Huuslægehonoraret. Det er, som bekjendt, her i Vandet en - fornemmelig blandt Kjøbstadbefolkningen - almindelig Skik, at Familier, som have nogenlunde Evne dertil, vælge sig en fast Læge, for i paakommende Sygdomstilfælde at yde den hele Huusstand fornøden Lægehjælp og forøvrigt være deres Raadgiver i Sundhedsanliggender. Herfor erholder Lægen en vis aarlig Betaling, hvad enten der forekommer hyppige Sygdomstilfælde eller aldeles intet, dog er det ikke ualmindeligt, at de, der have Evne, betænke Lægen med et høiere Honorar, naar særdeles Sygdomme har gjort mere end sædvanlig Krav paa hans Tid og Kræfter. Forholdet er saaledes en Art Assurance. Men medens det paa Landet og i nogle Kjøbstæder, overeensstemmende med naturlig Orden, er Brug, at Lægen efter Billighed bestemmer Honorarets Størrelse, er det derimod i Hovedstaden og endeel Kjøbstæder blevet almindeligt, at Vedkommende, som have engageret Lægen, fastsætte Honoraret, og at denne i det høieste undertiden spørger om han er tilfreds dermed.
I en tidligere Periode har denne Skik muligen været til Fordeel for Lægerne, idetmindste for dem, hvis Praxis faldt blandt den mere bemidlede Deel af Befolkningen, der ved rundelige Honorar gjorde det lettere for Lægen at yde Ubemidlede sin Bistand, thi det tør vel antages som anerkjendt, at Lægen i Almindelighed med samme Ufortrødenhed opfylder sin Pligt hos den Ubemidlede som hos den Bemidlede. I de senere Aar derimod har mangen Læge paa disse Steder havt fuld Grund til at beklage, at hans naturlige Ret til at bestemme Lønnen for sit Arbeide, er gaaet tabt for ham; thi medens de mere uheldigt stillede Samfundsclasser, der ikke have erholdt forøgede Midler til at bære Dyrtidens Tryk, have været nødte til at formindske Lægehonoraret, have de Classer, hvis Indtægter enten middelbart eller umiddelbart ere forøgede, i Reglen ikke forhøiet Lægehonoraret, og deraf er opstaaet et særdeles ugunstigt Forhold for den især af Kjøbstadspraxis levende Læge, som ikke kan andet end virke meget nedtrykkende paa den Aandsfriskhed , der er saa nødvendig til en heldbringende Virken i hans Kald.
Der hersker vistnok i det Hele en ofte urigtig Mening i Publikum om Lægernes oekoncomiske Stilling, idet man fra de faa heldigere Stilledes Forfatning feilagtigen slutter til de Øvriges. Men selv blandt dem, som have en temmelig betydelig Praxis, findes der kun faa, som see sig istand til at opspare Midler, hvorved de kunde bære de Afsavn, mulige Sygdomme og Alderdom medføre. Et sørgeligt Vidnesbyrd om Sandheden heraf er, at det paa den sidst afholdte Lægeforsamling i Roeskilde blev erkjendt, at det vilde falde for trykkende for de fleste Læger at bidrage 10 Rd. aarlig til den for trængende Læger stiftede Understøttelseskasse. Ved denne Forsamling blev det og fremhævet, at Lægerne maatte ved indbyrdes Overeenskomst søge at faae det Misforhold hævet, der det de stigende Priser paa Livets Fornødenheder var opstaaet mellem det hidtil erlagte Honorar og Lægens Forretninger. Det er og Indsenderne af nærværende Artikel bekjendt, at det paa flere Steder er skeet, og Lægernes Forlangende er med Velvillie blevet opfyldt af Befolkningen i de forskjellige Egne.
I Hovedstaden og de Kjøbstæder, hvor samme Skik med Hensyn til Lægehonoraret følges, vil imidlertid, paa Grund af den engang herskende Brug, en saadan Overeenskomst være det sidste Middel at tye til, og det er at haabe, at det ei heller vil blive nødvendigt; thi det kan neppe betvivles, at jo den Velvillie, som i Regelen findes mod Lægerne, vil foranledige at Enhver, som har nogenlunde Evne dertil, vil, efter at være gjort opmærksom paa denne Sag, imødekomme deres billige Krav paa forhøiet Honorar, saa at de uopfordrede supplere det efter bedste Skjøn, eller saafremt de ikke maatte finde sig foranledigede dertil, da uden Uvillie modtage Lægens Erindring i saa Henseende.
Idet Ovenstaaende bringes i Pressen af en mindre Lægekreds med Overbevisningen om, at samme Anskuelser deles saagodtsom af hele Landets Lægestand, tør vi antage at dHrr. Redacteurer af Provindsaviserne ville yde Standen en Tjeneste ved at optage denne Artikel i deres respective Blade.
Flere Læger.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. december 1856)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar