(Aalb. Av.) Fra Grønland haves følgende Beretning, skrevet midt i August: "Vi have havt den strengeste Vinter, som man i Mandsminde kan erindre. Endnu langt ud paa Foraaret var Havet tillagt med Iis. En Mængde Eskimoer omkom af Hunger, uden at der var muligt at komme dem til Hjælp. Ogsaa i Nærheden af den danske Bolig gik 256 Eskimoer tilgrunde. Iismasserne inddesluttede dem, og de om Sommeren ophobede Forraad vare aldeles udlomie. Tilsidst satte de nævnte Eskimoer sig i en af Huder forfærdiget Baad og søgte at trænge igennem Isen, som havde begyndt at aabne sig noget. Da man kom iland, fandt man alle Mænd døde, med Undtagelse af tre Personer, der dog ligeledes omkom saasnart de havde taget nogen Føde til sig. Alle Ligene bleve fundne nøgne; de af Huder forfærdigede Klæder vare formodentlig brugte til Føde. Noget Lignende har fundet Sted paa andre Punkter i Grønland; man regner, at omtrent 500 Mennesker ere døde Hungerdøden. Briggen "Balder", der var ladet med Proviant, gik under med Mand og Muus. (Freja.)
(Ribe Stifts-Tidende 19. januar 1858).
Briggen Baldur blev bygget 1850 til Grønlandske Handel og sejlede 1851-1856. Det forliste efter afgang fra København 26. marts 1856 mod Sisumut under kaptajn F. Ocken, formentlig pga. medført krudt der var lækket af fustage. Alle omkom. Blandt de 10 passagerer var inspektør Carl Peter Hollbøll (1795-1856) med familie, pastor Mossin og kolonibestyrer Elberg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar