(Af et Brev derfra den 30te August) :
Her staaer Alt saaledes, som man kunde vente sig. Sygdommen begyndte voldsomt og er taget til i samme Forhold; i de sidste Dage synes den ligesom at have antaget en noget mildere Characteer, i det Antallet paa de Døde ikke er saa stort som tidligere; men nogen virkelig Standsning eller Aftagen kan der vel ikke for det Første være Haab om. Byens tætte Bebygning paa en usund af Aaer og stinkende Kanaler i alle Retninger gjennemskaaren Grund; Husenes uheldige, ældgamle Indretning, i hvilke en efter Rummet uforholdsmæssig stor Befolkning er tæt sammenpakket; den usunde Levemaade, der vedvarende føres stik i Modsætning til Choleradiætens strænge Bydende og endelig de i enhver Henseende utilstrækkelige Forholdsregler, som Autoriteterne hidtil have seet sig i Stand til at gjennemføre,- Alt dette og meget Andet vil sikkert gjøre Kyndiges Profeti til Sandhed. Saadanne have nemlig for flere Aar siden forudsagt, at Aalborg - som den her i Landet meest usundt beliggende Kjøbstad - i Tilfælde af en Epidemi vilde blive frygteligt medtaget. - For om muligt at frelse Garnisonen ere 3 Comp. af 11te Bataillon lagte iLeir udenfor Byen. Man tør vel nære det Haab, at Krigsministeren, naar han kommer til Kundskab om Forholdenes sande Natur her, vil foranstalte Bataillonen forlagt til et Land-Cantonnement, da Bivouakeringen paa Marken i det nuværende fugtige Veirlig og i den fremrykkede Aarstid, i Nærheden af den med Smitstof og epidemisk Luft opfyldte By ikke længe vil være udholdelig, hvilket ogsaa er godtgjort ved at der daglig indlægges flere af Soldaterne paa Sygestuen paa Grund af Maveforkølelser, dem de have paadraget sig i Bivouakerne. Saameget man altsaa maa paaskjønne, hvad Bataillonen ved Krigsministeriets beredvillige Imødekommen allerede har gjort ved at henlægge 3 Compagnier i Telte udenfor Byen, ligesaameget er det at befrygte, at Mandfskaberne paa Grund af de ovenanførte Forhold om kort Tid ville blive nødsagede til at vende tilbage til deres tidligere Qvarterer i Byen, og er det derfor, at vi nære det Haab, at en almindelig Udflytning i Cantonnementer paa Landet snart vil blive befalet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. september 1853, 2. udgave).
Dagen efter var en opgørelse for Frederikshavn hvor 99 var angrebet, 29 helbredt og 67 døde, eller 5% af befolkningen der. Sygdommen syntes dog at være ophørt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar