De dansk-vestindiske Besiddelser. (Skjøndt vi allerede efter private Efterretninger have meddeelt det Væsentlige af det, der er hændet paa Øerne i Anledning af Opstanden paa Tortola, saa ville vi dog efter "Dep.-Tid." meddele den officielle Indberetning.)
- - -
I Begyndelsen af August Maaned vare de danske Øer blevne foruroligede ved et paa den nærliggende engelske Ø Tortola udbrudt Oprør blandt den arbeidende Befolkning mod den lovmæssige Øvrighed, i hvilken Anledning Gouvernementet havde fundet det rigtigt, da Øen var aldeles blottet for Militair, og Præsidenten, Oberst Chads, havde anholdt om Hjælp, at stille en Afdeling danske tropper til Præsidentens Disposition. Detaillerne af denne sørgelige Begivenhed vare efter de Gouvernementet foreliggende Akter følgende:
Den lovgivende Myndighed paa Tortola havde, for at tilveiebringe Midler til standsættelsen af Retshuset, Fængslet og Fattighuset i Roadtown (Regjeringens Sæde), paalagt en extraordinair Skat af 8 Styver for hvert Qvæghøved. Betalingen af denne Skat, der skulde finde Sted den 1ste August, modsatte den arbeidende Befolkning sig paa det Bestemteste. Omtrent 50 Negere, bevæbnede med Knipler, mødte i Roadtown paa Kassererens Contoir og forlangte, at han skulde modtage blot den almindelige Skat af 16 Styver og ikke 24; paa hans Afslag begyndte Negerne Voldsomheder, tvende af de Værste bleve arresterede, Mængden søgte at befrie dem og anfaldt Constablerne, men maatte dog tilsidst drage sig tilbage, truende med at ville komme igjen den følgende Dag. Samme Dag Kl. 8 Aften skrev Præsidenten, Oberst Chads, til Commandanten paa St. Thomas og meddeelte det Forefaldne, idet han i indtrængende Udtryk anholdt om umiddelbar Hjælp enten af en Orlogsmand eller af Tropper. Denne Skrivelse ankom til St. Thomas den 2den om Morgenen. Den af Negerne udførte Trudsel om at komme igjen iværksattes samme Dag, idet Kl. 10 Formiddag en Sværm af omtrent 1500 Landnegere drog ind i Roadtown og forlangte, at Extraskatten skulde bortfalde og de to arresterede Hovedmænd frigives. Da dette blev negtet, befriede de selv de to Hovedmænd og angrebe Retshuset, hvorfra nogle forsamlede Constabler fyrede paa dem. Forbittrede herover satte Oprørerne Ild paa Retshuset, bemægtigede sig et derværende betydeligt Antal Geværer, anlagde Ild paa flere Steder, ødelagde flere Huse og truede med at ville myrde alle Blanke og Couleurte, sigende: at de ville have et lille St. Domingo. De forskrækkede Indbyggere flygtede bort i Hobetal, og samme Dags Aften og Nat ankom en stor Mængde Flygtninge, meest Børn og Fruentimmer, deels til St. Thomas, deels til St. Jan. Blandt Flygtningerne var Oberst Chads's Familie; selv vilde han ei forlade Tortola, men blev tilbage med to Tjenere i Gouvernementshuset med tillukkede Indgange. Da den største Deel af Byen var ødelagt, begave Oprørerne sig ud paa Landet og fortsatte her Ødelæggelsen. Den 3die Kl. 9½ Formiddag sendte Commandanten paa St. Thomas og St. Jan et Commando, bestaaende af Premierlieutenant Baron v. Rosenkrantz med 30 Mand og 1 Haubitz, til Tortola i den danske Skonnert "General von Scholten" og ankom samme Dags Aften Kl. 8 i Roadtown Havn, men gik efter Præsidentens Ønske først iland den næste Morgen. Premierltn. v. Rosenkrantz's Instruction gik ud paa, at han skulde melde sig til Præsidentens Dispostion, og, i Tilfælde af at denne ei mere var paa Øen, blive ombord i Skonnerten og holde sig langs med Baierne for, om muligt, at hjælpe de ulykkelige Indvaanere bort derfra. Da Underretningen om det forefaldne kom til Gouvernementet den 3die om Aftenen Kl. 8, blev næste Morgen et Commando, bestaaende af Premierltn. P. v. Bügel og 30 Mand med Gouvernementsskonnerten "Vigilant" sendt over til St. Thomas, for at Garnisonen der i paakommende Tilfælde kunde være tilstrækkelig til at opretholde Orden og Rolighed paa St. Thomas og St. Jan. Gouvernementsskonnerten blev sat til Commandantskabets Disposition. Commandanten sendte den [?]e om Aftenen et Commando, bestaaende af Premierlieutenant v. Harboe og 20 Mand til St. Jan, for i Tilfælde af der udbrydende Uroligheder strax at være ved Haanden. Den [?]e sendte Commandanten paa St. Thomas, da Skonnerten "General von Scholten"ei var retourneret og Rygterne om Oprøret blev meer og meer foruroligende, atter et Commando, bestaaende af Secondltn. P. v. Bügel og 20 Mand i Gouvernementsskonnerten "Vigilant" op til Tortola. Samme Dags Aften modtog Commandanten atter Brev fra Præsidenten, hvori denne paany indstændigen anholdt om uden Ophold at blive sendt yderligere Forstærkning, forsynet med Proviant, for hvilken Byen var aldeles blottet. Oprørernes Antal angaves til omtrent 700, alle bevæbnede. Sluttelig roste han de danske Tropper og Officerer for den Punklighed, [Xxxxxxxx]lighed og Lyst, hvormed de udførte de givne Ordrer. Denne Skrivelse blev Gouvernementet tilstillet den 7de om Morgenen Kl. 8, og samme Dag Kl. 12 Middag blev et Commando, bestaaende af Capitain v. Meincke og 40 mand samt 2 Espingoler, med skarp ammunition og Proviant for 5 Dage afsendt med Skonnerten "General von Scholten" directe til Tortola med en Instruction overeensstemmende med den, Premierlieutenant Baron v. Rosenkrantz havde modtaget, og ankom Skonnerten, begunstiget af en heldig Brise, samme Aften Kl. 8½ til Tortola. Senere have ikke flere danske Tropper sendte til Tortola, og [xaaxx] det af en Skrivelse fra Præsidenten til Gouvernementet og af Capitain v. Meinckes Rapporter af 8de, 9de og 11te August, at Oprørerne ei endnu havde vovet at angribe Byen, men vedbleve deres Ødelæggelser ude i Landet. Gouvernementsskonnerten "Vigilant" var forblevet i Havnen paa Tortola til Troppeafdelingens Disposition. Den 9de om Formiddagen vare engelske Tropper ankomne; disse bestode af 5 Officerer (1 Commissair og 1 Decker Sergeant) og 93 Mand af det 67de Infanteri-Regiment og det 2det vestindiske Regiment, hovedstyrken af det [Xxxx]. Efter det Ovenanførte udgjorde den danske Troppeafdeling paa Tortola 3 Officerer, 1 Sergeant, 2 Corporaler, 3 Undercorporaler, 1 Hornblæser og 87 Menige med 2 Espingoler under Commando af Capitain v. Meincke. Man ventede paa Tilbagekomsten af de bortflygtede Raadsmedlemmer (disse forlode St. Thomas den 10de om Eftermiddagen og ankom den 11te, mellem 1 og 2 Eftermiddag, til Tortola), for, som det [anførtes?], at erklære Øen i Beleiringstilstand og straffe de Skyldige. Kun een Mand af de danske Tropper paa Tortola var ubetydelig syg. Den 10de blev Capit. v. Meincke fra Gouvernementet tilskrevet, at da den til Tortola ankomne engelske Troppeafdeling var saa ringe, at den udentvivl vilde af det vedkommende engelske Gouvernement blive inden kort Tid forstærket, for at bringe Landet tilbage under den retmæssige Øvrigheds Magt (hvilket, ifølge det af Capitain v. Meincke tidligere Indberettede, paa Grund af Øens bjergrige Beskaffenhed og snævre Passer krævede en ikke ringe Militairstyrke) vilde Gouvernementet Intet have at erindre imod, at Troppeafdelingen forblev nogle Dage endnu paa Tortola.
Senere Indberetninger fra Capitain v. Meincke havde Gouvernementet ikke modtaget ved Beretningens Afgang den 14de August.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. september 1853. 2. udgave. Uddrag)
Oberstløjtnant John Cornell Chads (1793-1854) tjente i militæret i engelsk Vestindien fra 1820 til han blev pensioneret i 1843. Herefter boede han i England, indtil han i 1852 blev udpeget som præsident på de britiske vestindiske øer. Han døde på Tortola i 1854 som oberst.
I juni 1853 hævede myndighederne på Tortola kvægskatten med 50% for at finansiere renoveringen af nogle regeringsbygninger m. m. Opkrævningen havde Rådet sat til 1. august - en dag der fejredes som emancipationens dag. Landarbejderne opfattede skatten som en måde at lamme dem økonomisk og opnå kontrol over dem. Den 1. august 1853 gik omkring 2000 mænd, kvinder og børn (omkring halvdelen af befolkningen) til Road Town for at protestere over den ny kvægskat. Myndighederne arresterede straks 2 efter den såkaldte Riot Act. De følgende dage eskalerede volden. Adskillige embedsmænd og politi blev slået og en stor del af Road Town blev nedbrændt, ligesom sukkerrørsmarker og -møller.
Næsten hele den hvide befolkning flygtede til St. Thomas og St. Jan. John Chads barrikaderede sig på Tortola, men uden situationsfornemmelse: Den 2. august lovede han en forsamling på 1.500-2.000 protestanter at forelægge deres krav overfor domstolene - hvilket ikke var muligt da de var flygtet. En protestant blev skudt og urolighederne fortsatte. John Chads, skatteopkræveren, en metodistpræst og øens læge var herefter de eneste hvide på øen. Ved hjælp fra dansk bistand blev opstanden knust. Næsten hele den hvide befolkning fortrak andetsteds hen.
Ingen hvide blev dræbt. 40 arbejdere blev arresteret, heraf blev 4 mænd og 3 kvinder dødsdømt for at have sat ild på et hus. Chads kom sig aldrig over episoden og døde kort efter. Resultatet af protesten var at regeringen ikke senere forsøgte at indføre skatter der lå over befolkningens ydeevne.
For at forværre situationen ydermere, blev Tortola (og de dansk vestindiske øer) senere i året 1853 ramt af kolera. På Tortola døde 942 mennesker (14 % af befolkningen) på få dage. De efterfølgende årtier var præget af nedgangstider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar