Fyringer i Slesvig. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Fra hertugdømmet Slesvig, 23. november. De seneste fyringer af højtstående og lavtstående embedsmænd har vakt endnu større opmærksomhed, fordi de ramte meget loyale mænd. Overdirektøren for byen Slesvig og overembedsmand for Gottorff- og Hütten-amterne (over 50.000 euro), GL. Davids, modtog afskedigelsesbrevet med den simple begrundelse "af højere statslige hensyn." Skønt han var en nidkær embedsmand under Friedrichstadts provisoriske regering og guvernørskab fra 1848-50, blev han støttet af hr. v. Tillisch forfremmet til ovennævnte høje embeder og opnåede offentlighedens respekt og tillid gennem lovlighed og medmenneskelighed. Han forsvarede også den tyske nationalitet i de ham underordnede landdistrikter, hvor sprogtvang fandt sted, så vidt muligt mod de danske gejstliges angreb og forsøgte at bevare de juridiske barrierer. Denne juridiske adfærd passer måske ikke med minister Wolfhagens højere statslige hensyn. Da han overtog porteføljen, havde han allerede sagt til embedsmænd, at han ikke blot ville udføre sprogreskriptet, men også ville bestræbe sig på at bringe det danske sprog endnu længere sydpå. Embedsmænd i Sydslesvig hvor det officielle erhvervssprog er tysk, modtager ofte danske breve. Efterfølgeren til hr. David, kammerherre v. Holstein, der er hjemmehørende i Holstein, betragtes som en levedygtig tilhænger af den Ejderdansk-skandinaviske bevægelse; det er den samme person der nægtede alle rettigheder til hertugdømmerne i rigsrådet. Lige så beslutsomt handler handler ministeren overfor gejstligheden og lader landsherrerne udnævne prædikanter hvor sognefællesskaberne tidligere havde forfatningsmæssig ret til at stemme.

Aus dem Herzogthum Schleswig, 23. Novbr. Die in jüngster Zeit mehrfach vorgekommenen Entlassungen von höheren und niedrigen Beamten haben um desto grösseres Aufsehen erregt, da sie sehr loyale Männer betroffen haben. Der Ober-Director der Stadt Schleswig und Oberbeamte der Aemter Gottorff und Hütten (uber 50,000 E), GL. Davids, empfing das Entlassungsschreiben mit der einfachen Motivirung "aus höheren Staatsrücksichten." Obgleich er unter der provisorischen Regierung und Statthalterschaft von 1848-50 in Friedrichstadt eifriger Beamter gewesen, ward er von dem Hrn. v. Tillisch zu den obigen hohen Aemtern befördert und hat sich in denselben die Achtung und das Vertrauen des Publikums durch Rechtlichkeit und Humanität erworben. Er schüsste auch die deutsche Nationalität in den ihm untergebenen Landdistricten, wo der Sprachzwang stattfindet, so viel als möglich gegen die Uebergriffe der dänischen Geistlichen und suchte die gesetzlichen Schranken zu bewahren. Dieses legale Verhalten mag zu den höheren Staatsrücksichten des Ministers Wolfhagen nicht passen. Derselbe hatte schon bei Uebernahme des Portefeuille gegen Beamte geäussert, er werde nicht nut das Sprachsrescript durchführen, sondern auch die dänische Sprache noch weiter nach Süden zu bringen bemüht sein. Wirklich empfangen auch schon die Beamten im südlichen Schleswig, wo die Geschäftssprache gesetztlich die deutsche ist, oft dänische Schreiben. Der Nachfolger des Herrn David's, Kammerherr v. Holstein, ein geborerner Holsteiner, wird als ein brauchbarer Anhänger der eiderdänisch-scandinavischen Richtung betrachtet; es ist derselbe, der im Reichsrath den Herzogthümern alle Rechte absprach. Gleich enschieden verfährt der Minister in dem geistlichen Stande und lässt den Landesherrn Prediger ernennen, wo bisher die Gemeinden verfassungsmässig das Wahlrecht hätten.

(Bayerisches Volksblatt. 3. december 1856)

Tegningen skal illustrere hvordan rettigheder rives i stykker. Titlen "Illustration zu dem Liede:" ("Illustration til sangen:") Under tegningen et digt: Treu im Denken, treu im Handeln, // Treu dem einst beschwornen Wort, // Ist der Däne ohne Wandeln, Schleswigs Schirm und Holsteins Hort" (Tro i tanken, tro i handling, // Tro mod ordet engang svoret til, // Er danskeren uden forandring, Slesvigs paraply og Holstens tilflugtssted”). Kladderadatsch 24. februar 1856.

(Slesvig-Holsten.) "Schw. Merkur" skriver fra Slesvig den 23. november: "De nylige afskedigelser af højere og lavere embedsmænd har forårsaget desto større omtale, fordi de har ramt meget loyale mænd. Chefdirektøren for byen Slesvig og øverste embedsmand for kontorerne Gottorff og Hütten (over 50.000 indbyggere) G. Davids modtog afskedigelsesbrevet med den simple begrundelse: "Af højere statslige hensyn." Skønt han var en ivrig embedsmand under den provisoriske regering og guvernørskab af 1848-50 i Friedrichsstadt. Han blev forfremmet til ovennævnte høje embeder af hr. v. Tillisch og opnåede offentlighedens respekt og tillid gennem sin retfærdighed og menneskelighed. han beskyttede også den tyske nationalitet i de ham underlagte landdistrikter hvor sprogtvangen finder sted, så meget som muligt mod de danske gejstliges overgreb og søgte at bevare de juridiske grænser. Denne juridiske adfærd passer måske ikke minister Wolfhagens højere statslige hensyn. Da han overtog porteføljen, havde han allerede sagt til embedsmændene at han ikke blot ville udføre sprogreskriptet, men også ville bestræbe sig på at bringe det danske sprog endnu længere sydpå. Faktisk modtager embedsmænd i Sydslesvig, hvor det officielle erhvervssprog er tysk, ofte breve på dansk. Efterfølgeren af ​​Hr. David, Kammerherre af Holsten, en indfødt Holsten, betragtes som en nyttig tilhænger af den eiderdansk-skandinaviske tendens; det er den samme, der nægtede alle rettigheder til hertugdømmerne i det kejserlige råd. Lige så beslutsomt gik ministeren frem hvad angik det gejstlige og lod de landsfyrsten udnævne præster, hvor tidligere menighederne grundlovsmæssigt havde haft stemmeret. Sådan skete det i Gelting i Angel, i Dretzbül, Neukirchen, Lygum og Ledt i amtet Tønder, hvor menighederne ellers ville have valgt tyske prædikanter. I Katting og Poppenbüll, Eiderstedt, har man i to år forgæves ventet på ministergodkendelsen af ​​oplægget til præstevalget, og man frygter også den allerhøjestes udnævnelser.

(Schleswig-Holstein.) Dem "Schw. Merkur" schreibtman aus Schleswig unterm 23. Nov.: "Die in jüngster Zeit vorgekommenen Entlassungen von höhern und niedern Beamten haben um so desto grösseres Aussehen geregt, da sie sehr loyale Männer betrroffen haben. Der Oberdirektor der Stadt Schleswig und der Oberbeamter der Aemter Gottorff und Hütten (über 50.000 Einwohneer) G. Davids empfing das Entlassungsschreiben mit der einfachen Motivirung: "Aus höhern Staatsrücksichten." Obgleich er unter der provisorischen Regierung und Statthalterschaft von 1848-50 in Friedrichsstadt eifriger Beamter gewesen, ward er von dem Hrn. v. Tillisch zu den obigen hohen Aemtern befördert und hat sich in denselben die Achtung und das Vertrauen des Publikums durch Rechtlichkeit und Humanität erworben. er schützte auch die deutsche Nationalität in den ihn untergebenen Landdistrikten, wo der Sprachzwang stattfindet, so viel als möglich gegen die Uebergriffe der dänischen Geistlichen und suchte die gesetzlichen Schranken zu bewahren. Dieses legale Verhalten mag zu den höhern Staatsrücksichten des Ministers Wolfhagen nicht passen. Derselbe hatte chon bei Uebernahme des Portefeuille gegen Beamte geäussert, er werde nicht nur das Sprachreskript durchführen, sondern auch die dänische Sprache noch weiter nach Süden zu bringen bemüht sein. Wirklich empfangen auchschon die Beamten im südlichen Schleswig, wo die Gechäftssprache gesetzlich die deutsche ist, oft dänische Schreiben. Der Nachfolger des Hrn. Davids, Kammerherr von Holstein, ein geborner Holsteiner wird als ein brauchbarer Anhänger der eiderdänisch-skandinavischen richtung betrachtet; es ist Derselbe, der im Reichsrathe den Herzogthümern alle Rechte abstprach. Gleich entschieden verfährt der Minister im geistlichen Stande und lässt den Landesherrn Prediger ernennen, wo bisher die Gemeinden verfassungsmässig das wahlrecht hatten. So ist es geschehen zu Gelting in Angeln, zu Dretzbül, Neukirchen, Lygum und Ledt im Amt Tondern, wo sonst die Gemeinden deutsche Prediger gewählt, haben würden. In Katting und Poppenbüll, landschaft Eiderstedt, wird seit zwei jahren vergeblich auf die ministerielle Genehmigung der Präsentation zur Predigenwahl gewartet, und man befürchtet ebenfalls allerhöcste Ernennungen."

(Regensburger Tagblatt : Kampf-Organ für nationale Freiheit und soziale Gerechtigkeit 5. december 1856) 

Amtmand Mathias Davids (1800-1877) blev 1834 stadssekretær og stadspenningmester i Frederiksstad, hvor han forblev kongetro i sit embede under Treårskrigen, med embeder i Husum. 1850-1856 var han amtmand over Gottorp og Hütten amter samt Stapelholm. Politisk henseende var han helstatsmand. I 1856 stemte han mod Carl Scheel-Plessens forslag om helstats-forfatningens forelæggelse for stænderne i Slesvig og Holsten. Han beholdt sin plads i rigsrådet, men nedlagde det 1863 efter at have stemt imod novemberforfatningen. Han afslog senere den preussiske regerings tilbud om en amtmandspost.

Amtmand Ulrich Adolph von Holstein (1803-1864) var søn af major, toldforvalter og Kirchspielvogt i Kellinghusen Henning Christoph Boëtius von Holstein (17641844) og Anna Maria f. Steffens (1781-1858). Han tog 1825 juridisk eksamen i Glückstadt, derefter amtssekretær hos amtmændene H.C.D.V. von Levetzow i Husum og C.F. Tillisch i Aabenraa. 1832 amtsforvalter og husfoged på Ærø. 1845 blev han amtsforvalter i Tønder, men efter krigens udbrud i  1848 måtte han forlade det forlade og flytte til København. September 1849 blev han adjungeret F.F. Tillisch som kasserevisor. 1850 amtsforvalter i Flensborg, stempelpapirforvalter og kammerherre og endelig som artiklen beskriver 1856 amtmand i Gottorp og Hytten Amter samt overstaller i landskabet Stabelholm. 

Han sad i Rigsrådet 1856, 1858, 1859, 1862 og 1863; i de 3 sidste som kongevalgt vicepræsident. I Slesvig stænder var han i samlingen 1857 kongelig kommissarius. Efter tilbagetrækningen fra Dannevirke i 1864, måtte han efter voldstrusler forlade embedet. Da han var syg og svag tog rejsen over Rostock og Ystad til København hårdt på ham. Han døde 17. april 1864.