Den 19. august 1853 havde indenrigsministeriet i Bayern proklameret at Barry du Barrys produkt ikke skulle defineres som et lægemiddel, men som et næringsmiddel. Produktet blev også markedsført i Danmark i meget store annoncer, til tider med illustrationer:
DU BARRY's
Sundheds- og Kraft-Restaurations-Farina
Vidnesbyrd om du Harry's Revalenta arabica.
I aviser blev publiceret lignende vidnesbyrd.
Vi omtalte for nogen Ttd stden et nyt stærkt, udbasunet Lægemiddel, som et engelsk Tidsskift antydede at vare simpel Lindsemel; en Indsender i Fdl. bekræfter denne Formodning: ""Hvad Revalenta arabika" er, siger han, er endnu ikke klart, men det fortiener næppe Tilnavnet "arabica", og jeg tvivler meget om den "Nye Opfindelses" Nyhed. Apotheker Benzon paa Svane-Apotheket her i Staden har tilberedet en Sammensætning, hvis Bestanddele han ikke holder Hemmelig, naturlig Brystmel og Lindsemel med Gummi, der i Smag og Udseende aldeles Iigner "Rev-arab.", især efterat et let Farvestof er tilsat. Naar denne Komposition koges med Vand, Bouillon, Vin osv., er det umuligt at adskille de tvende Praparater fra hinanden, og hvad der er vigtigere, det af Benzon præparerede "Revalenta" synes at have de samme diætistiske Egenskaber. Resultatet af de Forsøg, jeg har havt Leilighed til at iagttage, staar aldeles ikke tilbage for dem med den importerede og udbasunede "Revalenta". Desuden besidder den danske "Revalenta" (dansk vistnok ligesaa berettiget som arabisk) den Egenskab, at den omtrent koster kun Halvdelen af Prisen for den arabiske og sælges i mindre Kvantiteter. Jeg kan derfor anbefale den til en ligesaa almindelig Brug for den fremmede, og henleder Opmærksomheden paa den."
(Ribe Stifts-Tidende 1. november 1853),
- For en 4 a 5 Aar siden var der en Jøde i London ved Navn Meyer Baruch; han havde hændelsesviis hørt omtale et Slags Meel ved Navn Revalenta arabica og forskaffede sig et ikke ubetydeligt Forraad af samme, Gud maa imidlertid vide hvorfra. Han averterede det i alle Aviserne i England, lod Placater opslaae paa Hjørnerne, bemalede Flisestenene i Regent-Street med Universal-Melets Navn, men kaldte det dengang Ervalenta (af Ervum-lens Lindsekorn), og havde i nogen Tid en uhyre Afsætning. Han udgav det for Productet af en vis Palmerod; men da man, ved chemisk at analysere det, fandt, at han havde sat Cayenne-Peber til, hvorved det, som Medicament i mange Sygdomstilfælde, kunde være til megen Skade for de Patienter, der afbenyttede det, fik Sundhedscollegiet i London Manden - der nu, for at være rigtig fiin, kaldte sig Barry du Barry - sat under Tiltale og, saavidt vi vide, idømt en klækkelig Mulct for Udbredelsen af dette skadelige Product . . . Men Fyren var ikke forknyt: han vidste, at Skandinaverne alttd komme bag efter de andre Mationer, og en skjøn Dag sender han en Ladning til vor gode Residentsstad, udbasuner Melets vidunderlige Egenskaber, og kalder det nu, for en Forandrings Skyld, RevaIenta'en, det hjælper jo baade for Snue, slet Humeur, boldne Fingre og Liigtorne, og Meyer Baruch du Barry sad nok saa rolig i London og grinede ganske umaneerligt af os. ... Men ikke nok med det; de danske Læger fandt sig beføiede til at fraraade deres Landsmænd at kjøbe dette dyre Lægemiddel, da de kunde faae det lavet næsten 100 Procent billigere hos Apothekerne i Kjøbenhavn, og dertil vilde dette være et ldetmindst uskadeligt Medicament, hvorimod man, at dømme efter alle Antecedentia, ikke kunde vide, om Baruch's Revalenta var skadeligt; ... dette maatte dog vel aabne Øinene paa os? ... "Nei, Undskyld!" som man saa ofte hører: det skulde man ikke have noget af; det var Brødnid, der talte ud af Lægerne, og det skal være notorisk, at næsten hele Oplaget af du Barry's Revalenta her i Byen var udsolgt, og de mageløseste Cure fortælles at være bevirkede ved Brugen af samme; - flere Invalider, der have mistet Fingre, Arme eller Been, skulle have taget Tilflugten til Revalenta'en, og det skal slet ikke undre os, hvis Meyer-Baruch-du Barry fortæller i sine næste Avertissementer i de engelske, franske og tyske Aviser, at Fingrene, Armene og Benene igjen ere voxede ud på vore danske Invalider ... (Aarh. Av.).
(Thisted Kongelig allernaadigst privilegerede Amtsavis og Avertissementstidende, eller Den nordcimbriske Tilskuer 12. november 1853).
Revalenta arabica.
Ofte seer man i Aviserne storpralende Anbefalinger for ubekjendte Lægemidler med straalende Etiquetter og glimrende Attester, men Ingen har endnu overgaaet du Barry i hans Anmeldelse af Revalenta arabica, hvilket Middel fortiden synes at betragtes som et Universalum imod alle Sygdomme; det er vistnok derfor ikke utidigt, at oplyse Publicum om Beskaffenheden af dette kostbare Product. For nogle Aar siden anførtes i Materialisternes Priiscouranter fra Hamborg et Meelstof kaldet Ervalenta, formodentlig præpareret af Lindsen (Ervurn lens, L.), med den Bemærkning, at det havde viist god Virkning i forskjellige Bryst- og Mave tilfælde; det blev imidlertid ikke paaagtet og, idetmindste hertillands, ikke videre udbredt og afbenyttet ; nogen Tid efter fremtræder, rimeligviis det samme Stof, under det pompeuse Navn Revalenta arabica, med høittravende Bemærkninger om dets helbredende Egenskaber i næsten alle Sygdomme og til en Priis af over 3 Rbd pr. Pd. Sagkyndige fandt sig naturligviis opfordrede til en nøiagtig Undersøgelse af Productets Bestanddele. Resultatet heraf vil jeg tillade mig at meddele Publiciim. Dr. F. L. Winckler, en bekjendt grundig Chemiker i Tydskland, har anstillet 9 forskjellige analytiske Prøver med Revalenta og Melet af den almindelige hvide Bønne (Viscia faba L.) og i alle Forsøg har begge Meelstofferne viist aldeles eens Phænomener, saa at han kom til en til Vished grændsende Overbeviisning om, at det beromte Revalenta arabica ikke er andet end fint Bønnemeel, som vil kunne haves for 12-16 sk. pr. Pd. Efter en anden Chemiker, Braconnots, Analyse indeholder Bønnemeel en stor Mængde reent Meelstof, foruden Plantestof, meget lidet Sukker og Salt: Melet af Bønnen formener han derfor at være meget nærende, let fordøieligt. og burde som et billigt og kraftigt Næringsmiddel, behørigt tilberedt, vistnok i mange Tilfælde, selv hos Syge, foretrækkes for mange andre Spiser; de samme Egenskaber kan man maaskee tillægge Revalenta, men videre virker det rimeligviis ikke. Couleuren, lyseguul, kan være paasat med Safran. En anden bekjendt Mand af Faget, Professor Runge i Oranienborg, har ladet Følgcnde indrykke i "Berliner Nachrichten":
"Skjøndt det ialmindelighed er en rigtig Læresætning, at den Forstandige tier til Tidens Naragtigheder, saa finder jeg dog at Berlinernes Forstandighed gaaer for vidt, naar de tie til Hr. du Barrys uforskammede og haandgribelige Praleri og Prelleri. Et Meelstof, som efter sagkyndige Englænderes Skjøn bestaaer af Lindse- og Bygmeel, bliver af fremmede Handlende solgt under Navnet Revalenta arabica til en Priis af 20 Sølvgroschen for ½ Pd. og anprises som et Middel, der helbreder alle Sygdomme. Disse Mennester arbeide i et formeligt Raseri for at helbrede de syge Berlinere, og daglig fyldes Aviserne med Lovprisen og Sygehistorier, som langt overgaae hvad hidtil nogen Mirakeldoctor har løiet. Er en slig Fremfærd forenelig med vor Medicinallov? Ingen hemmelige Lægemidler maae sælges, og her skeer det ustraffet offentlig. Retten dømte for kort siden en Kjøbmand i 5 Rbd. Mulet for at have solgt Kamilleblomster for 1 Groschen, en Anden blev endog truet med at miste sin Handelsret fordi han havde solgt Viinsteenssyre og Natron. Du Barry driver derimod med sit Middel en uforstyrret Handel og Lager for en Vareartikel, som ikke koster ham to Groschen pr. det Tyvedobbelte. Vil man endnu vedblive at lade sig saa grovt prelle? Det er muligt; thi Menneskene troe alt for gjerne paa et saadant Undermiddel, som idetniindste lover halv Udødelighed."
Nykjøbing Apothek i Jylland
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 14. november 1853).
Københavns stadsfysikus forbød annoncerne som bedragerier. Trods lægevidenskabens afvisning af midlets virkninger, fortsatte firmaet sine store annoncer igennem flere årtier.
Ribe Stifts-Tidende 27. juni 1854 omtaler pjecen "Revalenta arabica des du Barry, ein grossartiger Betrug, von Albert Frickberger" som afslører midlet som et bedrag. Det korrrekte navn er Frickhinger. Artiklen mener at revalenta arabica havde udspillet sin rolle, men at markedet var fyldt med andre lignende midler.
Se også "The Natural Regenerator of the Digestive Organs (the stomach, liver, spleen, kidneys, bowells, nerves..." (1855).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar