Indenlandske Efterretninger.
Kjøbenhavn, den 21de Marts.
Forsamling i Casino. Paa Grund af de med Dampskibet i Gaar modtagne foruroligende Efterretninger fra Hertugdømmerne, sammenkaldte Casinocomiteen en Forsamling i Aftes, til hvilken alle Billetter, ligesom sidst, vare optagne. Formanden, Etatsraad Hvidt, underrettede Forsamlingen om Grunden til, at Forsamlingen var bleven sammenkaldt til i Aftes i Stedet for, som først bestemt, paa Onsdag, og gav en Fremstilling af de Facta, som skulde være foregaaede i Rendsborg. I den Forsamling, der i Løverdags afholdtes i Rendsborg af de erfarne Mand, var der nemlig blevet valgt en Deputation til at overbringe Hs. M. Kongen forskellige Andragender som Hertugdømmernes sidste Ord, og i Tilfælde af et afslaaende Svar var der tillige blevet valgt en permanent Comitee, der da havde at sammentræde som provisorisk Regiering. Skjøndt nu vel Detaillen kunde være lidt overdreven, saa var der dog vist saamegen Sandhed deri, at man her maatte være paa sin Post. Men hvis Landet skulde frelses, maatte Hs. Majestat omgive Thronen med Folk, der besad tilstrækkelig Dygtighed og være den vanskelige Opgave voxne, som nu forelagdes dem, og fremfor Alt besad Folkets Tillid. Dette, meente han, kunde ikke siges om de nuværende Ministre, der tildeels havde fremkaldt alle disse ubehagelige Forhold med Hertugdømmerne. Borgerrepræsentanterne havde derfor bestaltet at indgive en Adresse til HS. Majestæt, hvori forlanges de gamle Ministres Afskedigelse. Denne, der er kort, men affattet i meget bestemte og syndige Udtryk, opkastet derpaa under meget Bifald Advocat Lehmann fremtraadte derpaa, for nærmere at motivere Grunden til denne Forholdsregel, idet han fremstillede bekjendte Kjendsgjerninger og ikke holdt sig til de senest modtagne Beretninger, som Nogle maaskee kun vilde kalde løse Rygter. Han fremstillede med megen Varme Sagens egentlige Sammenhæng, og afbrødes ofte af stormende Bifald. Etatsraad Francke besteg nu Talerstolen, for at give nogle factiske Oplysninger. Her maae vi ligesom sidst beklage Forsamlingens Mangel paa Tact; thi da Formanden sagde, at Etatsraaden, da han ikke var det danske Sprog voxen, bad om at maatte udtrykke sig paa Tydsk, opstod der en stærk Hyssen, rigtignok blandet med meget Bifald, i Stedet for at man skulde agte den Mand, der fremtraadte saaledes som han her, hvilket ogsaa Advocat Lehmann meget smukt fremhævede. Da Roligheden atter var bragt til Veie, erklærede Etatsraaden, at ifølge et privat Brev indskrænkede Alt, hvad der var foregaaet i Rendsborg, sig til, at de erfarne Mand havde havt et Møde i Rendsborg i Løverdags, for at raadslaae med hinanden om Hertugdømmernes Interesser. Man havde imidlertid varet meget uenig og kunde ikke komme til noget Resultat. Men ved Siden af denne Forsamling var der blevet afholdt en Folkeforsamling, der ved en Petition til de Deputerede havde bragt det til, at en Deputation var bleven valgt til at overbringe Kongen visse Andragender. Det var det Hele, og han meente derfor, at man ikke behøvede at ile saameget, og foreslog, at man skulde oppebie Deputationens forventede Ankomst paa Onsdag, førend man foretog noget Skridt. Mag. Monrad spurgte Etatsraaden, om han vidste, hvori den Uenighed bestod og hvilke de Andragender vare, som Deputationen skulde fremkomme med. Etatsraaden svarede, at Nogle vilde holde fast ved Forbindelsen med Danmark, og det var Majoriteten, medens Minoriteten vilde en Forbindelse med det tydske Forbund. Andragendernes Indhold vidste han ikke. Capt. Tscheruing spurgte ham derpaa, om det var sandt, at en Bataillonscommandeur med sin Bataillon havde underskrevet Petitionen. Dette benegtede han, da de kun som private Mand, ikke som Militair-Corporation, havde underskrevet. Advocat Lehmann tog nu Ordet igjen og meente, at de fremkomne Oplysninger talte til Bestyrkelse for hans Mening, og oplæste derpaa følgende fem saakaldte Resolutioner, der skulde være det nye Ministeriums Program:
"En slesvig-holsteensk Forfatning er en Opgivelse af den danske Krones Ret over Slesvig. Dertil er Kongen af Danmark uberettiget og det kan det danske Folk aldrig taale.
"Det danske Folk tilsiger Kongen af Danmark sin ubegrændsede Bistand til Opfyldelsen af den helligste af hans Regentpligter, at værne om det souveraine dansk-slesvigske Riges ukrænkede Opretholdelse.
"Danmarks og Slesvigs nuværende Forbindelse kan kun sikkres ved en for begge fælleds Rigsforfatning, bygget paa en i Sandhed folkelig Valglov.
"Slesvigs nuværende provindsielle Selvstændigbed og de den værende tvende Nationalitetets lige Ret bør betrygges ved en egen Provinds-Landdag og tilsvarende provindsielle Indretninger i Forvaltning og Retspleie.
