Handelen paa Grønland fra Kjøbenhavn tager bestandig mere og mere til og beskæftiger nu ti til tolv store Skibe. Naturligvis leverer Søen det største Bidrag hertil. Totalværdien af de fra Grønland udførte Varer kan i Gjennemsnit anslaaes til 230,000 Rd. aarlig; deriblandt indtage Produkterne af Sælhundefangsten den første Plads (c. 40,000 Sælhunde og 6 til 8000 Tdr. Tran). Men ogsaa Fastlandet leverer et temmelig rigt Udbytte, thi der udføres i Gjennemsnit aarlig 18 til 20,000 Rensdyr, 2000 Ræveskind, 3000 Pd. Edderdun osv. Kun Hvalfiskefangsten er næsten ganske ruineret, idet Hvalfisken, der tidligere viste sig i store Skarer i Havet omkring Grønlands Kyster, dels er udryddet, dels er udvandret til Sydpolen. Naar man betænker, at disse Dyr kun hvert tredje eller fjerde Aar bringer en Unge til Verden, og derhos tager det uhyre Blodbad i Betragtning, der i Løbet af et Par Hundrede Aar er bleven anrettet mellem dem af Hvalfangerne, maa man undre sig over, ar der overhovedet endnu bestaaer Dyr af denne Art ved Grønlands Kyster. Landet er herved bleven berøvet en af sine rigeste Indtægtskilder. Som en Slags Erstatning antager Udbyttet af Mineralierne i Grønland hvert Aar større Dimensioner, og der er ingen Tvivl om, at dette fjerne Land i saa Henseende endnu skjuler mange ubekjendte Skatte. Gode Steenkulsminer ere allerede blevne fundne paa flere Steder, men endnu ikke behørig undersøgte. Kryolithen bearbejdes nu bjergmandsmæssig, og der gaaer allerede hele Skibsladninger til England og Danmark. Minerallet er saa meget værdifuldere, som det hidtil ikke er bleven fundet i noget andet Land. (Sjp.)
(Ribe Stifts-Tidende 13. oktober 1856).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar