23 september 2025

Kristian Mikkelsen Vendsyssel. (Efterskrift til Politivennen)

Fiskeeksportør Kristian Mikkelsen Vendsyssel (egentlig Christian Mikkelsen) kom i købmandslære i Løkken. Han startede 1883 sin egen forretning i Hjørring, flyttede 1886 til Frederikshavn hvor han var medlem af byrådet, og begyndte at eksportere hummere til Tyskland. I 1885 flyttede han til København, rejste til USAs vestkyst for at studere laksefiskeri og til Tyskland for at studere lakserøgeri. Han var efterhånden blevet fiskehandler af internationalt format med forretning i København (Vendsyssel Centralkompagni og Vendsyssel Packing Company) med filialer i USA og Bruxelles. Se artiklen "Fiskesalg under Krigen" af K. M. Vendsyssel.

Fotograf Marie Antoinette Ernestine Böckmann (10.8.1865-11.11.1932), fotograf Frederikke Camilla Knudstrup (12.9.1869-): Fiskeeksportør Kristian Mikkelsen Vendsyssel,  f. Mikkelsen (29.5.1855-24.1.1932) (Ved dåben: Mikkelsen, Christian). 1896-1898. Det kongelige Bibliotek.

Han var vicepræsident for den første nordiske fiskehandler- og havfiskerikongres i Kbh. 1912 og præsident for den anden i Malmø 1914. I størsteparten af sit liv fra 1907 til sin død var han formand for Danmarks fiskehandels- og havfiskeriforening. Han udgav ved disses jubilæer skrifter med interessante træk fra dansk fiskehandel i årenes løb. 

Danmarks Fiskehandler- og Havfiskeriforening.

40 Aar Jubilæum.

Grosserer K. M. Vendsyssel, Foreningens Formand siden 1907.

Danmarks Fiskehandler- og Havfiskeriforening fejrer imorgen sit 40 Aars Jubilæum, med Generalforsamling og paafølgende Festmiddag, her i Byen. 1 Anledning af Foreningens Jubilæum bar dens nuværende Formand, Grosserer K. M. Vendsyssel, udarbejdet et smukt Festskrift, der paa mange Punkter former sig som et historisk Tilbageblik over Udviklingen for dansk Fiskeri og dets Organisationer gennem de forløbne 40 Aar.

Jubilæumsskriftet bringer en indgaaende Redegørelse dels for alle de laglige Spørgsmaal, der er bleven løst, dels for Udviklingen af Fiskeriet herhjemme, ikke mindst med Hensyn til det søgaaende Fiskeri, Oprettelsen af Fiskeriinspektionen under Island omtales, og ligeledes de internationale Havundersøgelser.

Festskriftet slutter med en Omtale af de gyldne Tider under Verdenskrigen og de yderst vanskelige Forhold, der er fulgt efter.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. september 1921)


Han sad i handelsministeriets udvalg af 1925 til undersøgelse af spørgsmålet om en udvikling af fiskeriet og dertil knyttede handels- og industriforetagender. Foruden gennem sin forretning var V. aktivt interesseret i havfiskeriet. En række år sad han i Dansk fiskeriforenings bestyrelse, og han holdt selv kuttere på fiskeri i Nordsøen samt under Færøerne og Island.

70 Aar. Grosserer K. M. Vendsyssel.

Naar Talen er om dansk Havfiskeri, er er der et Navn, vnn man straks møder, nemlig K. M. Vendsyssels. Selv er han af Fiskerslægt, men uddannet som Købmand. Han etablerede sig i Hjørring, flyttede derefter til Frederikshavn. Han eksporterede i stor Stil dansk Pisk, men fra 1895 knyttedes til Virksomheden Import af amerikansk Laks, hvorefter han dels i København og dels i flere tyske Byer oprettede moderne Specialrøgerier for Laks.

Trods denne omfattende Forretningsvirksomhed, bar Hr. Vendsyssel dog kun net afse Tid og Arbejdskraft til et stort Arbejde for det danske Fiskeri, den danske Fiskehandels og Fiskeeksportens Interesser, og ban har bl. a. siddet i Bostyrelsen for "Dansk Fiskeriforening" ligesom han i en Aarrække var en energisk Formand for "Dansk Fiskehandels og Havfiskeriforening".

Idag fylder Hr. Vendsyssel 70 Aar, men Alderen bar ikke taget stærkere paa ham, end at han for et Par Aar siden rejste til Belgien for at oprette et Lakserøgeri, der nu er i fuld Virksomhed under hans Ledelse, medens Forretningen i København er overgaaet til hans Son.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. maj 1925).


I 1923 tog Vendsyssel fast ophold i Bruxelles hvor han 1928 blev dansk konsul. Fra 1930 var han medlem af fiskerirådet. Til sin død stod han i spidsen for den verdensomspændende fiskehandel som han ledede fra Bruxelles.

Sophie Franciska Vendsyssel, f. Hansemann. 29. marts 1859-8. marts 1922. Vendsyssel, Kristian Mikkelsen Vendsyssel, konsul.29. maj 1855-24. januar 1932. Gravsted på Vestre Kirkegård, Afd. 10, rk. 8, nr. 12a. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Hans søn Adolph Kristian Mikkelsen Vendsyssel (1886-1962) var fra 1923 administrerende direktør for Vendsyssel Packing Company og efter faderens død formand for selskaberne i Bruxelles og Paris. Fra 1933 var han formand for Danmarks fiskehandels- og havfiskeriforening; han var desuden medlem af fiskerikommissionen fra 1935, af fiskerirådet fra 1938 (næstformand 1954) og af fiskeriministeriets eksportudvalg. Efter anden verdenskrig blev firmaet i Belgien agent for Carlsberg ligesom det optog forhandling af andre danske artikler inden for levnedsmiddelbranchen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar