I Nr. 50 af denne Tidende (28de Febr. d. A.) have vi anmeldt en Beretning om denne Sygdom blandt Garnisonen i Kjøbenhavn af dHrr. Overlæger Gottschalch og Bendz. For Sagens Rigtigheds Skyld skulle vi her atter henlede Autoriteternes Opmærksomhed derpaa, ved noget udførligere at omtale en Beretning om Sygdommens Optræden blandt Garnisonen i Altona, meddeelt af Hr. Overlæge Gradmann ved 3die Linie-Bataillon i "Bibl. f. Læger", Januar 1855 Pag. 81 -210. Efter denne Forf.s Oplysninger havde den saakaldte ægyptiske Øienbetændelse allerede i flere Aar hersket blandt de forskjellige Troppeafdelinger, som efterhaanden cantonnerede i Altona siden Krigens Udbrud, og sidst i de 3 østerrigske Regimenter, der efterleve et ikke ubetydeligt Antal Øiensyge, som først bortsendtes i Løbet af Mai og Juni 1852. Sygdommen havde ogsaa været temmelig udbredt i den af Holstenere bestaaende 10de Linie-Bataillon, hvis Sundhedstjeneste Forf. overtog fra Begyndelsen af Mai 1852. Da denne Bataillon midt i August f. A. blev afløst af den fra Kjøbenhavns Garnison kommende og af lutter Sjællændere sammensatte 3die Liniebataillon, haabede Forf., at denne ved Iagttagelse af de fornødne Forsigtighedsregler vilde blive befriet for Sygdommen, men, den havde neppe været 8 Dage i Altona, for en af dens Mandskab allerede viste sig angreben, hvorpaa i Løbet af en halv Snees Dage tilkom nogle af de heftigste og meest haardnakne Tilfælde, som ere forekomne i Garnisonen. - Den udbrød nu ogsaa efterhaanden blandt de øvrige Troppeafdelinger, hvorved Garnisonen blev forøget i Løbet af Efteraaret.
I Begyndelsen var det kun de med heftige Symptomer forbundne Tilfælde, som tiltrak sig Opmærksomhed; da man senere undersøgte de sunde Mandskaber, fandtes Sygdommen langt mere udbredt i Bataillonen, end man hidtil havde formodet. Ved Visitation i Begyndelsen af December f. A., til hvilken mødte 381 Mand, fandtes saaledes 227, hvis Øine vare i en sygelig Tilstand, foruden 14 i Hospitalet henliggende Øiensyge af samme Bataillon. En saadan Udbredelse af Sygdommen i Løbet af 4 Maaneder vidnede tilvisse om dens store Smitsomhed. Blandt 320 Rekrutter, som Bataillonen modtog i Juni 1854, begyndte den ogsaa allerede at yttre sig 8-10 Dage efter deres Ankomst til Altona, og det paa en Maade, som efter Forf.s Mening syntes at sætte ogsaa den mildere Forms Oprindelse fra et iblandt Garnisonen tilstedeværende Smittestof udenfor al Tvivl. I Begyndelsen af Efteraaret havde 80 af dem mere eller mindre tydelige Spor af Sygdommen. "De vare, siger Fors., ligesom det foregaaende Aar, henlagte deels paa Casernen i Norderstrasse, deels paa Arbeidshuset, der forsaavidt kunde betragtes som inficeret fra tidligere Tid af, som de østerrigske Afdelinger endnu i Juni 1852 opholdt sig der og de af Rekrutterne belagte Værelser lang Tid efter hine Troppers Afmarsch benyttedes til Depot for de af dem efterladte Lazareth- og andre Inventariesager. Dog har Casernen i Norderstrasse og navnlig dens nordre Fløi, der i sin Tid benyttedes som Sygehuus for 16de Liniebataillon, ogsaa i dette Aar viist sig fortrinsviis inficeret."
Med Hensyn til den i Altona garnisonerende 9de Liniebataillon oplyser Forf., at den under sit Ophold i Viborg fra Februar 1851 til Marts 1852 ingen Syge havde af dette Slags, men at Enkelte allerede bleve angrebne deraf under deres Cantonnenent i Eckernførde fra April til August 1852, og at deres Antal tiltog efter deres Ankomst til Altona i September f. A. saaledes, at den omsider havde omtrent ligesaamange Angrebne, som den 3die Bataillon.
Efter Forf.'s Mening synes Sygdommen væsentlig at beroe paa et Smittestof, hvis Virkning i mange Tilfælde allerede spores efter 8-10 Dages Forløb og yttrer sig i saa stor Udstrækning, "at det sandsynligen kun er ganske undtagelsesviis, naar en Soldat i en Garnison, hvor det har bestaaet i længere Tid, gjennemgaaer sin Tjenestetid aldeles uberørt deraf." Den umiddelbare Følge af Smitten er Sygdommens mildere Form, der viste sig hos de Fleste af de Angrebne; den indtræder saa umærkeligt, at man efter hans Mening vilde forblive uvidende om Sygdommens sande Udstrækning, hvis man blot indskrænkede sig til at undersøge Øinene hos dem, der tydeligen lide af Øienbetændelse; de fleste mærkede den ikke og det var først ved at trække Øienlaaget ned, at man opdagede den. Den milde Form kunde vel snart efter igjen forsvinde, men som oftest vedligeholdt den sig dog i længere Tid under idelige svage Forværrelser. Hos et ringere Antal af de saaledes angrebne gik den stundom temmelig pludseligt over til den heftigere Form, til den aabenbare Øienbetændelse, hvilket hyppigst skete til visse Aarstider, nemlig i Begyndelsen af Sommeren og Efteraaret, og vare Tilfældene da undertiden af en usædvanlig farlig Charakteer, og Maaneder hengik gjerne, inden Bindehuden atter nærmede sig sin normale Tilstand. Slige Syge sendte man til Hospitalet, medens de mildere Angrebne behandledes i Qvartererne, adskilte fra de sunde Mandskaber. Af de forskjellige Afdelinger, som cantonnerede i Altona, Ottensen og Wandsbeck fra 1ste Mai 1852 til Efteraaret 1854, kom 204 til Hospitalet i Altona, nemlig 134 fra 3die Linie Bataillon, 40 fra 9de Linie-Bataillon, 13 fra Batteriet, 12 fra Cavalleridetachementet og 5 fra 16de Linie-Bataillon. Forf. gjør endelig opmærksom paa, at Sygdommens lldvikling paafaldende begunstiges ved Opholdet i Altona fremfor i Ottensen eller Wandsbeck. Medens Cavalleriafdelingerne saaledes paa de to sidste Stæder kun sendte 1 Øiensyg til Hospitalet, modtog dette 11 fra Eskadronen i Altona; men i denne By holder den sig dog fortrinsviis til visse Localiteter, navnlig til Infanterikasernen i Norderstrasse, Cavallericasernen i Feltstrasse og Arbeidshuset, samt til de lavere beliggende Qvarterer langs med Elben.
Vi have altsaa nu Beretninger fra militaire Læger om denne Sygdoms Optræden paa to af Monarchiets yderpunkter, Kjøbenhavn og Altona, hvilke Beretninger med Hensyn til Sygdommens Egenskaber stemme overeens i de væsentligste Punkter; men Beretningen fra Altona er dog især skikket til at bestyrke den allerede paa mange Steder i Udlandet gjorte Erfaring, at Smitten ikke alene kommer fra de Syge, men ogsaa kan hænge ved Localer og Inventariesager. Forholder dette sig nu saaledes, hvorom man neppe længere kan tvivle, da er det vistnok Pligt for Autoriteterne at sørge for en jevnlig Rensning af Casernerne, for at modarbejde Smittens Concentration og Sygdommens deraf følgende Vedligeholdelse og Udartning. Under alle Omstændigheder er det at vente, at de, efterat have erholdt saadanne paa Kjendsgjerninger støttede Oplysninger, ville gribe energiske Midler til at standse det os truende Onde og formindske den Fare, hvorfor det unge værnepligtige Mandskab er udsat, ved at skulle indkvarteres i Caserner hos Troppeafdelinger, der ere angrebne af Sygdommen, saa og forebygge, at man ikke ved hensynsløs Permittering af angrebne Soldater forøger Udsigterne til Sygdommens Forplantelse blandt den civile Befolkning.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 28. april 1855. 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar