naive øjne i det næsten barnlige ansigt, skulle man forsværge, at det er hende, der i de senere år har givet anledning til tusinder af forargede bladnotitser i hele verden og til den voldsomme krig som de tyske artister for et par siden satte i gang mod hende, indtil domstolene ved en klækkelig mulkt satte en stopper for "Der Artist"s angreb på hende.

Hun spiller en pariserscene med en affældig baron, for hvem hun foredrager forskellige sange af fremmed oprindelse. Teksten forstår man ikke - den er censor for øvrigt gået god for - , men foredraget er ganske virtuosmæssigt og originalt ved sin pointerede sikkerhed og pikant uden at være råt.

Hun viser sig efterhånden i forskellige kostumer, som egentlig ikke overskrider hvad man er vant til i den genre. Men til sidst træder hun frem i - badedragt og nu begynder publikum at blive lidt usikkert. Kan det virkelig også gå? Man rives dog snart ud af enhver tvivl i så henseende. I en loge troner nemlig i ensom majestæt selve politiinspektøren, forsynet med en drabelig kikkert, som stadig er rettet mod scenen.

Og han fortrækker ikke en mine. For øvrigt har han for en måneds tid siden sammen med censor prof. Vilh. Møller, godkendt Lonas kostumer ved en forestilling, hun måtte give for de to herrer alene.

Adskillige fremkaldelser og mange kostbare blomster fastslog Lona Barrisons succes. Og hendes mand, den tidligere redaktør af "Herolden", hr. Wm. Fleron, gned sig fornøjet i hænderne; han skal nemlig have en trediedel af entreindtægten hver aften, og det bliver antagelig en god skilling i månedens løb

(Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende, 4. marts 1901).

Lona Barrison. Gustav Liersch & Co. Theatermuseum Wien. CC BY-NC-SA.

Indbudt til Kunstnerkarneval.

Til det af unge kunstnere natten til i lørdags arrangerede karneval i Larsens Lokaler havde Lone Barrison fået adgang. At denne varietedame hvis offentlige optræden i Tyskland er forbudt af hensyn til sømmelighed og moral, med stor frihed og ugenerthed bevægede sig blandt damer og herrer af Københavns såkaldte "gode selskab", noterer selvfølgelig "Politiken" med oprigtig glæde og tilfredshed.

(Viborg Stiftstidende, 19. marts 1901).