"Danmarks Velfærd fordrer, at Kongen uopholdeligen omgiver Thronen med Mænd, hvis Indsigt, Energi og Fædrelandskærlighed kan give Regjeringen Kraft og Nationens Tillid."
Stiftsprovst Tryde opponerede mod den sidste Resolution ligesom ogsaa forhenværende Stænderdeputerede Hansen fra Odense; men Capt. Tscherning gjendrev deres Bemærkninger. Fuldmægtig de Coninck fremtraadte derpaa og sagde, at et Øienvidne ved Forsamlingen i Rendsborg havde fortalt ham, at man i Adressen til Kongen andrager om: De slesvig-holsteenske Stænders uopholdelige Sammenkaldelse; Hertugdømmernes uadskillelige Forening som særskilt Unionsstat uden Forbindelse med Danmark; Slesvigs Indtrædelse i det tydske Forbund; og Statsminister E. Moltkes Afskedigelse. Cand. Ploug foreslog at ledsage Borgerrepræsentanterne, der i Dag Kl. 11, personlig vilde overlevere Adressen. Nogle meente, at man strax skulde begive sig til Kongen, men Taleren meente , at man ikke burde gaae frem i Mørke, men vælge Lyset, og det blev da eenstemmigt besluttet under meget Bifald at møde om Formiddagen Kl. 11 paa Gammeltorv.
Mag. Monrad fremstillede derfor for Forsamlingen Betydningen af den første Resolution og bad den vel at lægge Mærke til, hvad det vilde sige, at det danske Folk aldrig kan taale Slesvigs Adskillelse fra Danmark. For at kunne sige at have gjort Alt, hvad der stod i Eens Magt til at holde dette Løfte, maatte man ingen Offre flye, men vove selv det, der var En det dyrebareste, og først naar man laae knust og overvunden, kunde man sige at have holdt sit Løfte. Taleren hilsedes ligesom flere af de foregaaende, og afbrødes ofte af Bifald. Formanden satte nu Resolutionerne under Afstemning, og de antoges eenstemmiqt, med Undtagelse af den første og sidste, thi der reiste sig een Stemme mod hver af dem. Det ovenomtalte Optrin med Etatsraad Francke var det eneste Forstyrrende i Forsamlingen, der var besjælet af megen Loyalitet og Fædrenelandskjærlighed. Da Forhandlingerne ikke kunde begynde Kl. 8, fordi Formanden ikke endnu var kommen fra Borgerrepræsentanternes Forhandlinger, og En af Comiteen bad Forsamlingen om ikke at tabe Taalmodigheden, istemmede Forsamlingen som fra een Mund: "Danmark deiligst Vang og Vænge", der var af en gribende Virkning. Flere Timer før Casinos Aabning stode Hundreder af Folk udenfor, for at komme ind. Førend Forsamlingen skiltes ad, udbragtes et Leve for Fædrelandet og for Kongen og de nye Ministre, der modtoges med en enthusiastisk Jubel.
- Da en stor Deel af de Studerende havde afgivet deres Adgangskort til Casino til Borgerne, vare visse tilligemed kunstnere og Polytechnikere forsamlede i Universitetets Solennitetssal, for deels at vælge en Comitee, der ved de forestaaende Begivenheder kunde repræsentere dem, og deels for at afvente Resultatet af Forhandlingerne i Casino. Den Comitee, som blev valgt, kom til at bestaae af 15: 9 for de Studerende, nemlig Candidaterne Brandis, Brix, Procurator Brock, Mag. Brøchner, Lector Gram, Cand. Liebe, Prof. Madvig, Cand. Ploug og Schack; 3 for Kunstnerne , nemlig dHrr. Const. Hansen, Skovgaard og Sonne, og 3 for Polytechnikerne, nemlig dHrr. Dalgas, Friis og Kayser. Man modtog efterhaanden igjennem nogle af den Grund i Casino Tilstedeværende Efterretning om Forhandlingernes Gang, for hvilke man gav sin for det Meste bifaldende Mening lydeligt tilkjende, og efter Referatet af Etatsraad Hvidts Tale udbrød man i et meget enthusiastisk Leve for denne. I et af de forskjellige Ophold imellem Referaterne talte Universitetets Rector, Prof. Dr. theol. Engelstoft, nogle Ord for at bestyrke de Studerende i kun at handle efter de Regler, fsom Dannelsen foreskrev. Man besluttede endelig at samles idag Formiddag paa samme Sted for derfra at slutte sig i Tog til de andre Borgere.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. marts 1848, 2. udgave).
Samme avis berettede fra Preussen at der den 14. marts havde været skudt i gaderne i Königsberg mod en folkemængde. Desuden nye uroligheder i Mecklenburg.
Om sidste Casinoforsamling. Man har gjort os opmærksom paa, at den Hyssen og anden Tummel, som opstod ved Etatsraad Franckes Optræden ikke fornemmelig maa opfattes som Demonstration mod den tydske Taler, men som Enkeltes Misbilligelse med at han skulde tale Tydsk og den store Pluralitets Reaction derimod og Bestræbelse for at skaffe Rolighed tilveie.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. marts 1848, 2. udgave).
Samme avis meddelte at kongen af Preussen som kejseren i Wien havde indvilliget i alt hvad man havde forlangt og opløst ministeriet. Der skulle være faldet 2.000 mand på begge sider. Kongen af Hannover havde givet efter for alle folkets ønsker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar