De slesvigske Flygtninge. (Efterskrift til Politivennen)

De slesvigske Flygtninge. Det er en bekjendt Sag, at en stor Mængde slesvigske flygtninge, som for Størstedelen tilskyndede af deres betyngede Samvittighed forlode Hertugdømmet Slesvig, da dette atter blev besat af Landsherrens Armee, nu falde deres "Brødre" i Holsteen saaledes til Byrde, at disse ikke have noget længselsfuldere Ønske, endjo før jo heller at blive de besværlige Gjæster qvit. Treaarskrigen har ogsaa paaført Hertugdømmet Holsteen saamange overordentlige Byrder, at Trykket af disse er Beboerne føleligt nok, uden at der endnu behøver at komme et paanødt Gjæstevenskab til, ovenikjøbet mod Individer, hvis hele Væren og Birken kun gaaer ud paa, ogsaa i Holsteen at vanskeliggjøre en Tilbagevenden til den Ro og Orden, der er saa nødvendig for at Velstanden atter kan spire og trives. De Foreninger, der dannede sig til hine "Flygtninges" Understøttelse, have udtømt deres Midler, Tydsklands Bidrag til dem ere snart sunkne ned til Frysepunktet, og det er saaledes ene cg alene forbeholdt den private Velgjørenhed paa de Steder, hvor disse Mennesker opholde sig, at beskytte dem mod den fuldstændigste Mangel. Men uden Hensyn til, at Mængden af Flygtninge gjør Byrden saameget føleligere, saa anstiller ogsaa nu Enhver, efter igjen at vær kommen til rolig Besindelse, fordomsfrie Betragtninger over hvad der har foranlediget det store Fleertal af disse personer til at forlade Hjemmet, og kommer derved som oftest til den Vished, at de for Størstedelen aldeles ingen Understøttelse og Medlidenhed fortjene, en Vished, der endmere bestyrkes ved den modbydelige lave Maade, hvorpåa de optræde og af al Magt søge at modvirke en Tilnærmelse til Danmark. Kun altfor naturligt er det derfor, at Ønsket om snarest muligt at befries for disse Gjæster overalt bliver tydeligt og at Landsherrens Commissair fra mange Sider indstændigen anmodes om at virke til, at det maa tilstedes dem igjen at vende hjem. Af et for ikke længe siden fra den holsteenske Civilbestyrelse udgaaet Reskript sees det da nu ogsaa, at Regjeringen gjør Skridt til at forberede en saadan Hjemsendelse; men netop i den Anledning turde det være høist nødvendigt, med indtrængende Ord at lægge Vedkommende paa Hjerte, at de ved Meddelelsen af slig Tilladelse iagttage den største Forsigtighed ved Siden af Strenghed og Retfærdighed; thi vel er det meget at ønske, at de Holstenere, der alvorligt længes efter Fred og Ro, maae blive den tunge Byrde qvit; men tør man af den Grund saaledes uden Videre atter i Slesvig optage alle de giftige Elementer, med hvilke man i de 3 Aar har havt tilstrækkelig Leilighed til at giøre sig bekjendt, og uden hvis frivillige, eller tvungne, Fjernelse den Orden, der nu hersker i Slesvig, aldrig vilde have ladet sig tilveiebringe? - Ministeren for Slesvig har forlangt sig meddeelt Lister over de Slesvigere, der nu opholde sig i Holsteen og maatte ønste at vende tilbage. Hermed kan han alene have til Hensigt, efter Gjennemsyn af disse Fortegnelser at udelukke fra den eventuelle Tilladelse alle dem, hvis Tilbagekomst, efter de hidtil gjorte Erfaringer, kun kan ansees skadelig for det Heles Vel. Udentvivl maa den øverste Regjering, ikke mindre end de enkelte Localbestyrelser, antages at være i Besiddelse af de nødvendige Data, uden hvilke en rigtig og nøiagtig Dom i denne Sag ikke er mulig; men desuagtet turde det ikke være paa urette Sted at gjøre Regjeringen opmærksom paa , at en tidligere høitstaaende Justitsembedsmand i Hertugdømmet Slesvig har gjort det betydelig lettere for Autoriteterne at skaffe sig Oplysning angaaende mange Personer og Forhold og komme til Vished om, i hvilken Grad de have taget Deel i lovstridige Skridt, navnlig paa den Tid, da det oprørske Uvæsen, begunstiget af kun altfor vel bekjendte Omstændigheder, under den yndede Benævnelse "passive Modstand" havde naaet sit Culminationspunkt. Vi sigte til forhenværende Overretsraad Esmarch, der under Titelen: "das Herzogthum Schleswig und die Landesverwaltung i Flensburg, 1849 und 1850" har udgivet to Brochurer (Berlin, hos Reimer), der indeholde en chronologisk Fortegnelse over de fleste lovstridige Foretagender og Demostrationer, saavelsom Navnene paa alle deri deelagtige personer, hvilke jo netop ganske særdeles turde komme i Betragtning nu, da det kommer an paa at iagttage den fornødne Forsigtighed ved Meddelelser af Tilladelse til at vende tilabge til Slesvig. Denne Brug af Hr. Esmarchs historiske Optegnelser ligger jo vistnok udenfor Forfatterens oprindelige Plan; men han og hans Lige maae finde sig i, at man bruger de Vaaben imod dem, som de selv med saa megen Ondskab have hvæsset. De blive saaledes ikke ganske uden Nytte og vi ansee det ikke som nogen Hævn (thi den fordomme ogsaa vi), men som en ligefrem Selvopholdelsespligt , ved denne Leilighed at gaae tilværks med den største Forsigtighed og Strenghed. Maaskee ville Adskillige, der ikke have nøiere Kjendskab til Tilstandene i Slesvig, finde, at vore Bekymringer ere for vidt drevne, og ikke ansee dem tilstrækkelig retfærdiggjorte. Til nærmere Eftertanke og Overveielse for disse tillade vi os at anføre nedenstaaende Brudstykke af en Artikel med Overskrift: "Zur Orientirung über den Ausgang der schleswigholsicinischen Erhebung", som "Freie Presse" i disse Dage bragte os. Man seer deraf, hvorledes den "passive Modstand" havde organiseret sig i de Egne af Slesvig, hvor preussisk Militair var kaldet til at opretholde den lovlige Orden. 

"Som den i Sandhed virksomste Autoritet syd for Demarcationslinien" siges der, "maae man for den Tid nævne en Forening der, skjøndt af aldeles privat Characteer og hvilende paa frie Associationer, dog havde mere Indflydelse i Slesvig end Landsforvaltning og Statholderskab tilsammen. I Spidsen for hiin Forening stod en Centralcomitee i Slesvig; dens Opgave at centralisere de tydske Elementer i Slesvig, ligeoverfor Landsforvaltningens usurpatoriske Voldsforholdsregler, at understøtte dem, som maatte lide til Løn for deres Modstand. Dette var navnlig Tilfældet med Hensyn til de hyppige Executioner, som Landsforvaltningen paalagde dem, som strede imod - - - - . For at lette de Communer og Enkeltmand, over hvilke disse gik ud, den dermed forbundne Byrde, udfoldede nu Centralcomiteen sin Virksomhed; regelmæssige Skatteudskrivninger fandt Sted efter Plovtal - - - -. Foruden denne mere materiaelle Virksomhed havde Centralcomiteen nok at bestille; den var Sjælen i den seige, udholdende Modstand, Landsforvaltningen fandt i det sydlige Slesvig, den oplivede Befolkningens Aarvaagenhed og Mod, den ledede den stille, men ikkedestomindre storartede Agitation, der satte en uoverstigelig Vold mod Danskhedens Indtrængen, o. s. v. o. s. v."

Men hvad der saa skal skee med de Flygtninge, der under ingen Betingelse tør og bør gjenoptages i Slesvig, medens de dog heller ikke længere kunne taales i Holsteen, hvor det vil være deres eneste Beskjeftigelse at vække og nære ny Utilfredshed, ja det maae vi overlade til Regjeringens Viisdom. - Mildhed og Eftergivenhed have de idetmindste i ingen Henseende og til ingen Tid fortjent!

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 20. marts 1851, 2. udgave).

I marts 1851 tog den sidste general og øverstkommanderende for den slesvigholstenske hær sin afsked: General Ulrich von der Horst (1793-1867). Han havde deltaget i feltog 1812 og 1813 i den tysk-russiske legion. I 1846 deltog han i nedkæmpelsen af den polske opstand i Posen. Efter i 1847 at have forladt aktiv tjeneste, blev han 1850 generalmajor og deltog bl.a. i slaget ved Isted under Willisen som han afløste 8. december 1850. Sammen med ham stort resten af de tilbageværende officerer, bl.a. general Wessel.