Rigsdagsmødet 14. december 1818.
Finantsministeren maatte foreløbig bede undskyldt, at han ikke i dels hele Udførlighed kunde besvare Spørgsmaalet, da han deels nylig er tiltraadt Ministeriet, hvorunder Colonierne sortere, deels mangler nærmere Underretninger fra Colonierne, da Regjeringscommissairen først den 6te October var gaaet derover. Han vilde imidlertid meddele Forsamlingen et, nævnte Commissair til Publication medgivet kgl. aabent Brev af 22de Septbr., der omtrent lov saaledes: "Da vi have bragt i Erfaring, at Negerne have yttret et levende Ønske (et meget billedligt Udtryk for en Opstand) om strax at erholde deres fuldstændige Frihed, og da Gen. Scholten har fundet Anledning (!) til at opfylde dette Ønske(!), bifalde vi herved den af ham tildeelte Frigivelse, men udtale tillige Mishag med dem, som efter Proklamationen have ved Udsvævelser og Eieudomsindgreb forstyrret den offentlige Orden og det bestaaende gode Forhold. Men det haabes, at de ville vende tilbage til deres Pligt og vise sig værdige til den dem indrømmede Frihed." Regjeringen havde nu oversendt Etatsr. Hansen som Regjeringscommissair til at reorganisere disse Forhold. Detailleret Beretning vil først kunne være her i Slutningen af Januar og ellers er hidtil Intet indløbet, der giver nærmere Oplysninger. Regjeringen har derfor tildeels maattet danne sig sig Anskuelse efter private Meddelelser (!). Hvad der formeentlig er Hovedsagen er: om der strax er skeet nogen Standsning i Production og Afsætning. Alle Beretninger tyde imidlertid paa, al der ikke er skeet nogen Standsning i Produktionen, hverken paa de private eller offentlige Plantager. I alt Fald viser det sig ved statistiske Sammenligninger, at Productionen har havt gunstigere, eller i alt Fald lige saa gunstige Vilkaar paa de danske Øer, som paa den af de engelske, der havde lidt meest under de nye Forhold, Antigua. Der synes ogsaa at have dannet sig Overeenskomster paa de private Plantager om Daglejen for Negerne, rettet efter disses Flid. Ogsaa er der anskaffet Maskiner, Redskaber osv., der tyde paa, at Tilliden til Virksomheden i Kolonierne ikke er svækket. Heller ikke paa de offentlige Plantager er Produktionen standset. Vel havde flere Forpagtere tilkendegivet at ville opsige, men have siden forpagtet paany, skjøndt for en mindre Sum. Activerne have, efter de sidste Beretninger, kun forringet sig med en 20,000 Rbd. Større militaire Hjælpemidler vare Kolonierne tilsendte. Skatte- og Toldmoderationer i Koloniernes Interesse vare ogsaa bevilgede. Regjeringen vilde have sin særdeles Opmærksomhed henvendt paa Øerne, men der vare væsentlige finantsielle Hensyn at tage, og han meente, det derfor nu ikke vilde være tilraadeligt, om Regieringen offentlig yttrede sig om den Plan, der turde være den rette at følge. At Regjeringen vilde betrygge Retstilstanden paa Øerne, behøvede man vistnok ikke at tilsikkre. Hvad angaaer Spørgsmaalet om Koloniernes Deelagtighed i Folkerepræsentationen, saa stod dette i en saa nær Forbindelse med den hele Bestemmelse om Koloniernes Fremtid, at han for Øieblikket maatte afholde sig fra hver Yttring herom.
Hansen takkede Ministeren for de meddeelte Oplysninger og maatte kun erindre adskilligt med Hensyn til dennes Yttringer om Kreditforholdene, der ikke lade sig bedømme af de anførte Omstændigheder. Ogsaa viste det sig jo, at Bortforpagtningerne kun havde kunnet opnaaes paany for lavere Summer. Tvede udbad sig oplyst, hvem der har kontrasigneret det kgl. Brev af 32de September. Finantsministeren: Den Minister, under hvem Colonialbestyrelscn dengang sorterede: Handelsministeren. Grundtvig troede ogsaa at høre til dem, som havde virket det lidt vi kunde her hjemme, til Negerslaveriets Ophævelse. Han kunde derfor ikke undlade at modsige, hvad der paastodes, at man kunde have fuld Eiendomsret over sine Medmennesker, hvilket han i Menneskehedens Navn herved maatte protestere mod.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 16. december 1848. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar