Hvordan gik det ikke i 1819? Selskabet for de skønne Kunster forlangte en Nationalsang, som der var overordentlig Trang til, og se; Juliane Marie Jessen sejrede for sin tragikomiske "Dannemark, Dannemark hellige Lyd".
Der var i den store Bunke en anden Vise, som Tribunalet Ikke tog Notits af, nemlig Christian Wilsters "Hvor Bølgen larmer højt fra Sø". Den valgte derimod Folket, og ti Aar senere var Julianes Sang død, mens Christians var lidt af en Nationalsang.
I Tilslutning til Nationaltidendes Betragtninger skal vi meddele den pudsige Anledning til, at Juliane Marie Jessens Sang vandt Prisen i 1819:
Bidragene til Konkurrencen indleveredes under Mærke, for at Bedømmelseskomiteen ikke skulde forledes til at lage Hensyn til Forfatterens literære Navn. Dette har imidlertid ikke været let for d'Hrr. at undgaa og en drilagtig Skæbne vilde, at Juliane Marie Jessens Skrift i paafaldende Grad lignede Ochlanschlägers. Skønt hendes Sang i enhver Henseende maa kaldes rædselsfuld, mente Komiteen dog ikke, at man kunde lade være at give "Oehlenschläger" Prisen - selv om hans Digte fra denne Periode langtfra var lige geniale alle.
Saaledes fik Juliane Marie Jessen - paa Oehlenschlägers Konto - den udsatte Præmie for sin Haandskrifts Skyld.
(Aarhus Amtstidende 11. oktober 1921).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar