Om det lille karakteristiske Nørrebrostræde, den meget benyttede passage imellem Nørrebrogade og kvarteret omkring Stengade, har der længe stået en bitter strid imellem en af strædets husejere.
Murermester Nygaard og staden Københavns officielle bygningsautoriteter, og både by- og landsret har måttet søges for at få striden afgjort. Bygningsautoriteterne ønsker forståeligt nok en gang at få strædet udvidet, og herfor mener det, at hr. Nygaard er trådt hindrende i vejen. Hr. Nygaard har nemlig udført betydelige arbejder ved sin ejendom, der springer frem i strædet, og Magistraten siger han imod alle regler og aftaler har vanskeliggjort strædets udvidelse.
Nygaard hævder, at han kun har repareret sin ejendom, men bygningsautoriteterne siger, han har fuldstændig ombygget den og i samme retning går det meget sagkyndige skøn, der har været nedsat. Byretten mente, at murermester Nygaard kunne slippe med en bøde på 200 kr., men Landsretten har taget anderledes kraftigt fat på ham. Han skal betale 600 kr. i bøde og under en daglig mulkt på 30 kr. bringe sin ejendom i overensstemmelse med loven. At dette er sket, skal han bevise ved bygningsautoriteternes attest.
(Aftenbladet (København), 21. juni 1922).
Magistraten opkøbte ejendomme i strædet med henblik på nedrivning, og andre blev eksproprieret. Gaden skulle udvides til 20 alen. Strædet gik fra Nørrebrogade til Stengade, og udvidelsen betød at hele strækningen kom til at hedde Stengade.
Nørrebrostræde blev nedrevet i 1927/28. Det bestod fortrinsvis af faldefærdige huse uden arkitektonisk værdi. De stammede fra en periode da der stadig fandtes haver i områder. I 1870 forsvandt disse haver, men husene blev stående. Aftenbladet, 3. november 1927 bragte nedenstående foto af strædet:
Aftenbladet (København) 3. april 1928 viste nedenstående to fotoer:
Social-Demokraten, 17.juni 1928 kunne vise et foto af nedrivningen af det udvidede Nørrebrostræde:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar