Den 8. september 1908 meldte daværende justitsminister P. A. Alberti sig selv til politiet for dokumentfalsk og underslæb. Alberti-skandalen stod ikke alene, bl.a. havde en del banker før da mistet flere hundrede tusinde kroner på sagførere. Og i maj måned 1908 havde en af Albertis gode venner meldt sig for næsten det samme som Alberti gjorde. Hans bedragerier fik store økonomiske konsekvenser for nystiftede byggeforeninger i fx Valby. Sagen er siden blevet overskygget af Albertis. Men her lidt om Frederik Peschardt. Frederik August Christian Peschardt var født i Horsens og havde 3 søskende. Han var gift med Ida Peschardt (født Haslund). De havde sønnen Olaf Peschardt (født 1895). 1894-1907 havde han kontor på Nytorv 17.
Sejladsen paa Søerne.
Et Selskab, bestaaende af Direktør Sophus Ritrer, Ingeniør Howitz og sagfører Peschardt har dannet sig i disse Dage under Navnet "De elektriske Baade". Der er afsluttet Kontrakt med det likviderende Aktieselskab "Sejladsen paa Søerne", hvorefter dette Selskabs Materiel paa visse nærmere fastsatte Betingelser overtages til Brug. Kontrakten er bindende for 3 Aar og det nye Selskab forbeholder sig Forkjøbsret til Materiellet for 35,000 Kr. - det stod oprindelig i ca. 200.000 Kr
l Det nve Selskab er etableret med en Aktiekapital paa 50,000 Kr i Ihændehaveraktier - a 10 Kr., og der udbydes 3500 Stykker. Enhver, der kjøber en Aktie a 10 Kr., modtager tillige et Kort, som giver Ret for Aktionæren eller en anden navngiven Person til fri Seilads, saa længe Brugsretten varer, foreløbig de søgne Dage.
For at Seiladsen kan foregaa saa hurtig i som mulig, skal den etableres som Ringroute saaledes, at der samtidig udgaar Baade fra begge Sider. Man vil søge Overenskomst med "Kjøbenhavns Sporveie", saa at der kan aabnes Korrespondancefart mellem Baadene og Svorvognene.
Den foreliggende Plan synes at have mange Chancer for at reussere. Faar 10 Kroners Aktionærerne ikke Andet, saa faar de dog fri Seilads, der repræsenterer store Procenter af de indskudte Penge.
Alle, der sætter Pris paa, at Søernes til dagligdags vel stillestaaende Fysiognomi oplivet ved Baadtrafiken, maa i ethvert Fald være det nye Selskab s Starten taknemlig for det initiativ, de har taget.
Cr.
(Adresseavisen, Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 2. juni 1899)
"Aktieselskabet Sejladsen på Søerne" var grundlagt i 1893 for at løse et af hovedstadens trafikale problemer. Arbejdere fra gamle del af byen måtte spadsere rundt om Sortedamssøen for at komme til og fra arbejde. Den første Fredensbro 1878 var en smal træbro beregnet til fodgængere. Senere kom dæmningen. Omkring 200.000 mennesker passerede hver dag over eller uden om Søerne. Mere end sporvognene kunne klare. De første både sejlede mellem Østerbrogade og Gyldenløvesgade med daglige sejladser i 1894. De sejlede hvert 7. minut. På grund af de ustabile petroleumsmotorer og klager over stanken fra beboerne i Østersøgade gik man allerede efter et års tid over til elektricitetsdrevne motorer. Rederiet tog navneforandring til "De elektriske Både". De stank dog af syre. I 1903 gik man over til moderne benzinmotorer. Passagertallet faldt drastisk da bilerne kom, folk begyndte at cykle og mistede efterhånden lysten til at tage færgen.
I oktober 1899 var Peschardt en af talerne på vegne af bestyrelsen ved nedlæggelsen af grundstenen til arbejderboliger på Trekronergade i Valby. I 1900 var han med til at rejse penge til at kysttrafikken langs Øresund kunne forblive på danske hænder, han var her formand for aktieselskabet "Kysten" hvor også Clauson-Kaas var involveret. Det viste de første år stort underskud. I de følgende år var Peschardt involveret i flere investeringsforretninger i skibe, samt likviditetsforretninger. Han var da blandt de kendte københavnere.
I juli 1904 lod Peschardt sig føre bag lyset af en engelsk svindler, en ung engelsk ingeniør Howard som havde henvendt sig med henblik på et lån til at købe gården. Han havde løjet sig til en alder af 27 (han var 22) og ejer af store rigdomme (7 kroner). Han købte herregården "Kaas" i Salling og giftede sig med husjomfruen. Han blev efterfølgende afsløret som svindler.
På et tidspunkt begyndt Peschardt at spekulere, først i byggeforetagender, senere på Børsen. I oktober 1907 holdt Borgbjerg i Folketinget en længere tale hvori han udtalte mistillid til om justitsminister P. A. Alberti kunne adskille private og offentlige interesser. Heri blev også Peschardt nævnt som en af Albertis venner medspillere. I slutningen af maj 1908 brast boblen:
Den store Bedrageri-Affære
Albertis Justitsraad.Mange smaafolk mister deres Penge.
København. Fredag Aften.
I Dag har Sagfører, Justitsraad Peschardt meldt sig selv til Politiet efter først at have begæret sit Bo under Konkursbehandling. I et øjeblikkeligt forhør tilstod han sig straks skyldig i Bedragerier til henved 400,000 Kroner.
Der foreligger endnu kun sparsomme Oplysninger om Enkelthederne, men man er dog allerede klar over, at en Del Smaafolk vil blive ramt meget haardt.
Efter den af Overretssagfører Anders Hvass foreløbig foretagne Opgørelse er Peschardts Gæld 600,000 Kr. og til denne findes ingen nævneværdig Dækning.
De 400,000 Kroner har Peschardt tilvendt sig ved Bedragerier, der for største Delen er udført paa den Maade, at han har brugt de Midler, der var ham betroet. folketingsmand, Overretssagfører Alfred Christensen har saaledes paa egne og 4 Høkeres Vegne begæret kriminel Tiltale. En Række Byggeforeninger har mistet ret store Beløb, som de havde deponeret hos ham, dels i rede Penge, dels i Obligationer. De sidste har Peschardt gjort i Penge og formøblet.
Peschardt var en højtbetroet Mand indenfor Odd-fellow-Ordenen og mange af dennes Medlemmer benyttede ham som Sagfører. Paa denne Maade har han indkasseret meget betydelige Beløb, der alle er brugte.
Forøvrigt har Bedragerierne strakt sig over en lang Aarrække og det er højst mærkeligt, at Katastrofen ikke er kommen for lang Tid siden.
Mange Laangivere har nemlig i de sidste 4 a 5 Aar kæmpet fortvivlet med Peschardt for at faa deres Penge, for et Par Aars Tid siden omtaltes del saaledes meget i visse Kredse, at Kontorchef, forfatteren Ricard næsten maatte true Peschardt paa Livet for at faa ham til at udbetale en Kapital, der var betroet ham as forfatteren Gustav Esmanns Enke.
En stor Del af de mange Penge har Peschardt brugt til et flot Liv. Han havde Sommervilla i Jægersborg og han holdt fint Køretøj, Kusk og Tjener. Han var en feteret Skydebanebroder i den Alberti-Køhlerske Klikke og i del hele havde han meget flotte Vaner, skønt han begyndte i fattigdom. I sin tidligste Ungdom var han Gaardskarl, saa blev han Kontorist, tog dansk juridisk Eksamen og banede sig ved sit gode Hoved og sin flid Vej opad.
Han indlod sig i Byggespekulationer, der dog ikke andrager meget store Beløb, og lige i den sidste Tid forsagte han saa uden Held at redde sig ved nogle vanvittige Kup paa Børsen. Peschardt var Sekretær i Selskabet "Hjemløses Venner", hvis fornemste Kraft er den moderate folketingsmand Neergaard. Peschardt er gift og har et Der har i nogen Tid gaaet Rygter om, at han skulde skilles fra Hustruen.
Blandt de Mænd, der i disse Dage har gjort alt fur at redde Peschardt, er Højres tidligere Kandidat i 7. Kreds, Dr. Petrus Beyer, Formand for Odd-fellow-Ordenen. Det var imidlertid umuligt at skaffe saa mange Penge, som der her var Tale om.
Sagfører Peschardts Dom.
Sagen mod Sagfører Peschardt blev i Gaar paadømt ved den samlede Kriminalret. Tiltalen lod paa Falsk og Bedrageri, men Retten skønnede, at intet af det, hvori Peschardt havde gjort sig skyldig, kunde betragtes som Falsk, og han dømtes derfor efter Straffelovens Bedrageriparagraffer 251 og 253 til Forbedringshusarbejde i 4 Aar.
Frederik Peschardt, der er Søn af en Arbejder paa Crome & Goldschmidts Fabriker i Horsens, og som har levet sin første Ungdom i meget smaa Kaar, tog dansk juridisk Eksamen i 1890 og fik, efter i nogle Aar at have været Fuldmægtig hos Højesteretssagfører Bagger, Bestalling som Underretssagfører i 1894. Han blev straks derefter Sagfører for "Frelsens Hær" og tjente paa dennes store Ejendomskøb og deraf flydende Forretninger saa betydelige Salærer, at han i Efteraaret 1896 kunde flytte fra den beskedne Lejlighed, han hidtil havde beboet i Hyskenstræde Nr. 6, til en stor 6 Værelsers Lejlighed i Nørresøgade og senere til den Lejlighed i Stockholmsgade, hvor han boede, da han blev arresteret. Han udnævntes til Justitsraad i Maj Maaned 1904, uden at nogen forstod, hvorfor denne Udmærkelse tilfaldt den unge og forholdsvis ukendte Sagfører, og omtrent samtidig begyndte han det flotte og ekstravagante Liv, der i Løbet af kort Tid gjorde ham til en af Byens kendteste Skikkelser. Han holdt Villa i Ordrup, Ride- og Køreheste, og han slog i det hele om sig, saa man allerede den Gang straks begyndte at ymte om, at hans Indtægter langtfra lunde slaa til til de Udgifter, hans Liv krævede.
I Følge hans Tilstaaelse, efter at han den 39. Maj i Aar havde meldt sig selv til Politiet og var bleven arresteret, har han allerede i 1991 gjort sig skyldig i ulovlige Dispositioner over Værdier, der enten var ham betroede, eller hvorover han havde skaffet sig Raadighed i sin Egenskab som Sagfører for forskellige Byggeforetagender. Aar efter Aar tiltog hans Bedragerier, indtil Bankkracket i Februar i Aar gjorde det umuligt for ham at holde Svindelen dækket længere. Der var efterhaanden tilgaaet Politiet en Mængde Klager over ham med Hensyn til ukorrekte eller langsomme Afregninger. Han fik Udsættelse paa udsættelse for at kunne afvikle Galden, men tilsidst lukkedes alle Hjælpekilder for ham, og han saa ingen anden Udvej end at overgive sig til Politiet og tage sin Straf, da han under en Konference med Overretssagfører Anders Hvass, hos hvem han havde søgt Raad, havde opgjort sine Besvigelser til et samlet Beløb af ca. 530,000 Kr.
De Besvegne,
Blandt de ved Peschardts Bedragerier Besvegne er den tidligere Overbetjent i Opdagelsespolitiet, Kammerassessor Peter Klein, der har mistet ca. 18,999 Kr. - den Valbyske Byggeforening "Venners Hjem", der har tabt ca. 44,000 Kr. - Maskinmester P. Hansen, der har tabt ca. 14,000 Kr. - Byggeforeningen "Selveje", der taber ca. 65,000 Kr. - Hørkræmmer Herman Christensen, Carl Johan Wendt og Viktualiehandler Jens Peter Jensen, hvem Peschardt har besveget for ialt 30,000 Kr.
Endvidere har han - hvad der forøvrigt var den væsentlige Aarsag til hans Arestation - bedraget den herboende svenske Direktør Hugo Asplund for ca. 6000 Kr., fhv. Blikkenslager Reusch' Bo for ca. 50,000 Kr., Bugserselskabet "Stærkodder" for ca. 7000 Kr., Gaardejer Niels Jensen af Vanløse for ca. 55,000 Kr., Husejer Wilh. Behrendt for ca. 2299 Kr. og Tøjhusarbejder Hans Frandsen for ca. 4500 Kr.
Dommen lød, som nævnt, paa Forbedringshusarbejde i fire Aar, hvorhos Peschardt tilpligtedes at betale Aktionens Omkostninger, herunder Salær til Aktor og Defensor, 50 Kr. til hver.
(København 8. november 1908)
Peschardt kom til at afsone omtrent samtidig med Alberti som sad i Horsens Statsfængsel 1910-1912 og i Vridsløse Statsfængsel 1912-1917. Det udmøntede sig bl.a. i nedenstående satiretegning:
Højesteretsdom.
Tvist om, hvem der skal bære Tabet ved et af de Peschardtske Bedragerier.
Et af de Bedragerier, som Justitsraad, Sagfører Peschardt i sin Tid gjorde sig skyldig i, var udført paa følgende Maade:
Han var i Besiddelse af en Obligation paa nogle faa hundrede Kroner, tilhørende Gaardejer Niels Jensen i Vanløse. Denne Obligation agtedes indfriet af Debitor, som i den Anledning ønskede Obligationen tiltransporteret. Niels Jensen underskrev derfor paa Peschardts Kontor en Transport, hvor baade Obligationen og Navnet paa den, der skulde have den tiltransporteret, stod in blanco. Peschardt i udrørte derefter i Transporten en anden Obligation paa noget over 62,000 Kr., ligeledes tilhørende Niels Jensen, og indførte sit eget Navn som den, der fik den overdraget. Del lykkedes ham derefter i "Bikuben" at opnaa et Laan paa 55,000 Kr. til en Rente af 8 pCt. p. a., mod at give Obligationen og Transporten i Haandpant.
Da Niels Jensen ansaa den af "Bikuben" paa denne Maade erhvervede Haandpanteret for ugyldig, anlagde han Sag imod "Bikuben", som havde oppebaaret Aars Rente af Obligationen, og paastod "Bikuben" dømt til at betale ham dette Rentebeløb.
Landsover- samt Hof- øg Stadsretten fandt ikke, at Transporten, der blev fremlagt under Sagen, havde noget mistænkeligt Ydre, og statuerede, at "Bikuben" maatte anses at have haft en til ekstinktiv Erhvervelse af Haandpanteretten tilstrækkelig god Tro. "Bikuben" blev derfor frifunden.
Ved Højesterets Dom blev Overrettens Dom stadfæstet i Henhold til dens Grunde. Det paalagdes Niels Jensen at betale "Bikuben" 200 Kr. i Procesomkostninger for Højesteret.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 7. november 1910.)
Peschardt annoncerede i fængslet at han ville slå sig ned som tandlæge. Men det afviste formanden for "Dansk Tandlægeforening" da tandlæger kun kunne anerkendes når de havde en uddannelse fra Tandlægeskolen. Den 10. maj 1911 meddelte aviserne at Peschardt ville blive løsladt fra Vridsløselille den dag.
Albertis Justitsraad Peschardt død.
Peshardt.
Albertis gode Ven og højre Haand, fhv. Sagfører og Justitsraad Peschardt, er i Gaar død paa Kommunehospitalet efter en længere Tids Svagelighed.
Peschardt var Typen paa den rigtige Storsvindler, han var en snu Sagfører, en ret smart Mand og dette i Forbindelse med en slesk Optræden gjorde, at han fik Folk til at gaa i Tøjet.
Hans store Bedragerier var særlig rettet mod et Par af Byens største Byggeforeninger, og Hundreder af smaa familier har hos ham mistet alt, hvad de ejede.
Saa længe den store Byggeperiode var inde, klarede Peschardt imidlertid alle Skær; men da Tiderne begyndte at sløje af, brast alt sammen for ham. Og Aaret før Alberti, vandrede den daværende Justitsraad op paa Domhuset og meldte sig selv for Falsk og Bedrageri.
Indirekte blev hans Fald imidlertid den Tue, som fik Albertis store Læs til at vakle, og at det ikke var Smaating, her var Tale om, fremgaar af, at han fik 4 Aars Forbedringshusarbejde.
Efter sin Løsladelse boede han nede paa Gl. Holm. hvor han var gaaet i Kompagni med en tidligere Kollega.
Sit gamle Navn beholdt han, og han optraadte med en forbløffende Frækhed alle Vegne.
Der var dog intet, som nu vilde gaa for ham, og de sidste Aar har sikkert været meget knappe for ham.
Nu er han altsaa død, ingen vil savne ham, og Samfundet er bleven en uappetitlig Type kvit.
(Folkets Avis - København 22. maj 1915)
Den omtalte tidligere kollega var fhv. protokolsekretær i Kriminalretten Tychsen. Han kaldte sig "retskonsulent", men pga. mistillid blev forretningen ophævet. Han blev 46 år gammel. Alberti blev løsladt 1917 og levede et stilfærdigt liv indtil han blev kørt ned af en sporvogn på Nørrebrogade i 1932. Albertis navn er indskrevet i Danmarkshistorien, mens Peschardt vel stort set er blevet glemt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar