27 januar 2021

Cholera i Skagen. (Efterskrift til Politivennen)

Som af offentlige Tidender allerede bekjendt er den i Skagen fra medio Juli grasserende Cholerine af epidemisk Natur trods Sundhedscommissionens Foranstaltninger og Districtlæge Steenbergs utrættelige og opoffrende Bestræbelser for omtrent en Maaned siden uden Smitte andetstedsfra udartet til epidemisk Cholera. Epidemien synes her at have antaget den samme snigende Characteer, som Typhusepidemien for nogle Aar tilbage, langsomt fremskridende og trækkende i Langdrag. Saalænge den ved enkelte skuffende Standsninger i Udbredelsen syntes at give Udsigt til snarlig Forsvinden have vi ikke villet anraabe den smukke danske Veldædighed, der for andre Steder allerede har bragt saa betydelige Offre; men nu tør vi ikke tøve længere, saameget mindre som den her uafhjælpelige Dyrtid og Vinterens Nærmelse i bet Grad forøge Sygdommens truende Rædsler. Undertegnede udsende derfor tillidsfuldt en Opfordring til ædelsindede Medborgere om at komme os til Hjælp med milde Gaver i Penge og Andet, overbeviste om, at Hjælpen, som allerede er bleven os til Deel fra Nabostæderne uden Opfordring, endmindre efter en saadan vil udeblive for denne Danmarks fattigste Kjøbstadcommune, i hvilken vel en Trediedeel af Befolkningen Frister Livet under de sørgeligste vilkaar, tildeels i usle og utætte Hytter, uden varme Sengeklæder, uden tilstrækkelig Beklædning, med halvnøgne Børn, for hvem Linned og Strømper bogstavelig ere en ligesaa stor Luxus, som god og nærende Føde for Skagens Proletariat. Enkeltviis er paa andre Steder Armoden ikke mindre, men næppe nogetsteds i hele Landet saa udbredt. Her er et rigeligt Cholerastof, som tilmed finder Næring, blandt Andet, ved de idelige Forkølelser, som selv Skagboens hærdede Legeme ikke kan undgaae under hans Færden paa Havet. Til nogenlunde under en Choleraepidemi at afhjelpe denne Elendighed, og, saavidt muligt for Mennesker, at forebygge Sygdommene befrygtende Udbredelse - imod hvilken et naadigt Forsyn sikkert har givet den bedste Hjælper i den raske Havvind fra alle Sider - ved offentlige Foranstaltninger, ved Understøttelig af Afdødes Efterladte, af hvilke der allerede er et forholdsviis ikke lidet Antal, ved de meest Forarmedes Bespiisning med nærende Føde, ved de meest Blottedes, især Børns, Beklædning med Linned og Uldent, ved Anskaffelse af brugelige Sengeklæder eller Surrogater derfor, ved de sletteste Boligers Udbedring, er det ligesaa aabenbart, at Communens enkelte Bemidledes og dens faa Velstaaendes Kræfter ere saa langt fra at strække til, som at vi have overtaget et meget vanskeligt Hverv paa et Sted, hvor de til Hensigternes Opnaaelse fornødne Midler for en stor Deel ikke forefindes, ja ikke engang ere at faae for Penge. Destomere trænge vi til kjærlig Bistand af den danske Gavmildhed i de forskjellige paapegede Retninger, og for enhver saadan Gave vil vor Taknemlighed være ligesaa inderlig som Trangen til Gaven er stor!

For det Modtagne skal Tilstaaelse blive offentlig meddeelt.

Vi tillade os ærbødigst at anmode de ærede Herrer Avisredacteurer om velvillig Optage se af Foranstaaende i deres respective Blade. Comiteen til Understøttelse af de ved Choleraepidemien i Skagen Nødlidende og Afdødes Efterladte, den 8de November 1853. 

N. P. Christensen, Kjøbmand. Th. Meyer, Fyrinspecteur. B. Andersen, Borgerrepræsentant, Dbrmd. N. Kjelder, Strandingscommissionair. L. Klemmentsen, Borgerrepræsentant. I. C. R. Berg, Sognepræst.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. november 1853, 2. udgave).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar