Inden de svenske og norske tropper ankom og blev opstillet i Slesvig, dannede den slesvig-holstenske regering et gendarmkorps. Følgende artikel beskriver en affære i Flensborg. Der er flere interessante, men indirekte ting i artiklen: Pressen havde gjort opmærksom på at Flensborg var ganske dansk. Det kan så se mærkeligt ud at der tilsyneladende var en anti-dansk stemning med stor opbakning. En lignende modtagelse havde den slesvig-holstenske deputation fået i København i marts 1848. Her blev der dog ikke talt om "pøbel", eller det forkastelige i at true og overfalde en deputation, Artiklen skal således også ses som et eksempel på hvor vanskeligt det kan være at finde neutrale artikler i aviserne på daværende tidspunkt:
Angående de nogle danske officerer i Flensborg tilføjede insulter ser "B. T." sig i stand til at give følgende meddelelse: Kaptajn Bauditz var d. 9. ds. med dampskibet "Dragen" afsendt fra hovedkvarteret i Sønderborg til Flensborg med depecher til General Prittwitz. Dampskibets ankomst hilstes med jubelråb af den forsamlede mængde, af hvilke en del under hurraråb fulgte officeren til gen. Pritttwitz's hovedkvarter. Efter at kapt. Bauditz her havde afleveret sine depecher, begav han sig efter er kort ophold i gæstgivergården Stadt Hamburg, ubevæbnet op ad gaden hvor han straks blev omringet af en pøbelhob, især af drenge der forfulgte ham under afsyngelse af sangen "Schleswig- Holstein meerumschlungen." For at undgå et opløb, tyede kaptajnen ind i et hus - tilfældigvis den såkaldte "dänische Bürgerwein", - men da han igennem haven til dette hus ville forsøge på at komme bort, anholdtes han af en skildvagt. I samme øjeblik kom 2 soldater af insurgenternes 9. bataljon til, der med forbitrede trusler bød ham at vende tilbage; på vejen tilbage blev der tilføjet kaptajnen et slag i nakken.
Stimmelen på gaden indskrænkede sig nu i nogen tid til trusler og skældsord, men kort efter sprængtes den aflåsede dør, en vild hob trængte ind i værelset, med trusler, stød og slag reves kaptajnen ud på gaden, hvor det lykkedes ham at gøre sig løs og igennem mængden at bane sig vej til hovedkvarteret, hvor han anmeldte det passerede. Tumultanterne bestod især af oprørske soldater (rekonvalescenter?), der skal have begyndt deres voldsgerninger med at ødelægge et hus, hvorfra dannebrog var hejst, og at mishandle husets beboere. En guide, der var fulgt med kaptajnen, såvel som dennes oppasser undslap med nød og næppe ved preussiske officerers mellemkomst.
Få timer efter ankom løjtnant grev Reventlow fra det nørrejyske armekorps, der fra Haderslev var blevet eskorteret først af en dragon, senere af en gendarm, begge af insurgenterne. Efter at løjtnanten havde ladet sin ankomst anmelde for gen. Prittwitz, indfandt der sig en adjudant hos ham, der næst efter at meddele ham de forefaldne excesser, henstillede til ham om han under eskorte ville føres til generalen, eller forblive på postholderiet til pøbelen havde fordelt sig, hvilket sidste alternativ adjudanten syntes at foretrække. Kort efter at adjudanten havde fjernet sig styrtede hoben, der imidlertid havde samlet sig omkring huset, ind i samme, op ad trappen og rev døren op med det råb "schlagt ihn todt." De fleste var oprørske soldater i uniform, mange med dragen sabel. Da de lagde hånd på greven, rev denne, der kun var halv påklædt, sig løs og sprang over rækværket af trappen ned i forstuen, hvorfra han mens en tililende officer af det såkaldte gendarmeri søgte at standse hoben, flygtede over gården op på et loft.
Efter et ophold indfandt en preussisk oberstløjtnant sig tilligemed den omtalte officer og førte løjtnanten ad en omvej til general Prittwitz. Generalen beklagede det forefaldne, tilbød en eskorte, men ønskede ikke at lade stå generalmarch, hvortil greven svarede, at også han ønskede at undgå al eklat, men i øvrigt overlod det til generalen at træffe foranstaltninger til de danske officerers beskyttelse, hvortil endog de mest energiske midler, om fornødent, måtte anvendes. Efter flere timers forløb, da natten havde tilvejebragt nogen rolighed, begav officererne sig ombord på "Dragen." Også grev Reventlows oppasser blev overfaldet, flere af grevens effekter blev stjålet og ødelagt.
(Ribe Stifts-Tidende, 17. august 1849).
(Ribe Stifts-Tidende, 17. august 1849).
I samme nummer også følgende artikel som fortæller mellem linjerne om de stærke spændinger der var i denne periode. Den gemytlige og bagatelliserende omtale af dannebrogshejsning, skal ses i relation til andre artiklers hånlige og forargede omtale af hejsninger af den slesvig-holstenske fane.:
- Som et nyt bevis på den frækhed hvormed slesvig-holstenerne driver deres væsen i Nordslesvig, kan vi meddele følgende sandfærdige fakta:
Natten mellem sidstafvigte mandag og tirsdag indfandt politimester Krogh sig med 5 til 6 gendarmer i Hygom hos maler Hense for at arrestere ham. Han havde imidlertid skjult sig j høet og, uagtet de stak efter ham med bajonetter, så slap han dog fri og så siden op på dagen lejlighed til at flygte til Jylland. Da hans kone ikke hurtig nok lukkede op for gendarmerne, ituslog de et vindue og bibragte konen nogle slag. Derpå drog de til Hygom og arresterede gårdejer Dolberg samme sted.
Tirsdag aften Kl. 7 - 8 indfandt sig atter i Hygom en patrulje på 10 til 11 mand af slesvig-holstenske dragoner, eller såkaldte "ridende gendarmer", ved Hygom degnebolig, som de omringede, og efter at have undersøgt kirkesanger Lyckes hele hus og gennemsøgt alle hans papirer på det nøjeste, tog de ham med sig som arrestant. Gårdejer Dolberg har sikkert irriteret slesvig-holstenerne ved at hejse en dannebrogsfane på sit hus og maler Hense ved at nægte betaling af krigsskatten; men hvad kirkesanger Lycke har gjort, er ikke kommen til vor kundskab.
Ved visiteringen søgte de især efter danske blade og navnlig "Dannevirke", hvoraf de fandt enkelte eksemplarer, som de tog med sig og optegnede de mænds navne, i forbindelse med hvem Lycke holdt dette blad. Lycke er bekendt og agtet som en tro dansk mand, men som dog under hele krigen har opført sig på en klog og fornuftig måde, både som borger og embedsmand. Han har bevist både sognefogden og sognebeboerne mange og store tjenester under hele krigen ved at påtage sig ulejlighed og ofte mangehånde ubehageligheder med indkvartering af de militære og gjort rekvisitioner. Så vidt vi har kunnet erfare, er der heller ikke ved undersøgelsen af hans papirer fundet noget ham graverende; men måske han engang i overilelse kan have ladet ord falde, som har fornærmet en eller anden af de såkaldte "hjemmetyskere", eller spioner, hvoraf der i ethvert sogn i Nordslesvig - også i Hygom - findes flere og færre, og som uopholdelig anmeldte sådant for den nidkære politimester Krogh, der er uhyre glad ved at se sig sat i virksomhed i denne retning, og som kalder en arrestering, som Pastor Mørcks eller en af de anførte, "en overordentlig vigtig forretning"
I går fik pastor Ankjær i Fohl et besøg af samme hr. Krogh, der da hr. Ankjær ikke ville erkende hans berettigelse til al fordre oplysning om "hvad det var for en vogn, der i søndags havde været i præstegården", lovede at se ind til ham på en anden måde.
Natten mellem sidstafvigte mandag og tirsdag indfandt politimester Krogh sig med 5 til 6 gendarmer i Hygom hos maler Hense for at arrestere ham. Han havde imidlertid skjult sig j høet og, uagtet de stak efter ham med bajonetter, så slap han dog fri og så siden op på dagen lejlighed til at flygte til Jylland. Da hans kone ikke hurtig nok lukkede op for gendarmerne, ituslog de et vindue og bibragte konen nogle slag. Derpå drog de til Hygom og arresterede gårdejer Dolberg samme sted.
Tirsdag aften Kl. 7 - 8 indfandt sig atter i Hygom en patrulje på 10 til 11 mand af slesvig-holstenske dragoner, eller såkaldte "ridende gendarmer", ved Hygom degnebolig, som de omringede, og efter at have undersøgt kirkesanger Lyckes hele hus og gennemsøgt alle hans papirer på det nøjeste, tog de ham med sig som arrestant. Gårdejer Dolberg har sikkert irriteret slesvig-holstenerne ved at hejse en dannebrogsfane på sit hus og maler Hense ved at nægte betaling af krigsskatten; men hvad kirkesanger Lycke har gjort, er ikke kommen til vor kundskab.
Ved visiteringen søgte de især efter danske blade og navnlig "Dannevirke", hvoraf de fandt enkelte eksemplarer, som de tog med sig og optegnede de mænds navne, i forbindelse med hvem Lycke holdt dette blad. Lycke er bekendt og agtet som en tro dansk mand, men som dog under hele krigen har opført sig på en klog og fornuftig måde, både som borger og embedsmand. Han har bevist både sognefogden og sognebeboerne mange og store tjenester under hele krigen ved at påtage sig ulejlighed og ofte mangehånde ubehageligheder med indkvartering af de militære og gjort rekvisitioner. Så vidt vi har kunnet erfare, er der heller ikke ved undersøgelsen af hans papirer fundet noget ham graverende; men måske han engang i overilelse kan have ladet ord falde, som har fornærmet en eller anden af de såkaldte "hjemmetyskere", eller spioner, hvoraf der i ethvert sogn i Nordslesvig - også i Hygom - findes flere og færre, og som uopholdelig anmeldte sådant for den nidkære politimester Krogh, der er uhyre glad ved at se sig sat i virksomhed i denne retning, og som kalder en arrestering, som Pastor Mørcks eller en af de anførte, "en overordentlig vigtig forretning"
I går fik pastor Ankjær i Fohl et besøg af samme hr. Krogh, der da hr. Ankjær ikke ville erkende hans berettigelse til al fordre oplysning om "hvad det var for en vogn, der i søndags havde været i præstegården", lovede at se ind til ham på en anden måde.
(Ribe Stifts-Tidende, 17. august 1849).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar