15 februar 2021

Kloakvæsen i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Uddrag af diskussion i Borgerrepræsentationen i København om indførelse af kloakvæsen (forkortet):

Overpræsidentens Votum lyder:

- - -

2. her i Landet vil Anlægget af et Cloaksystem ikke passe for vore climatiske Forhold.

Efter den Erfaring , jeg har været istand til at forskaffe mig, udfordres der ikke nogen høi Kuldegrad til at fremkalde Forlegenheder af en høist ubehagelig Beskaffenhed paa de Steder her i Staden, hvor der inden i Husene ere anbragte faste Water-closets, og det ligger i Sagens Natur, at Frostens Indvirkning maa være end større paa de i Gaarden anbragte Latriner, naar disse først gives en paa et Cloaksystem beregnet Indretning. Hr. Simpson, der efter min Opfordring i sin afgivne Betænkning har yttret sig angaaende dette Punkt, har ogsaa indrømmet de i Climaet begrundede Vanskeligheder, men derhos formeent, at de deraf flydende Ulemper, ved Anvendelsen af hensigtssvarende Forsigtighedsregler, maae kunne forebygges; Muligheden heraf kan vist heller ikke betvivles; men netop i saadanne Bygninger, hvor en slig Forsigtighed meest vilde behøves, kan derpaa mindst gjøre Regning, og hvor den tilsidesættes er det, naar først Ledningsrørene ere tilfrosne og det nu brugelige Reparationsapparat da ikke længere haves til Afbenyttelse, - kun altfor meget at befrygte, at der vil udbrede sig Stank og Umulighed i endnu høiere Grad end for Tiden er Tilfældet.

- - -

3. At enhver Ejendomsbesidder skal finde sig i, at Naboens Cloakledning, hvor Omstændighederne udkræve det, føres over hans Grund.

Hvilke de Omstændigheder ere, der skulde begrunde en saadan Servitut, er ikke betegnet i det til Indenrigsministeriet indsendte Udkast til en Cloaklov, og det er vel heller ikke muligt, hvorimod Bestemmelsens Anvendelse væsentligst vil komme til at beroe paa Technikernes Skjøn, eftersom Arbeiderne rykke frem, men allerede det Discretionaire ved en saadan Bemyndigelse, om den end anvendes med nok saa megen Varsomhed, vil bidrage til Forøgelse af den Misfornøielse, derved kan fremkaldes, og det saa meget mere, som der ikke blot er Spørgsmaal om en forøget Forstyrrelse for den paagjældende Eier ved det første Anlæg, men han er ogsaa udsat for senere Opgravninger og de dermed forbundne Ubehageligheder, naar Ledningen fra Nabo Grunden skulde springe eller forstoppes.

4. Fremdeles er det en uheldig Omstændighed, at Latringjødningen ved at bortskylles igjennem Cloakerne, gaaer tabt for Agerbrugene, hvad enten den udskylles i Havet eller opsamles i et dertil indrettet Reservoir, thi det ligger i Sagens Natur, at den, sammenblandet og fortyndet med de store Vandmasser, (100 a 150,000 Tdr. daglig) der tillige passere Cloakerne, maa miste sin frugtbringende Kraft.

For Staden selv er Gjenstanden vel af mindre Vigtighed, da den Indtægt, Byens Kasse hidtil har havt deraf, i Gjennemsnit kun kan anslaaes til et Par Tusinde Rd; men af mange Landbrugere i Omegnen vil den komme til at savnes, hvilket navnlig gjælder om den ved Anvendelse af Tøndesystemet udførte og dernæst med vegetabilske Substantser blandede Latrin-Gjødning, efter hvilken der, - om end Blandingen hidtil kun har været udført paa en ufuldkommen Maade, - stadig er mere Efterspørgsel end der kan tilfredsstilles.

5. Endvidere maa det under Afveielsen af Grundene for og imod en fuldstændig Cloakindretning her i Staden, formeentlig blive en Gjenstand for særlig Betragtning, at Stadens Brolægning, der i den senere Tid er betydelig forbedret, og om nogle saa Aar vilde være bragt paa det Punkt at den maatte tilfredsstille enhver billig Fordring, ved Anlæggets Gjennemførelse, saavidt jeg formaaer at indsee, vil blive sat i høi Grad tilbage. Vistnok vil den allerede lide ved Nedlæggelsen af Vand- og Gasledningerne, men da disse anbringes paa Gadernes Sider, hvor Vognfærdselen og det derved bevirkede Tryk er mindre, kan den skadelige Indflydelse deraf dog ikke blive saa stor, som ved Cloakledningerne, der ordentligviis ville blive nedlagte dybere og under den egentlige Veibane. 

- - -

Hvad dernæst angaaer Latringjødningens Bortskaffelse, der udgjør Hovedmomentet i Cloakbevægelserne, da har jeg for mit Vedkommende - af den Overbevisning, at den paa fuldkommen tilfredsstillende Maade vil kunne besørges ved en velordnet Anvendelse af Tøndesystemet, hvis Hensigtsmæssighed selv den hygiejniske Commission(om end kun in sullsidiurn, saalænge der ikke haves noget Cloaksystem) har anerkjendt; og som uanseet den utilfredsstillende Maade, hvorpaa det hidtil har været gjennemført formedelst Entrepreneurens Mangel af tilstrækkelige Pengemidler, dog har fundet saameget Bifald iblandt Stadens Indvaanere , at det allerede bruges i omtrent 500 Huse og Gaarde. Kunde man først forene sig om dette System, blev dels Gjennemførelse dernæst normeret med passende reglementariske Bestemmelser (iblandt hvilke navnlig maatte optages den, at det fra Sundhedspolitiets Side skulde kunne gjøres vedkommende Grundejere til Pligt, at afbenytte Tønder og at lade Latrinkulerne tilkaste, hvor disse befindes at udbrede skadelig Stank) og blive endelig disse Bestemmelsers nøiaglige Overholdelse stillet under Control af en dertil særlig ansat energisk Politiofficiant, vilde Reenlighedens og Sundhedens Fordringer i denne henseende, uden nogensomhelst Bekostning for Communen, kunne ventes endnu sikkrere tilfredsstillede, end ved Cloaker, i hvilken Henseende jeg maa henholde mig til hvad jeg har anført ovenfor under Nr. 2.

- - -

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 30. juni 1854, 2. udgave)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar