7. august 1850 eksploderede den slesvig-holstenske hærs laboratorium i Rendsborg. Umiddelbart fik det ikke nogen betydning militært, og ilden blev slukket i løbet af en halv time. Fremstillingen af ammunition blev imidlertid fra nu af besværliggjort. Ved eksplosionen omkom 102 civile og 20 soldater, et ukendt antal blev såret.
- Ødelæggelsen af Laboratorier i Rendsborg var som vi havde formodet, langt betydeligere end man havde angivet, og har kostet mange Mennesker Livet, man angiver 80. (Efter private Breve fra Altona skulle flere Hundrede have mistet Livet). - Her meddele vi Willisens 2den Beretning herom:
"Medens det imorges kun lod til, at meget faa Menneskeliv vare blevne Offre ved den ulykkelige Begivenhed idag, have de videre Undersøgelser desværre viist et betydeligt Antal Dræbte og dødeligt Saarede.
"Ved en mærkværdig Tilskikkelse ere de tvende i Laboratoriet under Explosionen arbeidende Officerers Liv bleven reddet; derimod have vi mistet flere dygtige Underofficerer og Soldater. I høi Grad smertelig er ogsaa Tabet af Størstedelen as Eleverne i Underofficeer-Skolen, der arbeidede ligeover Vulkanens Hovedarnested. Kun faa af dem ere reddede, og alle Liig ere ikke engang endnu fundne.
"Denne sørgelige Begivenhed vil jo vel blive uden Indflydelse paa Krigens Gang; thi intet Materiale er gaaet tabt, som ikke med Lethed kunde undværes ved. Men den skrækkelige Maade, ren forestaaende Kamp, paa hvilken saa mange Mennesker ere navnlig de mange haabefulde Drenges Dyd vil stemple denne Begivenhed som en af de bedrøveligste i hele Krigen.
"Undertegnede Commando kan saa meget mindre undlade offentlig at udtale, hvor smertelig det føler sig truffet ved de Offre, et grueligt Tilfalde har fordret, som det imorges i sin Bekjendtgjørelse ved en Feiltagelse anslog Antallet af de Tabte for ringe.
"Endnu engang maa undertegnede Commando med rørende Tak anerkjende den uforfærdede Maade, paa hvilke foruden Militairet, ogsaa Rendsborgs Borgere og især Sprøitemandskabet under stor Fare bragte Redning og Hjelp. Ved denne Uforfærdethed lykkedes det at redde mangen under Ruinerne liggende Saaret, fra Luerne.
"Flere i Nærhedeen staaende Munitionsvogne og Tusinder af fyldt Huulskyts ere endnu redde paa Brandstedet.
Rendsborg den 7de August 1850. Aften Kl. 10
Den commanderende General v. W illisen."
"Nordd. fr. Pr." indeholder herom følgende Correspondence:
Rendsborg den 8de August. Den Begivenhed, hvorom De uden Tvivl igaar allerede har erholdt officiel Underretning ved Willisens Proklamation er af saa mangesidig Interesse, at jeg skal meddele Dem noget Udførligere derom, idetmindste for saa vidt mine egne Iagttagelser strække. - Det var, hvis jeg ikke tager Feil, kort efter Klokken 11; jeg var nylig kommen hjem (i Altstadt) og havde taget en Bog i Haanden, da lod paa een Gang et frygteligt Knald, hele Huset zittrede, Tagstenene styrtede ned fra Tagene, Vinduesruderne og hele Vinduer faldt klirrende ned paa Gaden og Kalken fra Vægene. Jeg iler ud af Værelset for at see hvad der er paafærde. Medens jeg var paa Trappen, indtræffe endnu et Par af saa stærk Buldren ledsagede Rystelser, at jeg troede at hele Huset styrtede sammen. Samtlige Beboere i Huset, deriblandt en talrig Indkvartering, trængte sig til Døren. Derude, da jeg saae hen ad den Gade, der fører til det gamle Torv, var det første, som fængslede mit Blik, en uhyre sortgraa Sky, som havde leiret sig over Staden. Det syntes som om allehaande spøgelseagtige Gjenstande fare omkring den eller ud derfra: Støvmasser, Teglsteen og andre Ting faldt ned paa Gaden. Tænk Dem dertil Husenes Beboere staaende som bedøvede paa Gaden eller udenfor Gadedørene, Fruentimmerne jamrende og vridende deres Hænder, Hestene farende vildt frem og tilbage - og De har et svagt Billede af det første Indtryk af den frygtelige Scene. Da den første Bedøvelse var forbi, hørte man overalt det Spørgsmaal: Hvad var det? hvorfra kom det? dog vidste Ingen rigtig Beskeed. Jeg troede, at et Krudttaarn var fløiet i Luften. Snart begyndte Generalmarschen at hvirvle gjennem Gaderne, Raabet Ild! lød, Klokkerne ringede Storm. Jeg tog i Hast min Oppakning paa og ilede til vor Allarmplads Neuwerk. Underveis hørte jeg, at Artilleri-Laboratoriet var fløiet i Luften, og overalt mødte jeg Spor af den voldsomme Explosion, enkelte Fodgjængere med blødende Ansigter, andre - dog meget faa - bleve saarede eller døde baarne eller kjørte; dertil overalt beskadigede Tage, Mure, og Vinduer, som tildeels vare slyngede ud med Rammerne. Fra Jungfernstieg saae man til Høire Brandstedet, hvorfra igjennem tætte Røgskyer Flammerne paa flere Steder sloge i Veiret. Til Høire fra Jungfernstieg saae jeg nogle med Straa ladede, omstyrtede Vogne.
Ankomne til vor Allarmplads, fik vi Ordre til strax i Arbeidsdragt at begive os til Brandstedet, for at slukke og skaffe de Døde og Saarede bort, Fra Tøihuset ilede vi hen til Stedet, med Slukningsredskaber og Bærestole. Hvilket Syn frembød sig for os, da vi ankom derhen. Hvor Laboratoriet havde staaet, befandt sig nu en Ruin hob, hvorfra paa flere Steder de røgomhyllede Flammer sloge frem; hele Egnen ligesom oversaaet med allehaande Ruiner, Bomber- og Granatstykker, Kanon- og Flintekugler, Bjelkestykker. Stene bedækkede Jorden og Vandet paa begge Sider var formeligt bedækket med Gruus. De i Frastand staaende Træer vare ligesom brændte, de nær ved Bygningen staaende stærke Stammer vare revne op med Roden eller knækkede som Halmstraa, Men det frygteligste Syn frembød de paa og under Gruset fundne Lig og Saarede, som for en Deel vare slyngede en lang Strækning bort. Jeg har seet Saarede og Liig paa en Valplads, men det var Intet herimod. Om de Dødes Antal veed man endnu intet Bestemt. Af Saarede har man forholdsviis kun fundet faa i eller ved Laboratoriet. Nogle faa Lykkelige, deriblandt Capitain Peters ere ikke alene komne levende derfra, men ogsaa uden betydelig Beskadigelse. Den nævnte Capitain skal have befundet sig med endnu en Officeer i Bureauet, da Explosionen fandt Sted; begge bleve af den sprængte Væg kastede mod en lille Vold, som omgiver Laboratoriet, hvor de snart kom sig af deres Bedøvelse. De fleste Døde høre til Artilleriet, hvoraf foruden de fast Ansatte altid en Afdeling kommanderes til Arbeiderne i Laboratoriet. Ogsaa af Artilleriskolens Elever er en Deel forulykket; et haardt Tab, især for Forældrene.
Efter en Times Forløb vare vi Herre over Ilden. Foruden Artilleriet og Pionererne havde ogsaa nogle her liggende Batailloner afgivet deres Contingent til Slukningen; ogsaa af Civilpersoner saae man Mange i Rækkerne, hjelpende til ved Sprøiterne. Der herskede den bedste Orden; vore Folks rolige Besindighed fornægtede sig ikke under Indtrykket af den os omgivende Forstyrrelse. Henimod Kl. 2 , da Alt var aldeles slukket, forlode vi Brandstedet.
Grunden til Ulykken veed man endnu ikke rigtig; man antager almindelig, at Uforsigtighed er Skyld deri. Saameget er vist, at Skaden paa Materiale er meget ringe og ikke vanskelig at erstatte.
Da jeg forlod Brandstedet kom den kommanderende General med flere Stabsofficerer tilbage fra et Ridt gjennem Byen; den Rolighed, med hvilken han traf alle de fornødne Dispositioner, udtrykker sig ogsaa i hans Proclamation.
Kugler og Bomber fløi langt ind i Staden, saavel til Neuwerk som Altstadt; i et Øl-Locale i Neuwerk foer en Kartætsche lige ind i Huset, uden at skade Nogen, og i den Gaard jeg boer faldt et Bombestykke. Ligedan gik det i mange Huse, og det er mærkeligt, at ikke flere af Byens Beboere have mistet Livet.
Iaften hersker den gamle tillidsfulde Ro, dog vil denne Begivenhed naturligviis blive et staaende Thema for Samtalen i Rendsborg.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. august 1850, 2. udgave).
- Rendsborg, den 9de August. Rendsborg yder i dette Øieblik et eiendommeligt Skue. Man kan gaae Gade op og ned, sjelden vil man træffe paa et Huus, der er aldeles ubeskadiget paa Tage og Vinduer. Ødelæggelsen er tildeels ogsaa at tilskrive Forstyrrelsen i Luftens Ligevægt, der altid frembringes ved Krudt-Explosioner, deels hidrører den fra Legemer, der ere slyngede ud gjennem Luften. Det er mærkeligt, at saa faa Mennesker i Husene og paa Gaderne ere blevne beskadigede ved Laboratoriets Ruiner. Saaledes gik en Bombe gjennem et Vindue, tæt forbi en Skriver, tog Dørposten med sig ud af et Vindue igjen og brast i Gaarden uden at beskadige Nogen. Mange slige Tilfælde fortælles. For at faae Idee om Ødelæggelsen, maa man see den Plads, hvor Laboratoriet har staaet, og dens nærmeste Omgivelser. Træer paa 2-3 FodS Tykkelse bleve knækkede som Rør, i Vandet omkring Øen ligge Fiskene dode i Masse. Om Antallet af de ved Catastrophen Dræbte og Saarede veed man endnu intet Bestemt.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 13. august 1850. 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar