04 maj 2023

Københavns Luftkursted. (Efterskrift til Politivennen)

"Københavns Luftkursted" blev stiftet 10. august 1909 af grosserer Axel Kjeldsen, og "Hjælpekorpset på Kalvebod Bastion" af hans kone, Vilhelmine Kjeldsen. Formålet var at give byens ubemidlede tuberkuløse adgang til liggeskur i god og sund luft, samt fremskaffe den fornødne naturalforplejning til kurgæsterne. Formand for luftkurstedet var professor Israel Rosenthal, for hjælpekorpset Vilhelmine Kjeldsen.  Axel Kjeldsen var administrator for begge afdelinger. Den 7. december 1910 overgik luftkurstedet til hjælpekorpseet, da det ikke længere var i stand til at fortsætte sin virksomhed. Vilhelmine Kjeldsen var formand indtil sin død 30. juni 1912. Hun blev erstattet af C. F. Heise.

Den gamle Vold, der gør Nytte endnu.

(Fra vor Specialkorrespondent).
En lille Sviptur til Københavns Luftkursted.
Og en Idé for andre Byer.

Kbhvn., Mandag.

Det er et Herrens Vejr! En Blanding af Hagl og Sne og Regn er lige pisket ned. Nu farer en isnende Storm gennem Gaderne, og ude over Langebro har den først rigtig travlt. Det er Meningen, at alt det sorte Ælte skal blive til Is inden Aften - og det lykkes ...

Der staar en Stump Vold herude, en svindende Rest af en Idyl fra mine Drengeaar.

Den Gang var den for os Knægte den herligste Tumleplads efter Badeturen ude ved Rvsensteens gamle Bastion. Senere fik Bøllerne Herredømmet derude, og det var ikke spøgefuldt at skulle over Volden efter Skumringstid.

Og nu! Nu er der blevet Idyl igen derude.

Med Kraven om Ørene strider jeg mig derop ad Voldskrænten. En lille, arrig Klokke giver skinger Genlyd, mens jeg staar og venter udenfor del røde Stakit. En nærliggende Kuldamper losser under megen Larm. Saa rutscher en nydelig ung Dame smilende ned ad Skrænten og faar Tag i Laagen :

"Det er de Galoscher! De vil glide i Sneen" , siger hun forpustet.

Og lidt efter staar jeg inde paa det fredlyste Omraade, paa den gamie Vold, som Krigsministeriet har laant ud til "Københavns Luftkursted".

"De ved, at det er Grosserer Axel Kjeldsen der fik Ideen til dette her", forklarer den unge Dame det er Inspektricen, Frk. Bruun Pedersen. "Den 8de August begyndte vi. Hans Hustru har Tuberkulose, saa det var vel derved, han fik Tanken.

Tuberkulosen er jo egentlig desværre en Slags "Sygdom for Velhavere". Naar man har den, maa man ikke arbejde og helst ikke bekymre sig om noget. Og de Stakler, de gaar jo tidt og bliver arbejdsløse i flere Aar. Det er en rigtig trist Sygdom.

Og nu har vi jo ganske vist faaet Sanatorierne. Men selv de kan jo ikke tage dem alle. Og de skal helst have en Efterkur. Den faar de saa her!"

Jeg ser mig om. Jeg er selv dygtig forkølet og fryser godt i min Vinterfrakke. Og lige for mig staar den unge Dame, tilsyneladende uanfægtet af, at den bidende Vind rusker bravt i hendes Krøller. Og saa er hun i Bomuldskjole.

"Er det godt forrTuberkulose, dette her?" spørger jeg med klaprende Tænder.

"En Efterkur om Vinteren er dobbelt saa god som om Sommeren. Det er den rene Luft ..."

Ja, Luft er her ganske vist nok af. Og vi gaar videre.

"Det er Professor Israel Rosenthal, der er vor Overlæge" , forklarer Frøkenen. "Han er Bestyrelsens Formand. Endnu har vi kun Plads til 15 Patienter, men vi skulde jo rigtignok gerne naa til lidt flere.

Nu skal De høre. hvordan Dagen gaar for vore Patienter - det er allesammen Mænd endnu.

De møder om Morgenen Kl. 9. Saa sidder de lidt inde i Vinterteltets Dagligstue og varmer sig, og saa faar de Malt - det skænker Kongens Bryghus. Hvis de vil have Frokost, maa de selv medbringe den, men de kan saamænd ikke spise den. For Kl. 11 faar de Havregrød og en halv Pot Sodmælk. Og Kl. 2 faar de Middagsmad fra "Kvindernes Køkken" - to Retter og en halv Flaske Sundheds Øl. Kl. 5 faar de Kakao med Boller til. Og Kl. 6 forlader de os saa."

Og atter ser jeg mig om: "Hvor er nu Deres Patienter?"

Herhenne ligger de i Hallerne. Godt indpakket, som De ser. Med Varmedunke. Og vi har ogsaa Regnkapper til dem. Yi har allerede et helt Kompleks af Telte heroppe. Der er Toilet og Kontor, to Pavilloner med Liggehaller og saa Vinterteltet med Dagligstuen."

"Og hvem betaler saa alt dette her?" spørger jeg.

"Det gør Folk!" siger Frk. Bruun Pedersen. "Ved Gaver. Kurstedet skaffer Opholdet, og Forplejningen ydes af Hjælpekorpset. Lagde De ikke Mærke til nogle Smaabøsser dernede paa Langebro? Der er ogsaa opstillet den Slags henne paa Knippelsbro. Det er Meningen, at Fok kun skal lægge en Øre i dem. Ved De hvad det er løbet op til? 438 Kr. paa 4 Dage! Er det ikke smukt!"

Før jeg forlader dette Stykke Velgørenhedsarbejde, følger den unge Dame mig ned over Volden ad hvggelige, stille Stier, ned i den gamle "Kirsebærgang" ved Voldgraven. Her er biterlig koldt, men det skal jo være sundt. Endnu kan jeg huske, hvor her var yndigt ved Sommertide for en god Snes Aar siden.

Det idylliske Fæstningsterræn er atter bleven til Fæstning paa sine gamle Dage - en Fæstning mod en af de mest frygtede Sygdomme. Er det ikke en smuk Retrætebestilling for en gammel Vold, der en Gang skærmed Rigets Hovedstad, da Landet var i Vaade?

Og hvor mange Steder rundt om i Landet kunde der ikke med faa Midler laves noget lignende til Støtte for Sanatorierne i deres Kamp mod Tuberkulosen!

- - -

Rystende af Kulde tager jeg Afsked med den unge, frejdige Dame i den tynde, blaa Bomuldskjole. Hun gaar tilbage til sine Patienter.

Jeg tager med Linie 5 - men inde i Vognen!

E. A.

(Fyens Stiftstidende 22. december 1909).


Kalvebods-Bastionens Luftkursted

I Dag for et Aar siden aabnedes Kalvebod-Bastionens Luftkursted paa Grosserer Kjeldsens Initiativ, og med Glæde kan Stifteren og Lederne se tilbage paa det forløbne Aar. Mange Syge og Nedbrudte har her fundet den højst fornødne Pleje og derved vundet nye Kræfter.

Luftkurstedet var fra først af beregnet paa at være en Liggehal, hvor de Syge, der kom fra Sanatorium og endnu maatte have nogen Tids Hvile, eller de, der ikke kunde faa Friplads og ikke havde Raad til at betale det dyre Sanatorieophold - kunde tilbringe Dagen i fuldkommen Ro ude i den friske Luft. Men Nøden var stor, og hvor mange havde Raad til at anskaffe sig den rigelig og nærende Kost, der maatte til. Saa traadte "Hjælpekorpset" til - og medens "Luftkurstedet"s Midler gaar til Anskaffelse af Materiale, søger "Hjælpekorpset" at skaffe Mad og lidt Hjælp ti de mange Syge og Trængende.

Der er saa fredeligt og lunt heroppe paa Volden, hvor Sporvognenes Klemten er det eneste, der bringer Bud fra den larmende By udenom. De Kursøgende ligger, dækkede af Tæpper, paa deres Liggebaarer, nogle sovende, andre læsende. Hist og her er en og anden i Færd med at rive Gruset i Gangene eller pusle lidt om de Hvileende. Lederen, Sygeplejerske Frk. Bruun-Petersen, viser os rundt, stilfærdigt og beskedent fortæller hun, og bag Ordene mærkes en Kvindes velsignede Omhu og Pligtfølelse. Der er de nye Liggetelte - for af Træ har vi jo endnu haft Raad til at have dem - og derhenne ligger det lille Hus, vi begyndte med - der var kun Plads til 12, og nu er vi oppe paa over 30. De kan tro, der er fredeligt og rart heroppe, - derhenne og nede ved Søen har vi en dejlig udsigt. Og Frøkenen fortæller, hvor trangt det har været for saa mange Mennesker, der fra dem er gaaet ud i Livet for at søge Arbejde og har faaeet Nej, fordi de endnu var svagelig og intet havde at staa imod med - - - og videre om Sygeplejersken, der bringer Mad fra Bastionen ud til dem, der har det drøjest - - ellers er det saadan, at den Kursøgende skal have Lægens Attest for at blive optaget, saa kan han komme der om Morgenen ganske tidlig og faa sin Pleje hele Dagen: Først Malt, Kl. 11 Havregrød og en halv Pot sød Mælk, Kl. 2 mad fra Kvindernes Køkken, Kl. 5 Cacao og Boller - - og der skal jo en hel Del dertil - men Publikum har ogsaa hele Tiden vist Tanken den størst mulige sympati, og jævnlig kommer der Bidrag, snart fra Kontorer og snart fra Arbejdspladser.

Endnu har de egentlig ikke manglet, men der er saa mange, der maa gaa forgæves, fordi Midlerne alligevel er begrænsede. Bøsserne til "Bropengene" plejer at give en Del, og nu er det jo Meningen at udstede Legatbreve til Legater paa 200 Kr. Legatstifteren har da Ret til at belægge en Seng, og Legatet faar Stifterens Navn. At være Medlem af Hjælpekorpset koster 22 Kr. om Aaret. Pengene hentes af Inkasso banken.

Oppe paa Voldskrænten staar Dueslaget med Duerne, der snart skal sendes til Provinsen og derfra bringe Bud tilbage om Hjælpen, der kom derudefra, naar den føromtalte Provinsindsamling finder Sted.

Læser, naar Du i disse Dage kommer over Broerne og ser de kendte Bøsser til "Bropengene", husk da paa de Syge, der søger Hvile og Pleje deroppe paa Volden, de, som Samfundet, Du og jeg, alle vi der er raske, har Pligten til at hjælpe. Eller mæld dig ind i Hjælpekorpset, og skulde Du en Dag have en halv Times Tid tilovers, naar din Vej falder forbi, saa gaa derop, der er aabent for alle, der hænger en Bøsse paa et Træ, og det gør altid godt at hjælpe - og en god Tanke fortjener at støttes.

E. B.

(Social-Demokraten 10. august 1910)

De omtalte brevduer var skænket af brevdueforeningen København. 

Fotograf Holger Damgaard (1870-1945). Hjælpekorpset Kalvebod Bastion. Det Kongelige bibliotek. Materialet er fri af ophavsret.

Bastionen blev senere brugt til kulturelle arrangementer: dens indre som scene og voldens top som tilskuerplads. Det gammelt vagthus, der blev brugt til sergentbolig, dannede en fin kulisse. Det første arrangement var med et herrekor på 25 mand under ledelse af komponisten Joseph Hammermüller, organist ved Sankt Ansgar i Bredgade. 

Legatplads for tuberkuløse børn. Illustration fra Social-Demokraten 1. februar 1911.

Store Bededags aften på volden. Barnekoret Snehvide sang for luftkurstedets pensionærer. Tegning fra Riget (København) 3. maj 1912.

Friluftssygehuset paa den grønne Vold.

Hjælpekorpset holder Jubilæum.


Hjælpekorpset - patienter paa Volden med Bastionens Kælebarn: Geden.

Kneb det lidt til at begynde med, saa groede Arbejdet saa meget des bedre efterhaanden som Folk saa, hvad godt, der her blev udrettet. De grønne Volde paa Kristianshavn kom til at staa i Folks Bevidsthed som én folkelig Kur, der bragte Lindring til adskillige og Sundhed til mange. Smaakaarsfolk, hvem Arbejdet bandt til Byen, og som det samtidig var en Livsbetingelse at aande frisk og god Luft, fandt paa Christianshavns Vold det Friluftshjem, der bragte den
Helbredelse, de trængte. Piger og Drenge, hvis Lunger var angrebne af den snigende Tuberkulose, fandt og finder dér en Legeplads, der giver dem nyt Liv, saa de kan vokse op som sunde og livsglade Mennesker, der har en arbejdsrig Fremtid i Vente. Overordentligt Gavn gør denne Vold, Friluftssygehuset midt i Byens Hjerte.

Nu da det kan fejre sit Jubilæum er det derfor ogsaa dobbelt værd at slaa til Lyd for. Det startedes af Grosserer Aksel Kjeldsen og hans Hustru, en sjælden god Kvinde, som ofrede
Tid og Penge paa at gøre Volden til en virkelig Kuranstalt for Byens fattige Tuberkuløse. Utrættelig var hun i sit Arbejde, indtil Døden bortrev hende, og utrættelig arbejder hendes Mand nu videre med det Friluftssygehus, som hun saa opofrende fik sat i Gang. Og som siden er vokset større og større, indtil det nu i Dag er et uundværligt Led i Københavns Kamp mod
Tuberkulosen.

(Aftenbladet 10. august 1916).

Ogsaa et Stykke Vold.

Grosserer Kjeldsen nyder Udsigten.

Det er ikke alene den gamle Vold ovre ved Amagerbro, der er blevet pudset op og gjort til et smukt Anlæg. Ogsaa Hjørnet af Christianshavns Bastion ud mod den nye Langebro er pudset op og gjort helt pynteligt. Man har deroppefra en straalende Udsigt over hele Københavns nye Havn med al dens travle Liv - det er gammelt og nyt, der mødes her i den bedste Harmoni. Vor Fotograf har taget et Billede herfra netop som Grosserer A. Kjeldsen, Lederen af Hjælpekorpset fra Bastionen, de Tuberkuloses Tilflugtssted, sad heroppe og nød Udsigten.

(Aftenbladet (København) 16. august 1916).

Hjælpekorpset jubilerer.

Formiddagsidyl paa Kalvebod Bastion, hvor Børnene leger, og de Voksne spiller Kroket.

Hjælpekorpset paa Kalvebod Bastion har nu bestaaet i 10 Aar og er fra en lille begyndelse vokset op til et Foretagende, der baade hjælper mange og tillige indgyder Respekt for den Utrættelighed, hvormed Stifteren, Grosserer Kjeldsen, stadig har arbejdet for at bringe det frem.

Kommunens Hjælp er skaffet - den er paa 10,000 Kr. om Aaret - og Offentliglieden hjælper ellers meget. De store Mælkespande der staar flere Steder rundt i Byen, bl. a. paa Knippelsbro, indbringer ca. 4000 Kr. og fra Private kommer mange Gaver. Saaledes er der i Anledning uf Jubilæet, der falder paa Søndag den 10., fra to Anonyme skænket 1000 Kr. ialt. medens Pladsarbejderne hos Burmeister & Wain har skænket 182 Kr., som oprindelig var bestemt til Anvendelse paa en Skovtur.

Hovedsagelig benyttes det baade kønt og frit beliggende Sanatorium af to Kategorier af Tuberkuløse: De, der venter paa at komme paa et Hospital, og de, der er udskrevne fra et Sanatorium og nu, ikke fuldt arbejdsdygtige, søger Rekreation for at blive det.

Først og fremmest er det de mindre Bemidlede, Voksne og Børn, der søger til dette vort eneste Luftkursted, som hidtil ikke har nydt nogen som helst Form af Statstilskud. Det burde have faaet det i Aar.

I hvert Fald maa det ikke vente, til de 25 Aar er naaet. 

(Aftenbladet (København) 8. august 1919).

Vinterliv paa Hjælpekorpsets Bastion.


Der kaldes netop i denne Tid fra mange Sider paa Godgørenheden, men paa Grund af denne "Sæson-velgørenhed"  vi mener Ikke noget ondt med Ordet - maa man ikke glemme de Institutioner, der hele Aaret rundt arbejder stille paa deres Maade til Samfundets Gavn.
En saadan Institution er Hjælpekorpset Kalvebod Bastion, der i det nu forløbne Aar har behandlet ialt 208 Personer og i hele sin Levetid ialt 1449 Mænd, Kvinder og Børn. De, der optages paa Bastionen, er dels Patienter, der venter paa at blive indlagt paa Hospital eller Sanatorium, dels Folk, der efter Udskrivelse fra disse to Steder ikke kan klare sig. Ikke mindst paa dette sidste Punkt ligger Hjælpekorpsets store Betydning. Uden Støtte fra dette vilde i mange Tilfælde de Udskrevne være være vendt tilbage til ny Hospitalsbehandling, og den er for Tiden ikke billig for Kommunen.

Den koster nemlig ca. 20 Kr. pr. Sygedag, medens Behandlingen paa Luftkurstedet kun koster en Tiendedel deraf eller ca. 2 Kr. - Administration, Lægehjælp m. m. iberegnet. Her arbejdes nu ogsaa efter Principet: Hjælp til Selvhjælp.

Desværre - naar Aaret nu rinder ud, staar Institutionen med en tom Kasse, men det skulde jo nødig vare mange Dage, før Bunden begynder at blive dækket. Den stigende Vandstand kommer, som i alle de foregaaende Aar, senere.

Et saadant Arbejde i Humanitetens og Samfundets Tjeneste fortjener al Støtte.

(Aftenbladet (København) 14. december 1920).

Hjælpekorpsets 13-Aars Fødselsdag.

Den lille Garde løser af.

Ligesom Tivoli har Hjælpekorpset nu ogsaa faaet en Garde, "den lille Garde" kaldet. Børnene, der gaar til Kur paa Kalvebod Bastion, har dannet denne Trop, og i Dag, da Korpset fylder 13 Aar, vil det udstille Vagtposter ved Opgangen til Bastionen og forskellige Steder paa denne, bl. a. ved Redskabshuset med den evigt drejende Mølle.

Kurstedet, for hvilket bl. a. Grosserer Kjeldsen har arbejdet utrætteligt i de forløbne Aar, har i den Tid været besøgt ialt af 1683 Voksne og Børn.

HjæIpekorpset har paa forskellig Maade gjort meget godt for Byens Tuberkulose, hvoraf mange ved dets Hjælp er kommet bedre over den vanskelige Tid efter et Hospitals- eller Sanatorieophold end ellers vilde være Tilfældet.

Dagen i Dag vil blive fejret ved en Festlighed paa Bastionen med Chokolade og Festmiddag, skænket af Kvindernes Køkken. Under Middagen spiller et Orkester, dirigeret af Hr. Siegfred Henriksen, der aldrig har svigtet ved nogen Festlighed i de forløbne Aar.

Kl. 3 sendes der 25 Balloner til Vejrs, og den, der først indbringer en Ballon med paahæftet Seddel, faar af Børnene overrakt et Gevær.

Dette er ligesom Gardens Geværer lavet af Patienterne ved Hjælp af gamle Bræddestumper og Rester af de saakaldte Elektrikerrør.

(Aftenbladet (København) 10. august 1922).

Hjælpekorpset benyttede ganske mange måder at indsamle penge. I 1910 udkom et blåt 10 øres frimærke med Københavns Luftkursted. Kalvebod Bastion. Der blev også lavet fortrykte PostkortHjælpekorpsets Luftkursted.

Der var dagsanatorium indtil ca. 1973, og fra ca. 1951 husede bygningerne tillige "Hjælpekorpsets Børnehave". Hjælpekorpsets formål var "ved praktiske og pekuniær henseende overkommelige foranstaltninger at komme byens ubemidlede tuberkuløse effektivt til hjælp".

Foto fra Hjælpekorpsets jubilæum, Kalvebod Bastion. B. T. 9 august 1922.

Enkelte af Hjælpekorpsets liggehaller eksisterer endnu, men benyttes i dag af en børnehave. Voldkronen er utilgængelig for andre end børnehavens tilknyttede. Men her et foto fra bastionens indre, med vagthuset i forgrunden. Langebro ligger bag ved bygningerne, og kan altså ikke ses på dette billede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar