Siden Bestyrelsen udgav den anden Beretning om Stiftelsen, har Anstalten stille fortsat sin Virksomhed efter den engang lagte Plan: at understøtte fattige Mødre ved at give smaa Børn under 2 Aar et omhyggeligt Tilsyn om Dagen, medens Moderen er paa Arbeide. Oprettet fra Begyndelsen for 12 Børn, har den udviklet sig til at kunne modtage 24 og mangen en flittig Kone har i den Tid nydt Godt af den Hjælp, Veldædigheden saaledes har beredet. Der er neppe Nogen, der har besøgt Anstalten, der ikke har følt sig tiltalt af den; henflyttede fra fattige ofte mørke og fugtige Boliger, iførte rene Klæder, give mange af de Smaa saa tydeligt deres Glæde over denne Velgjerning tilkjende, at enhver Bidragydende af dem vil erholde den bedste Tak for sin Gave; idet Bestyrelsen føier sin til deres, vil den derfor opfordre de ærede Givere til Besøg i Anstalten, der for Øieblikket er paa Hjørnet af Borgergade og Prindsensgade Nr. 175 i et meget lyst og nogenlunde rummeligt Locale. At finde en god Lejlighed midt i Byen for en saadan Stiftelse er saare vanskeligt her i Kjøbenhavn; naar man veed, hvor nødigt de fleste Værter ville have Familier med 5-6 Børn, kan man let tænke sig, hvor mange der sige nei til Leiere med 24, der ovenikjøbet daglig skulle bringes og hentes. Hvad Bestyrelsen meget gjerne havde havt: et Locale hvor der var lidt Have, eller en fri Plads, har derfor foreløbigt maattet opgives og vil vel neppe kunne erholdes, før maaskee engang i Tiden en Velgjører vil legere Stiftelsen Midlerne til selv at erhverve en Eiendom. Bestyrelsen har i en tidligere Beretning omtalt, at saadanne Anstalter ere mindre gavnlige, naar der hersker epidemiske Sygdomme, og den har seet dette flere Gange bekræftet, sidst under en Mæslinge-Epidemi i forrige Aar; den lukkede derfor Anstalten ved Choleraens begyndelse i 1853 og agter at gjøre det Samme, naar Epidemier af Børnesygdomme udbryde. Dersom man havde et meget stort og luftigt Locale, vilde dette sandsynligviis kunne undgaaes, har man ikke det, maa man finde sig i denne Indskrænkning, som Pleiestuen iøvrigt har tilfælles med mange andre Humanitets-Anstalter, og som tilfulde opveies af de gode Sider ved Institutionen. Der kan vist ikke være Tvivl om, at det er en fortrinlig Maade at understøtte paa; thi vel have vi hørt den betænkelighed yttre, at det kunde løsne Baandet imellem Moderen og Barnet; men dette har ikke viist sig saaledes i Virkeligheden i tvertimod forøger Lettelsen i Byrden Kiærligheden til Barnet, og en lettere Adgang til Arbejde er den bedste Gave. Veldædigheden kan række arbeidsføre Mennesker, fordi den ikke slapper Arbejdskraften hos den, der modtager Gaven, og viser den rette Vei til Velvære. Mødre, der holde af lediggang, søge sjeldnere pleiestuen, thi Barnet paa Armen tjener altid til en Undskyldning ofte som en Hjælp ved Tiggerie, og mange Koner af den Art have derfor instinctmæssigt en Følelse af Uvillie mod Pleiestuen. Føier man hertil, at naar et Barn, der er i Pleiestuen bliver sygt, dette da som oftest tilskrives Anstalten, medens det kun falder meget faae Mødre ind, naar de selv have passet et Barn, der bliver sygt, at tilskrive sig Skylden, saa kan det ikke undre Nogen , at man undertiden hører Anker mod Anstalten; men som et Modbeviis herimod tjener, at det er sjeldent, at en Moder, der har havt et Barn i Pleiestuen, ikke naar hun atter faaer et, bringer det igjen derhen. Pladserne ere derfor i Reglen besatte, fra om Foraaret til Slutningen af Efteraaret; derimod er Anstalten ofte mindre søgt om Vinteren, fordi der er mindre Arbeide paa den Tid for Koner, der ernære sig ved Vadsk og Reengjøring, og i en Vinter som den vi have havt iaar, kan man endog ikke ønske, at smaae Børn paa ½-1 Aar skulle bæres en lang Vei i den strenge Kulde. Derimod viser der sig altid en stor Tilstrømning henimod Foraarstiden og paa denne Tid sees Anstalten der for at udfolde en betydelig Virksomhed; saaledes er der for Øieblikket 25 Børn daglig tilstede. Indtægterne i det forløbne Aar 1ste Mai 1854 til 1ste Mai 1855 have været 948 Rd. 83 sk. Udgifterne 1085 Rd. 55 sk saa at Regnskabsføreren staaer i Forskud for 136 Rd. 68 sk. Stiftelsen eier et Legat paa 500 Rd. og en Reservefond, der er Restbeholdningen af en Bazar i 1851, og som fra at være 500 i kongelige Obligationer ved dette Aars Underballance forringes til 363 Rd. 28 sk. Stiftelsens Indtægter bestaae hovedsagelig i aarlige Bidrag; desuden tilstilles der Anstalten stadigt navnlig gjennem den Damecomitee, der har Overtilsynet med Stiftelsen, Gaver saavel i Penge som i Børnetøi, og som en større Gave har Anstalten iaar modtaget Indtægten af en lille Forestilling for Børn, der med Kongelig allernaadigst Tilladelse blev givet anden Paaskedag paa Hoftheatret. Hvad der er forbrugt af Medicin er skjænket Anstalten af dHrr. Apotheker Groth og Assessor Erichsen. Det daglige Læge-Tilsyn har i det foregaaende Aar ligesom i en Deel af det næst foregaaende været udført uden noget Vederlag af Hr. Distriktslæge Aarestrup med den største Omhyggelighed, og er nu overtaget paa samme velvillige Maade af Hr. praktiserende Læge H. Lund.
Pleiestuen er Philantropiens yngste Barn og trænger som Smaa overhovedet til megen Understøttelse; den har imidlertid takket være den Velgjørenhedens Aand, der har hjemme hos os, ikke savnet denne Understøttelse i de 6 Aar den har bestaaet, og Bestyrelsen nærer det Haab, at den heller ikke vil gjøre det for Fremtiden, derfor borger den Velvillie, der vises den fra saa mange Sider.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. maj 1855. 3. udgave)
Med Prindsensgade menes i dette tilfælde den parallelgade til Dronnings Tværgade og Hindegade som forbandt Borgergade med Adelgade. Gaden findes ikke mere. Det omtalte hjørne lå tættest på Dronningens Tværgade.
Det første børneasyl i København blev oprettet i 1828 af det kvindelige Velgørenhedsselskab. Asylselskabet stiftedes i 1835 og havde snart efter 5 asyler med plads til 725 børn - det blev nu ikke alle besat: I 1844 stod 113 pladser ledige, og det ene blev nedlagt. Den omtalte plejestue for mindre børn var blevet oprettet i 1849 af dr. L. I. Brandes. Den slog ikke an, og blev i 1858 afløst af en børneplejeforening.
Udover synspunktet om at velgørenheden var til skade fordi det appellerede til fattige om ikke at arbejde og i stedet få velgørenhed, var der også enkelte som fx pastor Visby som modsat påpegede at almuen bevidst blev holdt på et lavt stade ud fra at det var til deres egen fordel. Han plæderede i stedet for sociale reformer generelt. Dette sidste synspunkt fik dog for først for alvor vind i sejlene med arbejderbevægelsen i 1870'erne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar