I Ulstrup Kro, 1 Miil fra Ebeltoft, er i Onsdags Nat passeret en tragisk Begivenhed. En Natmandsbande (saakaldte Skjærsliber- eller Glarmesterfolk), bestaaende af 3 Familier, med Koner, Børn og 7 a 8 Hunde (hvilke sidste bruges til at trække Skjærslibervognene), indtraf sildigt om Aftenen til Landsbyen Ulstrup, hvor den tvang Bønderne til ar give sig Natteqvarteer, hvorefter Mandfolkene begave sig til Kroen, hvor de svirede og drak saalænge indtil Kromandens Søn, et ungt Menneske, der var alene hjemme, ikke mere vilde skjænke for dem. Under Trudsler og Skjældsord forlode de nu Kroen; men kort derefter kom hele Banden, bevæbnet med Knipler og Gjærdestaver, under Hujen og Skrigen tilbage til Kroen, som imidlertid var bleven tilsvoerret og barricaderet saa godt som muligt. Men Røverne sprængte Vinduer og Dørre og sloge løs paa Sønnen, begge hans Søstre og Tjenestefolkene. Da greb Sønnen, til sit Forsvar, en ladt Bøsse, som hang paa Væggen, og nedskjød dermed en af Voldsmandene, som styrtede død til Jorden. En anden af Banditerne blev truffen af et Slag, som af Vanvare tilføiedes ham ved en af hans egne Kammerater, og slæbtes bort af Qvindfolket, som tog Deel i Kampen. Der blev strax sendt Bud ind til Ebeltoft om Assistance og endnu samme Nat blev hele Banden arresteret. Jens Peter Møller, der saa kjækt havde forsvaret sig og Sine mod Voldsmandenes Angreb, er temmelig haardt saaret.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 21. oktober 1856).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar