Tyske Præsters Hyrdebrev. (Efterskrift til Politivennen)

De tyske præster holdt i slutningen af august et møde for at beslutte hvad de skulle gøre under våbenstilstanden. Efter det udsendte superintendent Nielsen i Slesvig et hyrdebrev underskrevet af alle byen Slesvigs præster. Han nød stor anseelse og var den øverste gejstlige talsmand i begge hertugdømmer. Nielsen havde før udsendt en proklamation hvori han erklærede at Frederik 7. selv havde opløst det undersåtlige forhold til slesvig-holstenerne ved at påføre den en krig. I den nye hyrdebrev gentog han at slesvig-holstenerne ikke var oprørere, men kongen som havde brudt sit løfte om Slesvig og Holstens uadskillelighed (helstats-udkastet af 28. januar 1848). Punkterne i hyrdebrevet var:

1. Vi kan da den definitive fred endnu ikke er afsluttet, fremdeles som hidtil kun ene anerkende hertugdømmernes statholderskab for vor retmæssige øvrighed og er besluttet på i enhver henseende at vise samme den lydighed som en kristen efter Guds ord er skyldig at vise sin øvrighed.

2. Finder dette vort statholderskab efter dets indsigt i alle de omstændigheder der kommer i betragtning, tingenes stilling således, at det til hele fædrelandets vel, må tilstede indsættelsen af den regeringskommission der omtales i den under 10. juli mellem Preussen og Danmark afsluttede våbenstilstandskonvention, så venter og udbeder vi os af statholderskabet selv nærmere anvisning om hvorledes vi har at forhold os, for at vi ved vore handlinger ikke hindrer dets hensigter til Slesvig-Holstens bedste, men at vi hvad vi alene ønsker kan fremme samme.

3. Skulle så denne anvisning gå ud på at vi har at føje os efter nævnte våbenstilstandsregering, så vil vi så længe den lader os uforstyrret udøve vores embedspligter, ikke forlade vores menigheder uden for den truende magt, men efterkomme den faktiske regerings befalinger indtil det punkt at den gør den anmodning til os, på nogen som helst måde at virke med til hertugdømmet Slesvigs underkastelse under kongeriget Danmark og til dets adskillelse fra Holsten.

Dette kan vi, efter vores mest samvittighedsfulde indsigt, ikke anse for andet end en urigtig handling, som vi aldrig kan slutte os til, mens vi ved Guds nåde håber at kunne lide uret, når det behøves, og være stærke og forblive dette til enden.

(Ribe Stifts-Tidende, 31. august 1849)