Engelske Rapporter om Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Elben. For nogen tid siden berettede offentlige aviser at den engelske generalkonsul Crowe fra Christiania havde fået til opgave personligt og på stedet at undersøge klagerne over fordanskningen af ​​hertugdømmet Slesvig, over danskernes undertrykkelse af det, og over oversvømmelsen af det selvstændige hertugdømme med danske embedsmænd. Det blev antydet af danske aviser at generalkonsul Ward var blevet bedraget af en ensidig fremstilling; Hr. Crowe burde kontrollere hr. Wards rapporter. Ganske vist har hr. Ward intet at frygte for en sådan kontrol, den kan kun være gunstig. Hr. Crowe vil også være blevet tilstrækkeligt informeret af nordmændene om hvad han sandsynligvis vil finde i Slesvig. Nordmændene fortæller enhver der vil lytte, at de kender danskerne, ligesom befolkningen i Slesvig-Holsten nu har lært dem at kende. Da nogen for nylig klagede til en nordmand over at danskerne beskæftigede så mange danske embedsmænd i Slesvig, svarede han: "Det undrer mig overhovedet ikke; de ​​vil udfylde hver vægterstilling med en dansker." Dette er allerede blevet delvist sandt. I hvert fald skal vægterne som før fremsagde tiden på tysk, nu ringe på dansk, og har også sunget en dansk sang i nogen tid nu. Det krævede nok indfødte danskere at gøre dette. Vi kan ikke sige om sangene er fra den kristne lutherske salmebog, eller om vægterne deltager i Danmarks nuværende religionsfrihed. Hr. Crowe vil måske forklare dette nærmere. I hvert fald vil han ud fra de nyligt fremlagte beviser for at der siden 1850 er blevet ansat over 200 danske embedsmænd i forvaltning, retsvæsen, kirke og skole, kunne finde ud af hvilke han skal forhøre sig om. Hvad han kunne finde ud af gennem de danske embedsmænd, kunne han nemmere få at vide hos hr. Regenburg i det slesvigske ministerium i København eller hos den statsmand der selv leder dette ministerium. Forhåbentlig finder hr. Crowe det acceptabelt at det uafhængige hertugdømme Slesvig skulle styres af dets indfødte embedsmænd og ikke af danskere. Nu er det nok at være indfødt slesvig for ikke at blive ansat, især hvis han studerede på kontraktuniversitetet for Slesvig i Kiel. Hvad vil hr. Crowe sige hvis de højere poster især i ministeriet, var besat af folk der enten er danskere eller frafaldne født i Slesvig, men som ikke er blevet kendt for andet end deres danske fanatisme. Desværre er det netop sådanne frafaldne der er blevet siddende på trods af alle ændringerne i ministeriet, og som nemt regerer mere end selv deres overordnede. Et ministerskifte vil ikke hjælpe hertugdømmet. Må hr. Crowe blot snart begynde sin rejse gennem Slesvig. Intet er mere ønskværdigt for hertugdømmet; folk har altid klaget over at diplomati kontrollerer landet uden nogen viden om omstændighederne. Hertugdømmernes ceterum censeo er: fjernelse af alle danske embedsmænd og genoprettelse af det oprindelige indigenat for alle ansatte i hertugdømmerne, især i hertugdømmet Slesvig, og ikke kun i de stillinger der skal besættes med kandidater, men også i posten kontor- og toldafdeling og i folkeskolen.

Von der Elbe. Vor einiger Zeit verbreiteten öffentliche Blätter: der englischen Generalconsul Crowe aus Christiania sey beauftragt die Klagen über die Danisirung des Herzogthums Schleswig, über die Bedrückung desselben durch die Dänen, über die Ueberschwemmung des selbstständigen Herzogthums mit dänischen Beamten persönlich und an Ort und Stelle zu untersuchen. Es wurde dabei von dänischen Blättern insinuirt: der Generalconsul Ward sey durch einseitige Darstellung getäuscht; Hr. Crowe solle die Berichte des Hrn. Ward controliren. Sicherlich, Hr. Ward hat von solcher Controle michts zu fürchten, sie kann nur günstig seyn. Hr. Crowe wird überdiess schon durch die Norweger über das was er in Schleswig muthmasslich finden wird, hinreichend unterrichtet seyn. Die Norweger sagen jedem, der es hören will, dass sie die Dänen vollkommen so kennen, wie die Schleswig-Holsteiner sie nun kennen gelernt haben. Als jemand sich jüngst gegen einen Norweger beklagte dass die Dänen so viele dänische Beamte in Schleswig anstellten, antwortere dieser: "Das wundert mich gar nicht; dsie werden euch jeden Nachtwächterposten mit einem Dänen besetzen." Das ist schon zum Theil waht geworden. Wenigstens müssen die Nachtwächter, welche früher die Stunde deutsch riefen, jetzt dänisch rufen, und seit geraumer Zeit auch einen dänischen Gesang dabei singen. Wahrscheinlich hat es dazu wohl geborner Dänen bedurft. Ob die Gesänge aus dem christlich-lutherischen Gesangbuch sind, oder ob die Nachtwächter an der jetzigen Religionsfreiheit Dänemarks participiren, können wir nicht sagen. Hr. Crowe wird darüber vielleicht das nähere berichten. Jedenfalls wird er aus der jüngst gegebenen Nachweisung, dass seit 1850 über 200 dänische Beamte in der Administration, Justitz, Kirche und Schule angestellt sind, entnehmen können, bei welchen er sich erkundigen muss, denn was jene dänischen Beamten ihm sagen, das kann er viel bequemer bei Hrn. Regenburg im schleswigschen Ministerium in Kopenhagen, oder bei dem Staatsmann der diesem Ministerium selber vorsteht, erfahren. Hoffentlich wird Hr. Crowe es billig finden, dass das selbstständige Herzogthum Schleswig von seinen eingebornen Beamten und nicht von Dänen regiert werde. Jetzt genügt es ein eingeborner Schleswiger zu seyn om nicht angestellt zu werden, zumal wenn er auf der vertragsmässigen Universität für Schleswig zu Kiel studiert hat. Was wird Hr. Crowe dazu sagen, dass grade die höheren Posten, namentlich im Ministerium, mit solchen Personen besetzt sind die entweder Dänen oder in Schleswig nur geborne Renegaten sind, aber durch nichts bekannt geworden als gegenwärtig durch ihren dänischen Fanatismus. Leideer sind es gerade solche Renegaten welche bei allem Wechsel der Ministerium im Amt geblieben sind, und leicht mehr regieren als selbst ihre Vorgesetzten. Eine Aenderung der Minister wird dem Herzogthum wenig helfen. Möge nur Hr. Crowe seine Reise durch Schleswig recht bald antreten. Dem Herzogthum ist nichts enwünscter; hat es doch immer geklagt, dass die Diplomatie ohne Kenntniss der Verhältnisse über das Land verfüge. Das ceterum censeo der Herzogthümer ist: Entfernung alle dänischen Beamten und wiederherstellung des ursprünglichen Indigenats für alle Angestellten in den Herzogthümern, namentlich im Herzogthum Schleswig, und awar nicht bloss in den mit studirten zu besetzenden Stellen, sondern auch im Post- und Zollfach, und in der Volksschule. 

(Allgemeine Zeitung. 3. januar 1859)

Sir John Rice Crowe (1795 -1877) var engelsk forretningsmand og diplomat, britisk generalkonsul i Norge fra 1843. Før det havde han været 6 år i Rusland. De danske aviser var utilfredse med Ward som de mente kun hørte slesvigholstenske synspunkter.

I 1861 rejste den engelske konsul Rainals rundt i Slesvig. Heller ikke ham var de danske aviser synderlig tilfreds med. Harry Thomas Alfred Rainals var født i København og ved den britiske flåde i Østersøen 1854-1856, vicekonsul i København 1859, udpeget som undersøger af tilstandene i Slesvig 1860 og 1861, konsul på St. Croix 1863. I 1866 blev udpeget som ansat konsulatet i Manila, Philippinerne, men da han ikke forstod spansk, blev det annulleret. Han blev i stedet ansat som konsul i Baltimore.

Rainals fik en mindre sag på halsen i 1860 som vakte en del opsigt i England pga dens principielle karakter: Rainals var i 1860 blevet afkrævet hundeskat, men Rainals havde påberåbt sig at han var at betragte som udlænding. Den danske regering anså ham for dansk: han havde ansøgt om borgerbrev i 1848 og boede i Danmark - og dermed også havde svoret troskab mod den daværende danske konge, Frederik 7. Dette nægtede Rainals og påviste at han havde givet afkald på sit borgerbrev i 1859. At de danske aviser kunne anse en person der skulle have svoret troskab til Frederik 7. som uhildig i en undersøgelse af forholdene i Slesvig, siger måske en del om datidens presse.

Se også indslaget om Rainals' rejse til Slesvig i 1861.

Wards og vicekonsul Rainals beretninger om de slesvig-holstenske tilstand dukkede op i de engelske aviser i 1864. Her blev Wards dog som af de danske aviser betragtet som udtryk for tyske synspunkter. Og heller ikke Rainals blev tillagt stor betydning.