Postnyheder. Kl. 1 modtoge vi Hamborgposten fra igaar Morges. Efter en længere Taushed har Morning Chronicle i følgende Artikel udtalt sig om de danske Anliggender. Artiklen lyder saaledes :
"Blandt de mange Forviklinger, som Revolutionen i 1848 fremkaldte, var ingen mere alvorlig og langvarig, end de, som stammede fra Opstanden i "Schleswig-Holstein". Denne Bevægelse var ikke alene af revolutionair Natur. Den Forstyrrelse, der herskede paa hele Fastlandet, udgjorde vel ogsaa et Element i denne Strid, men der vare tidligere bestaaende Grunde til Fjendskab, som gave denne Kamp en særegen Charakteer. Den danske Krig var i sit Væsen mere en Krig mellem Folkestammer, end mellem Meninger. Forsøget paa at frigjøre Hertugdømmerne fra den danske Krones Control var for største Delen en Stræben til Fordeel for den tydske Nationalitet. I mange Aar havde den tydske Befolkning i Monarchiet med Længsel ventet paa en Tid, da den kunde bevirke en Adskillelse fra dens skandinaviske Medundersaatter, og den tydske Forbundsdags Diplomati var bleven virksomt anvendt til at modsætte sig alle Forsøg fra Danmarks regjerende Fyrstes Side paa at consolidere sine Riger og Lande og fastsætte Arvefølgen for Fremtiden. Dette sidste Spørgsmaal var endnu uafgjort i Begyndelsen af Revolutionen, og det danske Hof, som blev understøttet af Nationalpartiet, havde dengang aabenbart i Sinde at anvende ethvert passende Middel for at centralisere Bestyrelsen yderligere og hævde den fremherskende Nationalitets yderste Rettigheder. De tydske Indbyggere i Hertugdømmerne - som ikke uden Grund stolede paa, at den Understøttelse, de havde erholdt endog fra den forsigtige Forbundsregjering, vilde blive dem langt rigeligere til Deel under Mellemeuropas forandrede Omstændigheder - grebe til Vaaben. Deres erklærede Bevæggrund var deres Ønske at modsætte sig det danske Parties Overgreb og at vedligeholde Hertugdømmernes gamle Forbindelse og constitutionelle Privilegier. Dog var Striden ikke ganske begrundet paa disse tilsyneladende rimelige Grunde. Det folkelige Parti i Tydskland havde fornemmelig det Maal for Øie at knytte de tvende omhandlede Provindser til Tydskland og indvie det nye til Liv gjenvakte Keiserrige ved en Erobring, og det brød sig ikke om at undersøge alt for nøie den danske Regjerings foregivne Overgreb. Nogle paastode, at Bevægelsen i Hertugdømmerne var aldeles demokratisk, medens Andre forsikkrede lige saa bestemt og med tilsyneladende større Grund, at Opstanden var aristokratisk. Men uden at tage Hensyn til Sligt antoge Rigsdagen i Frankfurt og de svage Regjeringer i de enkelte Stater sig den tydske Sag i Hertugdømmerne. Desuden tog den nærmeste Prætendent til Arvefølgen i disse Provindser en vigtig Deel i Striden. Hvis den nuværende Konge af Danmark var død uden at Arvefølgesagen var bleven afgjort, vilde Hertugen af Augustenborg have staaet blandt de første Concurrenter til den hertugelige Krone. Han besluttede imidlertid at forene sig Sag med Oprørernes og søge en Afgørelse med Hensyn til sine Fordringer ved en Appel til Vaabenmagten, og Kampen dreiede sig følgelig ikke alene om politiske og nationale Antipathier, men den blev tillige en Successionskrig og en Modstandskrig mod Angreb fra Udlandet.
"I disse Henseender omfattede det danske Spørgsmaal større og mere indviklede Interesser, end den italienske og ungarske Opstand. [Artiklen beskriver her kort situationen der ].... med Hensyn til Danmark forholdt Sagen sig anderledes. Det var lige fra Begyndelsen klart, at den danske Regjering var stærk nok til at hævde Kronens Autoritet, og den tabte heller ikke i Anseelse under dens ulige Kamp mod de tydske Forbunds-Tropper. Men det vanskelige Arvespørgsmaal stod endnu tilbage at afgjøre, og førend det blev ordnet, kunde der ikke være Haab om en varig Fred. Det var fra Begyndelsen aabenbart, at der i Tydskland ikke manglede paa Understøttelse for ethvert Parti i Hertugdømmerne, som tragtede efter Monarchiets Sønderlemmelse. Preussiske Diplomater, Professorer i Jurisprudents og Historie og de vildeste Demokrater vare lige villige til at forene deres BestræbeIser med Hensyn til dette ene Punkt, og det var aabenlvst, at der ingen virkelig Fred kunde være, hverken for Øieblikket eller for Fremtiden, naar den ikke var grundet paa en Tractat , som garanterede de danske Rigers og Landes Integritet. At udvirke dette var Hensigten med London-Protokollen. Det var af største Vigtighed for den europæiske Politik at gjøre Ende paa Krigen i Schleswig-Holstein - et Resultat, som ikkun kunde opnaaes ved at fjerne den Uvished, der herskede med Hensyn til den tilkommende Arvefølge i Danmark. Det blev følgelig besluttet at lade Kongeriget bestaae med sine nuværende Grændser, og de contraherende Parter paatoge sig, fra de forskjellige Descendenter af den oldenborgste Familie at erholde det fornødne Afkald paa deres respective Retligheder i Hertugdømmerne.
"Hvis denne Overeenskomst var bleven hurtigt udført, vilde megen Blodsudgydelse være bleven forebygget. Men paa den Tid stemte det med visse tydske Regjeringers Politik at lægge enhver mulig Hindring i Veien for Opfyldelsen af de Forpligtelser, som kunde synes at stride mod det nationale Parties Interesse, og følgelig samlede Opinionen nyt Mod og fortsatte Kampen. For de sørgelige Tab de lede, maae fornemmelig de dadles, som opmuntrede og understøttede dem til det Sidste. Men da endelig den tydske Politik undergik en mærkelig Forandring, blev Londonner-Protokollen gjennemført, og de "schleswig- holsteinske" Tropper bleve afvæbnede af et østerrisk Corps. En saadan Intervention havde naturligviis sin ugunstigeSide. Forbunds-Commissairerne gjorde stræng Paastand paa Bibeholdelsen af den administrative Forening mellem Hertugdømmerne, og de synes at have været meget bange for at Danmarks demokratiske Institutioner skulde nærme sig den tydske Grændse alt for meget. Det var imidlertid en uomtvistelig Fordeel, at man havde faaet en Ende paa den blodige Krig, der var bleven ført med saa fortvivlet Haardnakkethed mellem de Danske og "Schleswig-Holsteinerne", og der stod ikke andet tilbage end at tage Forholdsregler for at fjerne Aarsagerne til en lignende Strid i Fremtiden. - Monarchiets Integritet blev garanteret, men det var ogsaa nødvendigt at blive enig om Arvefølgen og erholde de forskjellige tydske Fyrstehuses Samtykke, som vare interesserede i Sagen
[Artiklen fortsætter herefter med at udtrykke forventninger til den nye aftale, og skriver bl.a. at indlemmelse af hertugdømmerne er et dårligt eksempel til efterfølgelse, ejheller en ødelæggelse og ydmygelse af hertugdømmerne.]
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. april 1852, 3. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar