23 oktober 2020

Krigen 1848-1851: September 1850. (Efterskrift til Politivennen)

12. september 1850 Slaget ved Mysunde. 

Efter at toldforskellen mellem kongeriget og hertugdømmet er ophævet, og toldafgifterne for et væsentlig antal varegenstande af alle arter er blevet forhøjet i det slesvigske, har naturligvis købmændene måttet forhøje deres varepriser og i de fleste tilfælde stillet dem lige med dem i kongeriget. Men det vil nu også være højst nødvendigt at mål og vægt ved en lovbestemmelse bliver gjort lige med kongerigets, fordi køberen ellers for de samme priser som i kongeriget kun får målt og vejet efter det slesvigske, ringere mål og vægt. Det danske lispund har 16, det slesvigske kun 14 pd., den slesvigske alen er en sekstendedel kortere end den danske. Det ville derfor være at ønske at regeringen snarest muligt lod indtræde en udjævning i denne henseende.

Ribe Stifts-Tidende, 24. september 1850.

Fra Flensborg skrives under 18. septbr. I Eidersted er omtrent en snes bønder og karle blevet
arresteret, fordi de med høstforke etc. har overfaldet tre danske soldater som kom i deres egn for at indkøbe noget smør til kompagniet. De tre soldater havde forsvaret sig godt mod overmagten og bragte et af disse forrykte mennesker med ind til kvarteret. Denne person angav de øvrige som derpå blev afhentede af dragoner. - Ellers er man i Tønning og i Eidersted ikke utilfreds med det nye (danske) regimente og glæder sig ved udførselstoldens afskaffelse på kvæg, en foranstaltning der nu kommer tilpas ved den atter åbnede direkte forsendelse til London. Hovedsagen er for disse mennesker at landet får fred. De er ligesom i andre egne inderlig kede af krigen. (Dvk.)

Ribe Stifts-Tidende, 24. september 1850

Notitser begyndte nu at antyde repressalier mod modstandere af danskernes tilstedeværelse, og en egentlig dæmonisering af disse opsætsige kan man læse i Ribe Stifts-Tidende:

Fra Slesvig skrives i "Nieders. Zeit." af 14. ds.: "Bortsendelsen af et antal fruentimmer og børn herfra over Flensborg og København og Holsten synes at være en hård forholdsregel; men vedkommende må virkelig alene tilskrive sig selv denne hårdhed. Når fruentimmerne ikke under belejringstistanden kunne lægge bånd på deres tunge, men udskældte soldaterne, ja endog (som man påstår) spytte efter dem, og overhovedet te sig som om de ikke var ved deres fem, så er det vist det bedste at de bliver bortsendt i nogen tid for at lære verden at kende. Opsætsighed bør ikke tåles. Armeens disciplin er fortræffelig og den har allerede vundet en stor del af befolkningen. Det gælder blot om at forjage oprørets dæmon; Sydslesvigerne er loyale; men beboerne er meget uvidende og læser for det meste dårlige ugeblade, på hvilke de trods de håndgribelige løgne, tror som på et evangelium. Går man blot nogenlunde godt klædt, tager enhver hatten af for en, om han også ser ham første gang. Deres bortløbne embedsmænd havde tyraniseret dem forfærdeligt; det var dem forment at være af anden mening end de ordførende advokater, eller i alt fald umuligt, når de ikke ville betegnes som "danske" og stå i fare for at miste deres borgerlige næring. Den der desuagtet opponerede, blev gjort latterlig og derved tvungen til at tie, og tav han desuagtet ikke så blev han erklæret for forrykt eller købt af de danske. 

Beseler der var advokat her, befandt sig tidligere i meget slette omstændigheder, så at han tit forgæves måtte sende bud hele byen om for at opdrive 100 daler; det var først kollekten i Tyskland og siden revolutionen, der bragte ham paa benene. Han var oppe at kives med sine medsammensvorne om de sammenbetlede penge; de ville have dem betragtede som slesvig-holstensk nationalejendom; men han påstod at de tilhørte ham. Endelig kom man til et forlig; han fik en del af kapitalen for at betale sin gæld og renterne af det øvrige. Man spekulerede allerede dengang i stilhed på de kongelige kasser i Rendsborg. Før så Slesvigs højere embedsmænd med foragt ned på advokaten Beseler; da regenten Beseler viste sig så standsede de i seks skridts afstand og gjorde front for den forrige advokat. (Vejle Avis).

Ribe Stifts-Tidende, 24. september 1850.

29. september-6. oktober 1850 belejrede den slesvig-holstenske hær forgæves Friedrichstadt, hvorved byen led omfattende ødelæggelser af bombardementet og de efterfølgende kampe. Allerede på dette tidspunkt var det slesvig-holstenske nederlag dog forudsigeligt, aviserne beskæftigede sig nu med "oprydningen" af embedsmænd.


"Surprise of Holstein patrol", illustration fra Illustrated London News, 19. oktober 1850.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar