Familien Niemann. Flensborger Corresp. giver om denne Familie Følgende, som Modvægt mod den Paastand, at den yngre Niemann har maattet forlade Flensborg paa Grund af de Danskes Raahed: Det er en bekjendt Sag, at den Opstand, der udbrød i Marts 1848 i Kiel, var forberedt i mange Aar, og at mange kongelige Embedsmænd i Hertugdømmet Slesvig virkede betydeligt for den. Iblandt disse indtager Politimester Niemann en vigtig Plads. Hvo har vel glemt, med hvilken studerer Conseqvents han som Censor, i den dengang udkommende "Flensborger Tidende" undertrykkede hvert Ord, som var bestemt til at forsvare den danske Krones Ret til Hertugdømmet Slesvig, og at fastst'lle Slesvigs sande historiske og statsretlige Stillings. Hvo har glemt, hvor practisk haardt han gik frem mod enhver Dansksindet, der havde det Uheld at komme under Undersøgelse? Hvo har glemt, at han fandt det Agent Jensen tiltænkte "Leve" saa strafværdigt, at Undersøgelsen maatte overdrages den ligesindede Magistrat, medens dog samme Dag Tydsksindede, uden at der foretoges Undersøgelse derom, ligesaa aabent, kun med nogen mere Uorden, bragte en af deres Coryphæer et "Hoch".
Dengang stod den unge Niemann, hvis Afreise fra Flensborg tydske Blade nu i saa høi Grad beklage, som Lærling ved Apotheket i Apenrade, og kom ofre i Besøg til sine Forældre her. Hver Gang han var her, skete der en eller anden Slags Gadeoptøier, hvorved dansksindede Indbyggere bleve krænkede, og man havde bemærket den haabefulde Dreng Niemann som Anfører eller Deeltager deri. Det blev meddeelt Faderen. Men han svarede: "Min Søn har nydt en altfor god Opdragelse til at det kan have været ham", og dermed maatte man nøies; Undersøgelse fandt kun Sted naar en Dansksindet var bleven anklaget. Fra Apenrade reiste den unge Niemann til Kjøbenhavn, for at studere Pharmacie.
Saasnart Urolighederne brede ud i Kiel, reiste den unge Mand hjem, for at tjene som "Freischarler" mod de Danske, og hans Fader roste sig af, at hans Søn var en saa god Skytte, at hvert et Skud vist vilde falde en Dansker. Slaget ved Bau fandt Sted, og den unge Niemann blev tagen tilfange, men undslap og skjutte sig hos sin Fader. Da kom Kong Frederik den 7de fik Flensborg og med ham iblandt Andre forhenværende Krigsminister Tscherning. Denne forlangte som billig at alle de skjulte Oprørere skulde udleveres. Ogsaa den unge Niemann blev opdaget. Da overkom der den Gamle Frygt for hans Søns Skjæbne. Med indstændig Bøn henvendte han sig til Krigsministerens Adjutant Harboe, og erklærede at hans Søn indsaae sin store Uret og angrede sine Synder. Den gamle Synder bar sig næsten umandigt ad, og saavidt det er os bekjendt, lod Hs. Maj. Kong Frederik den 7de Naade gaae for Ret. - Da kom Affairen ved Slesvig, og de Danske maatte vige for en tredobbelt Overmagt; ved deres Flugt fra Flensborg stod den gamle Niemann ved sit Vindue og trykkede sine tydske Brødres Hænder af Glæde over deres Held. - Hvo veed ikke, med hvilken samvittighedsløs Haardhed han senere forfulgte de dansksindedc Borgere i Flensborg, hvorledes han fængslede, piinte og forjog dem, istedetfor at denne af sin milde Konge benaadede Embedsmand, naar han havde mindste Gnist af Ære i Livet, havde burdet nedlægge sit Embede og ikke ladet sig bruge imod sin Konge. Og hans Søn, den unge benaadede, angrende Synder? Hvo fjender ikke hans Opførsel her, da Krigen brød ud igjen? Har hans milde Konge, der med fuld Ret kunde ladet hans Hoved lægge for hans Fod, havt en bittrere Fjende? Har der været noget raaere Menneske i Oprørernes Armee? Er der her paa Stedet bleven gjort noget Slags Optøier, hvorom han var vidende, uden at han har taget Deel deri? Har han ikke anfaldet rolige Borgere paa FIensborger Gader med blank Vaaben? Han kunde ikke forblive her, hvis ikke Stadens Rolighed skulde priivgives, thi han havde allerede opbragt saa Mange mod sig, at han ikke mere var sikker. For sin egen Sikkerheds Skyld maatte denne Urostifter fra Flensborg, hvad enten nu at han er bleven bortviist eller kaldt tilbage til sin Bataillon. - Den Beklagelse, som derfor lyder derover i flere Blade, kan kun hidrøre fra dem, der savne ham til deres Rolighed og Sikkerhed forstyrrende Planer.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. november 1849).
Politimester Friederich August Niemann var i 1838 blevet politimester i Flensborg, og kom fra Eckernførde. Kjøbenhavnsposten den 8. marts 1839 havde nævnt at ånden i Flensborg under politimester Niemann var særdeles gunstig for frihedens sag. Op igennem 1840'erne nævnes han i stigende grad for at beslaglægge aviser og tryksager (hvad var almindeligt flere andre steder). Han blev arresteret i april 1848, bl.a. fordi han havde deltaget i at få den provisoriske regering proklameret. Han blev suspenderet og erstattet af politimester Krohn fra Kiel. I juni 1848 blev han genindsat i sit embede. Han blev entlediget i juli 1850. Afgik i 1851 og fik 4.000 mark i vartpenge. Han døde december 1853.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar