Kjobenhavn, den 25. Oktober.
Hs. Excellence Grev Carl Moltke har ved en Ukas af 13de October forøget Listen over de i Slesvig forbudte Blade med et nyt Nummer, idet han har forbudt i Hertugdømmet at "udbrede og holde" Bladet "Hamburger unpartheischer korrespondent von Staats- und gelehrten Sachen".
Hs. Excellence maa være en ganske forskrækkelig hidsig Mand. Det Blad, som han nu har udelukket fra sin Domaine - thi Grev Carl Moltke betragter aabenbart Hertugdømmet Slesvig som sin Domaine - , har vel aldrig hørt til de mest velsindede; det har endogsaa i de egenlige Oprørsaar 1848, 1849 og 1850 været aldeles slesvigholsteensk; men paa den anden Side har "Hamburger Correspondent" dog ogsaa altid forsaavidt havt Ret til at kalde sig "unparteiisch", som den selv i den allerværste Tid har givet Plads for mere end een Artikel i dansk Retning; endog midt under Krigen har den havt Artikler fra Kjøbenhavn, der vare skrevne aldeles i dansk Aand. Efterhaanden som Oprøret bukkede under, forandrede "Correspondenten" ogsaa Tone; de slesvigske Artikler, i hvilke man endnu tydelig saae den glødende Fanatisme og det inderlige Had mod Alt, hvad der har Navn af Dansk, stode i broderlig Enighed ved Siden af de loyal heelstatsligslesvigholsteenske Storkorscorrespondancer fra Kjøbenhavn, der ikke vare af Geheimeraad Scheel. Og nu i den allersidste Tid har "Correspondenten" bragt Adskilligt om den danske Heelstat, der i den Grad stemmede overeens med Ministeriets egne Udtalelser og Handlinger, at man næsten kunde mistænke den for at være et halvofficielt Blad. - Fra Ministeriets Standpunkt forekommer det os derfor i høieste Grad uklogt for een eller to Artiklers Skyld at forbyde et Blad, der har aabnet sine Spalter for ministerielle Forfattere, og ved Hjælp af hvilket Ministeriet turde haabe at skaffe sine Anskuelser langt lettere Indgang hos den gjenstridige Deel af Befolkningen, netop fordi denne modtager, hvad der kommer til den fra tydsk Side, uden Mistanke.
Forsaavidt bliver det nu forresten Ministeriets egen Sag; man maa overlade Medlemmerne af Geheimestalsraadet indbyrdes at forliges om de Dementis, som de dagligdags i det Ene og i det Andet give hinanden. Men Sagen har tillige den Side, fra hvilken den interesserer os Andre. Grev Carl Moltke har efterhaanden forbudt en Mængde tydske og adskillige danske Blade og nedlagt Interdikt mod en Legion af tydske Visebøger, Calendere, Almanakker og Kogebøger. Men hvor talrige hans Forbud end ere, saa række de dog ikke til at sikkre de Livegne paa hans Domaine mod al slet Læsning. Hvad kan det hjælpe at forbyde "Hamb. Nachr." og "Corrrespond.", naar "Alt. Merc." og "Børsen-Halle" kunne bringe alle de Artikler i de forbudte Blade, der angaae Slesvig? Hvad forslaaer det at sparke "Fædrelandet" og "Dagbladet" ud af den sydligste Deel af "Danmarks Rige", naar Provindsavisernes talrige Hob, der kunne tage Saameget de ville af begge Blade, uhindret passere Kongeaaen? Til hvad Nytte forbyder han Visebøger, Calendere og Kogebøger, eftersom Forbudet dog først kan komme, naar Bogen er læst af Nogle, og eftersom det kun bevirker, at den bliver slugt af Mange? Hvorfor lyse Ban over Skrifter, der kun læses af de mere Dannede, af dem, der allerede ere smittede af Fordærvelsen, naar Sandheder, som at 2 og 2 er 4, og at a b siger ab, uhindret kunne udbrede sig i Samfundets mindst oplyste Klasser?
Vil den slesvigske Minister endelig spille Pave, saa maa han være consekvent. Han maa begynde med at optage en Liste, ikke over de Bøger og Blade han vil forbyde, men over dem han vil tillade, - Listen vil neppe blive synderlig vidtløftig. Men han maa ikke blive staaende derved. Siden han ikke har Magt til at forhindre Folk Folk Norden for Kongeaaen og Sønden for Eideren i at skrive, saa bør han gaae den anden Vei og forhindre sine Livegne i at forstaae, hvad Danske og Tydske skrive. Han bør afskedige alle Skolelærere, forbyde al Underviisning i Skrivning og Læsning, og indtil han har drevet det saavidt, at disse farlige Færdigheder, der gjerne kunne kaldes Fandens Hovedpuder, ikke kiendes længere, bør han sætte en Gendarm ved hver enkelt Mand for at have Opsyn med hans Læsning. For ikke at berøve Slesvigerne al aandelig Føde, kunde Ministeren jo af Hs. Maj. Kongen erholde Bemyndigelse til for særdeles paalidelige Individer ad mandatum at udfærdige Bevillinger til at læse, i ganske særegne Tilfælde ogsaa til at skrive, eller ansætte specielle læsekyndige Embedsmænd, som kunde sammenkalde Folket paa Thinge ved Urnehoved og Slien og forelæse det resp. "Kjøbenhavnsposten" og "Altonaer Zeilung" til visse Tider af Aaret. - At sætte Folk ude af Stand til at læse er det eneste probate Middel; alt Andet er utilstrækkeligt eller kommer bagefter. Vil Hs. Excellence Grev Carl Moltke endelig være sikker mod Ildebrand, saa maa han reent forbyde Brugen af Ild.
(Dagbladet (København) 25. oktober 1853)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar