Barnefødsel i Dølgsmaal. De nærmere Omstændigheder ved en den 1ste dennes af Criminal- og Politiretten paakiendt Justitssag, under hvilken et 29-aarigt Fruentimmer, der, efter at have conditioneret, senere ernæret sig ved Syning, af H. var antaget til at forrette nogen Huusgierning - tiltaltes for Barnefødsel i Dølgsmaal og for at have ombragt sit nyfødte Barn, eller i alt Fald for ved uforsvarlig Behandling at have bevirket dettes Død, ere i det Væsentlige Følgende: Tiltalte, der i forrige Vinter ved Juletider mærkede at hun var frugtsommelig, henvendte sig i den Anledning til Jordemoder W, med hvem hun, der tidligere havde født to uægte Børn, hvoraf det ene lever og opholder sig hos hende, havde stiftet Bekendtskab, og blev det da aftalt mellem dem, at W. skulde, naar Fødselen indtraf, hvilket antoges at ville skee i Slutningen af August Maaaed sidstl., være hende behiælpelig ved samme, eller i alt Fald følge hende ud paa Fødselsstiftelsen. Da Tiltalte senere, som ommeldt, kom i Huset hos H., betroede hun sin Tilstand til en ligeledes der boende Kone, L., hvorimod hun søgte at holde den skjult for Andre, navnlig for H., idet hun antog at denne Sidste vilde være tagen paa Landet forinden, Fødselen indtraf, og at hun da vilde kunne føde i al Stilhed. Den 24de Juli følte Tiltalte sig imidlertid ilde, og da hun antog, at Fødselen muligen kunde være fremskyndet ved et Arbeide, hun havde foretaget samme Dag, henvendte hun sig om Aftenen paa Jordemoder W.'s Bopæl, men uden at træffe denne, hvorpaa hun gik hiem og forblev alene i sit Værelse, efter at Konen L. - der, efter hendes Anmodning, under hendes Fraværelse havde indkøbt hvad der, for det Tilfælde at hun kom til at gjøre Barsel om Natten, behøvedes, men hvis Tilbud om enten at hente en anden Jordemoder, eller at blive hos hende, hun dog ikke modtog, havde forladt hende for at gaae op i sit Kammer, med Yttring, at hun efter nogen Tids Forløb i vilde sti til Tiltalte. Omtrent en Time efter bleve Smerterne heftigere, og da hun lagde sig ned paa Knæ for at udtage noget Børnetøi af en Commodeskuffe, besvimede hun, og fandt, da hun igjen kom til sin Bevidsthed, Barnet liggende ligefor hendes Fødder, hvorved hun først kom til Kundskab om at hun havde født. Hun tog da Barnet op, uden at spore noget Livstegn hos det, men forøvrigt uden at vide med Vished om det var dødt eller ikke, medens hun, paa Grund af at hun troede dunkelt at kunne erindre at have hørt det give et eller nogle smaa Qvæk , antog, at det havde levet ved Fødselen, og efter at have tørret det af, samt indsvøbt det i et Skiørt, lagde det paa en Stol ved Siden af Sengen, men uden at tage det med i denne, da hun selv lagde sig den, hvorfor hun har angivet som Grund, at hendes ældre Barn allerede laae i Sengen, ligesom hun ogsaa har paaberaabt sig, at han, som hun har udtrykt sig, ikke havde Sands derfor. Hun har derhos indrømmet, at H., der imidlertid var kommen hiem kort efter fødselen to Gange indfandt sig ved hendes Kammer og den sidste Gang tog et i samme staaende Lys, samt at hun begge Gange vexlede nogle Ord med ham men uden at giøre ham bekendt med sin Tilstand eller anmode ham om at skaffe hende Hjælp, angiveligt føde hun frygtede hans Vrede, og derhos antog, at Konen L. snart vilde komme igjen. Da denne efter længere Tids Forløb indfandt sig og erfarede, at Tiltalte havde født, ilede hun til Jordemoder W., og, da denne ved en Forretning var forhindret sta at følge med, til en anden Jordemoder, som ved sin Ankomst forfandt Barnet, som anført, liggende paa Stolen, kun ufuldkomment tildækket og forøvrigt i en saadan Tilstand, at hun maatte ansee der for unyttigt at tilkalde nogen Læge, da der efter hendes Formening ingen Tvivl kunde være om, at det var dødt. Ved den over Liget afholdte Obductionsforrelning, hvilken ikke udviste udvortes Beskadigelser, medens derimod Lungerne, skjøndt forøvrigt i normal Tilstand, befandtes næsten overalt besatte med smaae Blodudtrædninger, ere Obducenterne komne til det Resultat, at Barnet har været fuldbaaret, eller i det mindste nær derved, at det har begyndt at aande og saaledes at føre et selvstændigt Liv efter Fødselen, men at Aandedrættet imidlertid ikke er kommet fuldstændigt i Gang og kun kan have været meget kort, og at derved, i Forbindelse med de anførte Blodudtrædninger, unægtelig vækkes Mistanke om en ved Vold frembragt Standsning af Blodets Kredsløb i Brystorganerne eller Suffocation. Imidlertid har Stadsphysicus, Professor Hoppe, i sin om Sagen senere afgivne Erklæring yttret, at det - forudsat at Tiltaltes Forklaring om den Maade, hvorpaa Fødselen er foregaaet, var sand - formeentlig ikke var utænkeligt, at Barnet kunde være blevet qvalt ved at blive liggende mellem Moderens Been, under de Klæder, hun dengang var iført, og som maae formodes ved denne Leilighed at være blevne vaade, samt at Muligheden af, at Tiltalte under selve Fødselen paa den af hende opgivne Maade er besvimet, ingenlunde kan negtes, om Tilfældet end hører de sieldne, og denne Erklæring, saavelsom de af Obducenterne af Obductionsfundet uddragne Conclusioner, ere tiltraadte af det kgl. Sundhedscollegium. Ligesom der, efter det saaledes Anførte, ikke kunde blive Spørgsmaal om at ansee Tiltalte som skyldig i Barnefødsel i Dølgsmaal - hvorved endnu bemærkes, at hun, efter hvad der er oplyst, havde truffet Foranstaltninger til at blive forsynet med det Børnetøi, hun manglede - saaledes fandtes der heller ikke oplyst Noget, som berettigede til at antage, at hun forsætlig skulde have skilt sit Barn ved Livet; men derimod fandt Retten, at hun havde udviist et Forhold, som maatte paadrage hende Strafansvar, derved at hun, efter at have gjenvundet sin Bevidsthed, ikke havde foretaget noget Skridt for at faae anvendt Midler til at frelse Barnet, i hvilken Henseende bemærkes, at hun, ifølge hendes egen Forklaring, havde Tvivl om Barnet var dødt eller ikke, og navnlig endnu havde den, da H. som ovenmeldt, kom tilstede. Den Straf, som Tiltalte, der ikke førhen havde været straffet, herfor havde forskyldt, fandt Retten at kunne fastsættes til Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, hvorimod hun tilpligtedes at tilsvare samtlige af Actionen flydende Omkostninger.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. marts 1851, 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar