"Den hvide Dame" på Assistens Kirkegård.
Tusinder belejrer kirkegårdens mure og porte. - Men der er ikke fundet nogen dame.
Synet på Assistens Kirkegård i forgårs aftes gav i går anledning til omfattende undersøgelser. Mange mennesker havde set en hvidklædt kvinde ile rundt mellem gravene. Hun søgte måske en henfaren slægtning, måske en mand, en moder eller et barn. Politiet blev tilkaldt, og kirkegårdsbetjentene blev alarmerede, men de fandt hende ikke. Selv en eftersøgning ved hjælp af politihunde var forgæves. Den hvidklædte kvinde var intet sted at finde, hun var som sunket i graven. Nattens mørke hindrede videre undersøgelser og efter at politiet havde konstateret, at ingen kunne have trængt sig ind på kirkegården uden gennem de sædvanlige adgange, blev efterforskningerne indstillede til i går.
Murene undersøges.
I går formiddags, da solen stod på himlen og vejret var sigtbart, foretog man en ny gennemsøgning af kirkegården. Man begyndte ved muren overfor Hans Tausensgades Skole. Det forlød jo, at der var gravet hul under muren overfor skolen, og at den hvidklædte kvinde var kommet ind ad den vej. Det viste sig imidlertid, at der kun var en ubetydelig sænkning i brolægningen, som kun skyldes frost og tø. Noget hul, hvorigennem et menneske kunne snige sig, fandt man ikke.
Politiet foretog derefter en nærmere undersøgelse af kirkegården. Men trods eftersøgning af alle gravsteder og gange fandt man intet mærkeligt.
Folkefantasien var imidlertid sat i bevægelse, og for at berolige opskræmte gemytter blev kirkegården afpatruljeret hele dagen, men i aftes måtte man meddele, at undersøgelserne havde været resultatløse. Der var ikke fundet nogen kvinde i hvidt gevandt.
Tusinder samles udenfor.
Det meste af dagen var der samlet mange mennesker udenfor kirkegårdens mure, foruden de hundreder, der færdedes mellem gravene, men da mørket faldt på, var der igen tusinder, som tog opstilling udenfor lågerne.
De mere armstærke hævede sig op på murene for at se ind mellem gravene. Andre måtte nøjes med at se ind gennem portenes jerngitter. Men der var stadig intet andet at se end de folk, der patruljerede for at afsløre mysteriet.
At der var en hvidklædt kvinde derinde var ingen i tvivl om. Flere ældre og rolige mennesker, der i timevis havde opholdt sig udenfor murene, havde set damen, og nogle mente, at hun havde noget hængende på maven. Andre havde set hende bære en palmegren.
For mange af de tusinder der studerede mystikken, var det imidlertid en kendsgerning at de havde set den hvidklædte kvinde, og at de havde set hende bære på et eller andet.
Ver det slet ikke nogen kvinde?
Det spørgsmål er nærliggende, men det må besvares. Og svaret er vanskeligt, da der er så mange, der mener at have set hende, medens politiet er af den opfattelse, at det drejer sig om et synsbedrag.
Politiet, som har taget sig meget af tilfældet, er kommet til den opfattelse, at der foreligger et synsbedrag, og det har også en forklaring herpå.
Man er af den mening, at lyset fra sporvognene, der passerer, har dannet refleks mod de hvide gravmæler og derved fremkaldt billedet af en kvindeskikkelse.
Vi undersøgte selv den påstand i aftes ved at se gennem gitret overfor Sjællandsgade. Med nøgterne øjne kunne man da ikke undgå at se, at hver gang en sporvogn passerede ad gaden, virkede lyset mod gravstenene og de sne- og vanddækkede gange således, at der kunne opstå billeder af bevægelige figurer.
Forhåbentlig er det hele da kun et fantasifoster. Men for at berolige de opskræmte gemytter og for at finde en endelig løsning på gåden, vil der nu blive foretaget en række tekniske demonstrationer.
Allerede i dag og i aften vil der formentlig blive foretaget belysningsprøver.
(Social-Demokraten, 13. januar 1928).
De hvide skikkelser på Assistens Kirkegård
Politiet fra Fælledvejens politistation blev som meddelt forleden kaldt til Assistens Kirkegård. Der var nogle mennesker der havde set en hvid skikkelse flakke rundt i mørket inde på kirkegården, og mente at det var en sindssyg kvinde der gik omkring derinde fra grav til grav.
Politiet rykkede ud og havde 3 politihunde med for at disse kunne snuse den hvide skikkelse op. Der samledes mange mennesker udenfor kirkegården for at se hvad der blev ud af sagen, men efter godt 3 timers eftersøgning, vendte politiet hjem igen. Der var ingen dame i hvide klæder.
Vi har haft en samtale med inspektør Jørgensen om sagen.
- Er der så fundet nogen hvis dame?
- Nej, det er der ikke.
- Sker det at folk bliver på kirkegården efter lukketid.
- Ja, det kan godt ske. Folk sidder ved en af deres kæres grave - og tænker ikke oå ttiden.
- Har der før været folk udefra der kommer og siger at de har set hvide skikkelser på kirkegården?
- Ja, det har der. Men endnu har det ikke vist sig at være andet end fantasi.
- Hvad kan grunden være til disse syner?
- Jeg kan tænke mig at det er lysreflekser. Der er mørkt på kirkegården, men udenfor på gaden kører de oplyste sporvogne forbi. Lyset flakker ind over kirkegården og ind over de hvide gravstene.
(Klokken 5 (København), 13. januar 1928).
"Spøgeriet" på kirkegården.
Stadig mystik på Assistens Kirkegård.
Vore læsere vil erindre, at det for nogen tid siden vakte en vis opsigt, at mange mennesker flere aftener i træk mente at se en hvid skikkelse og høre underlige, klagende lyde fra Assistens Kirkegård.
Lydene hørte imidlertid op, og skikkelsen viste sig ikke mere, så de iværksatte undersøgelser blev afsluttede, uden at man havde fundet løsningen på dette mysterium.
Ny mystik.
Nu er der imidlertid på ny mystik om Assistens Kirkegård. På ny er beboerne omkring kirkegården opskræmte, og igen påstår de, at der i de lyse sommernætter viser sig skikkelser på kirkegården, at der høres klagelyde og raslen af lænker
Stævnemøder på kirkegården?
Dat vil nu blive nøje undersøgt, hvad der er årsagen til disse rygter, idet det stadige mysterium gør de omboende nervøse. Man hælder imidlertid til den overbevisning, at det er unge elskende, som holder stævnemøder og færdes på kirkegården - at det er dem, man har set, og at lydene kun er fostre af en spændt indbildningskraft. Det er dog heller ikke umuligt, at det er en tyvebande, som samles på den fredfyldte kirkegård.
(Folkets Avis - København, 30. maj 1928).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar