I en Korrespondent- Artikel fra Kjøbenhavn af 29. August, i "Itzehoer Wochenbladt", hedder det: "Der existerer her en saakaldet "Arbeiderforening", som holder hyppige Aftenmøder og gebærder sig som en formelig parlamentarisk Forsamling. Den bekjendte Hr. Rimestad dirigerer, en Litteratus Magnus, Mosait, er Vicepræsident, og Barbeersvende, Fabrikarbejdere, Bodsvende o. a. desI. Folk stille Amendements, danne Komiteer og hvad mere dertil hører. Foreningen har et af Hr. Rimestad redigeret Organ, kaldet "Blad for Arbejderklassen", som tilstilles Medlemmerne gratis. Nylig er der i Trykken udkommen en Navnefortegnelse over Medlemmerne, hvoraf sees, at Samme beløber sig til henved Tusinde. Hr. Rimestad holder Foredrag over den franske Revolution over Begivenhederne i Spanien og over Helstaten. Nogle i Foreningens Organ indførte Artikler have imidlertid nylig skaffet ham en Trykkefriheds-Proces paa Halsen. Med al, bene hersker her i Hovedstaden dog den største Rolighed, og Intet røber nogensomhelst Utilfredshed i de lavere Folkekasser; thi Fortjenesten er rigelig og Forgribelser paa andres Eiendom have aldrig været saa sjeldne, som for Øieblikket. Men, spørger man, vil den onde Udfad dog ikke engang slaa Rødder og skyde op? Maa ikke den uvidende Masse dog iilstrst t'v at gjøre en god Gjerning ved engang at reise sig imod den bestaaende Tingenes Orden? Er der ikke noget Dæmonisk i vore Forhold, idel Lykken, istedetfor at bevirke Tilfredshed og Opklaring, fremkalder Utilfredshed og Forblandelse, og hvor Friheden er saa stor, at man endog lader det Onde og Farlige uantastet, for først siden at kaste Brynden til naar Barnet er druknet? Ja, er det ikke et farligt Overmaal af den saakaldte Frihed, naar de Bedresindedes Lykke uafladelig svæver i Fare for aldeles at tilinietgjøres ved farlige Rystelser, naar kun et eller andel skjæbnesvangert Tilfælde faaer Fingre med i Spillet".
(Ribe Stifts-Tidende 12. september 1854)
Christian Vilhelm Rimestad (1816-1879) var på det tidspunkt lærer med et noget mere frit pædagogisk syn, I 1845 blev han inspektør og bestyrer ved Borgerdydskolen. I 1848 blev han påvirket af hippodrommøderne og opstillede i oktober 1848 til rigsdagsforsamlingen uden at blive valgt. Det samme sket i 1849, 1851 og 1852. Pga. denne aktivitet måtte han i 1853 opgive sin skolevirksomhed.
Arbejderforening var en sammensmeltning fra af håndværkerdannelsesforeningen og Forening for Arbeiderklassens vel. Rimestad var formand. Han holdt her foredrag for håndværkssvendene om demokrati på et ejderdansk program. Foreningens "Blad for Arbeidsklassen" skulle oplyse arbejderne om deres forhold til statsmagten og deres medborgere. Det lovede også ad åre at beskæftige sig med arbejdernes materielle vilkår.
I december 1854 lykkedes det Rimestad at blive folketingsmand for Nyboder. Han genvalgtes 1866, 1866-1872. I rigsdagen samarbejdede han med bondevennerne og han blev hurtigt upopulær hos Haandværkerforeningen i spørgsmålet om næringsfrihed, og det medførte i 1856 Arbeiderforeningens opløsning.
Skriftlige Efterretninger.
© Kjøbenhavn, d. 25. Juni.
For omtrent 2½ Aar siden dannedes her den nu bestaaende Arbeiderforening af tvende allerede tidligere Bestaaende, næmliq "Handværkerdannelsesforeningen" og "Foreningen for Arbejdsklassens Vel. Den nubestaaende Arbejderforening er saaledes en Sammensmeltning af disse tvende Foreninger, kun med et tildeels forandret og udvidet Formaal. Arbejderforeningen har i den Tid den har bestaaet. virket særdeles gavnligt med Hensyn til det Formaal, den har stillet sig; den har dannet et stærkt Sammenknytningspunkt for den arbejdende Klasse, og har derved at Adgangen staaer aaben for Alle, hvilken ogsaa i rigeligt Maal er benyttet af Mangfoldige, som man i daglig Tale ikke kalder Arbejdere *), ved deres Hjælp bidraget en stor Deel til den arbeidende Klasses Fremskridt i aandelig Henseende, og at den Anstand og sømmelige Tone som ellers sjelden findes i slige Foreninger, er saa stærkt fremherskende her. Ligeledes have de yppige, interessante og gode Foredrag, fordetmeste holdte af Formanden. Hr. C. V. Rimestad, ikke bidraget saa lidet i den Retning. - Heller ikke i politisk Henseende er denne Forening at foragte; den har dannet en ikke ubetydelig Deel af den Modvægt, der stod imod det ørstedske Ministeriums Absolutisme. Det var saaledes den, der gav Impulsen til den første Grundlovsfest, som skivedes i 1853 og ved dens Bestræbelser lykkedes det, uagtet svære Anstrængelser fra en vis Side, atter at afholde en Lignende i 1854 og senere. Ligeledes var det fra den og ved dens Bestræbelser, at Tanken om Fakkeltoget i December forrige Aar udgik og iværksattes.
Ikkedestomindre har denne hæderlige Forening, paa samme Tid den kæmpede for Frihed og Ret, maattet bestaae en Kamp, ikke mindre haard, "mod en indre Fjende", næmlig indbyrdes Stridigheder. Uden at indlade os paa at fælde en afgjørende Dom over hvilken af Parterne, der havde Retten paa sin Side, ville vi kun bemærke, at denne indbyrdes Strid blev ført med ikke mindre Forbittrelse. Oppositionen mod Foreningens Bestyrelse - tildeels ledet af den noksom bekjendte Kand. E. A. Gad, der selv vel nærmest lededes af personligt Nag mod Formanden - er ikke ny, den har været siden Foreningens Tilblivelse. Den er seig, et sandt Billede paa Herr Sørensens bekjendte Seighed; saa ofte den har maattet lide afgjørende Nederlag, ligesaa ofte er den atter fremstaaet med de samme, ofte urimelige Fordringer! den har kæmpet ufortrødent og ikke ladet sig forknytte. Feilen ligger maaskee i Mangel paa Imødekommen hos begge Parter. den Ene har i Følelsen af sin Overmagt ikke villet give noget efter, den Anden i Følelsen af det Modsatte, ikke mindre Tilsidst fremkom Forslag fra endeel Medlemmer, tilkørende Majoriteten, om at udelukke trende af Oppositionens Førere, hvoriblandt Hr. Gad, da de meente, at denne indbyrdes Strid var skadelig for Foreningens Bestaaende, Udvikling og gode Rygte blandt Publikum! de meente derved at imponere Oppositionen. Dog dette lidet kloge Forslag blev af den extraordinære Generalforsamling, der i Anledning af Spørgsmaalet var sammenkaldt, forkastet.
Efter denne Tid er der ikke forefaldet noget Vigtigt i Foreningen! de for kort Tid siden saa bevægede Gemytter ere nu rolige. Vi ville af Hjertet ønske, at denne Fred vil vedblive, og at Foreningen uforstyrret maa kunne virke i det Kalds Tjeneste, der er den givet.
*) Vi ere jo forresten alle Arbeidere, og den bør skamme sig, hvem denne Hæderstitel ikke kan blive tildeel
(Dannevirke 28. juni 1855).
Arbejderforeningen i Kjøbenhavn befinder sig i denne Tid i en halv Opløsningstilstand. Forr. Løverdag blev det Locale, den hidtil havde benyttet i Pilestræde, opsagt dem paa en temmelig uventet og uceremoniel Maade. Værten havde ikke erholdt nogen Leie for det sidste Qvartal, og da han trods sine talrige Reclamationer ikke kunde erholde nogen Afgjørelse, fandt han sig foranlediget til den nævnte Dag ved Fogdens Hjælp at sætte sig i Besiddelse af Localet og at lægge Beslag paa den i samme værende Bogsamling og øvrige Gjenstande, der tilhørte Foreningen. Denne skal endnu være saa at sige huusvild, og det er naturligt, at denne Omstændighed ikke er synderligt gunstig for Foreningens Sammenhold. (Ringst. Av.) Efter offentlig Bekjendtgjørelse har senere i Fredags denne Forening (der var styret eller i sin Tid, navnlig til Brug ved Faneoptoget under Ministerkrisen, dirigeredes af Rimestad) opgivet sit Bo som fallit og ligesaa Forretningsføreren i Foreningen for billige Lævnetsmidler, Hr. Søren Hansen.
Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. september 1856).
Rimestad blev i forbindelse med rigsdagens åbning i oktober 1856 arresteret, sigtet for underslæb ved den fallerede Arbeiderforenings kasse.
I 1860 stiftede Rimestad Arbejderforeningen af 1860 med omkring 2-3000 medlemmer hvoraf under halvdelen var arbejdere. Den virkede ikke for arbejdernes materielle forhold, mere for (borgerlig) folkeoplysning. Da arbejderbevægelsen vandt frem i 1870'erne blev det klart at han ikke havde sympati i den københavnske arbejderklasse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar