Flensborg havde 1860 to skyttegilder, hvoraf Nikolaigildet var det ene. Gildets oldermænd var tilhængere af den slesvigsk-danske bevægelse. Frederik 7. var medlem og gæst i dem begge. Ved hovedskydningen 12. juni 1860 havde to skyttebrødre ikke vist den tilbørlige respekt, da kongens skål blev udbragt. Det blev indberettet af rektor Simesen til oldermændene, en undersøgelse blev iværksat og de to formastelige gav en undskyldning. Den ene, guldsmed Beyreis, var imidlertid blevet fortørnet over Simesens adfærd og skal have udtalt "at det var beklageligt, når man af embedsmænd, der deltog i gildets fornøjelser, netop sådanne embedsmænd, som man selv (d.v.s. borgerne) skal ernære, må frygte, at de leger hemmeligt politi; under sådanne omstændigheder ville det være nødvendigt at man i fremtiden holdt sig borte fra gildets fester".
De tilstedeværende embedsmænd opfattede det som en fornærmelse, og der blev stillet krav om eksklusion af Beyreis. Det var der ikke tilstrækkeligt flertal til.
Fra Flensborg berettes i "Itzeh. Eft." "Rector ved Latinskolen, Prof. Simesen, angav for Overpræsidenten Følgende: Ved et Aftengilde, der, som sædvanligt, fandt Sted ved Skt Nicolais Skyttelaugsfest efter Hovedskydningen og er forenet med et Bal, havde tre navngivne Borgere ikke reist sig og ikke deeltaget i Hurraet da Kongens Skaal udbragtes; ligeledes vare de samme Tre blevne siddende ved en Skaal, som Borgmesteren havde foreslaaet for Moderlandet Danmark. Overpræsidenten meldte Angivelsen til Oldermændene for Langet, som toge Sagen under Behandling. Efter de tre Anklagedes Forsvar og efter samtlige Vidners Udsagn, viste det sig imidlertid, at Angivelsen havde været falsk. En af de Anklagede kunde Angiveren ved Confrontationen ikke engang gjenkjende." For denne altsaa en dobbelt Ubehagelighed og hvortil overhovedet hele det gildepolitiske Angiveri? Skulde endda, hvad nu netop viser sig her ikke at have være Tilfælde. Nogen have havt den Uforskammethed, ikke at deeltage i en Skaal for Kongen, da havde en saadan Opførsel straffet sig selv. At blande Politie ind i saadant er baade mildest tactløst imod te offentlige Forhold og imod selve Kongeskaalens Værdighed. Vor Konge vilde især vist snarere føle sig fornærmet ved Undersøgelser af den Art, til hvilke der nu desuden oplyses slet ikke at have været nogen factisk Anledning.
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. juli 1860)
Efterfølgende udtrådte kongen, senere 68 andre medlemmer, herunder oldermændene. 35 medlemmer blev tilbage, men regeringen ophævede gildets privilegier, og den blev opløst i august 1860. Ca. 50 af de udtrådte dannede i oktober 1861 den danskorienterede "Flensburger Schützenverein".
Fædrelandet.
Allerede i Av. af 9de Juli meddeelte vi, efter Itzeh. Av., at Rector Prof. Simesen l Flensborg for Overpræsidenten havde angivet to Medlemmer af St. Nicolaisgildet for at de ikke skulde have viist tilstrækkelig Loyalitet ved tvende udbragte fædrelandske Skaaler. De to Gildebrødre, d'Hrr. Besser og Wichmann, have afgivet en Erklæring, hvorefter "de i Troskab imod Kongen og det af ham regjerede danske Fædreland ikke ville staae tilbage for nogen anden tro Undersaat, om de end ved Skyttefesten maatte have deeltaget mindre ivrigt i Skaalerne for Konge og Fædreland, end nogle af deres Gildebrødre kunde have ønsket det". Fra denne Sag daterer sig nok Begivenheden med St. Nicolaigildet. Sandsynligt er det, efter hvad man kan see gjennem Sagen, at det er dette Angiveri af Individers paastaaede Holdning, endog i Selskabskredse - og dette udført ved en Skoleembedsmand, som dog ikke paa saadanne Steder har at føre Tugtens Riis - , der siden under Sagens Gang har fremkaldt den krænkende Yttring af Beyreis, hvis den virkelig er falden saaledes, at Embedsmændene tilhobe vare Spioner og Angivere. Men har da selve Angivelsen heraf, og det endog for Kongen, og at drage Hs. Maj.'s Navn og Medlemsstilling ind med heri, været fornuftig eller frugtbar? Har man derved ikke snarere malet noget af Sandbeden i B.'s Anklage paa Væggen? Man havde, som det sees af Had. Av. , ikke hviler for Overpræsidenten purredes eller intimeredes til at bringe Sagen for Hs. Maj. Kongen personlig. Dog selv "Fdl." faaer omsider Øinene op for det Ufornuftige i et saadant System, og siger med en reisende Indsender: "Endskjønt der, saaledes som Sagen var (foranlediget!) stillet fra Hs. Maj.'s Side, nu ikke længere var Andet at gjøre for Øvrigheden, end hvad den gjorde, nemlig nedtage Kongens Navn af Medlemslisten, udtræde og lukke (?) Gildet, turde det dog være et stort Spørgsmaal, om det har været velbetænkt fra først af at tage Sagen paa denne Maade." Herpaa gives en Skildring af Guldsmeden som "Wühler". Had. Av. kalder ham derimod "Garibaldist", saa ar han Sandheden nærmest synes at være folkeligsindet Politiker og Fjende af det uhyggelige Embedsvælde, som gjør Slesvig, og Danmark i Slesvig, saa megen Skade, og at han derfor ogsaa grundigt hades af hint Partie. "Men, siger Brevskriveren i "Fdl.": "naar man ikke var sikker paa en glimrende Seir - hvad Udfaldet har viist, at man ikke kunde være - , var det uforsigtigt at indberette Sagen til Hs. Maj. og foranledige Kongen til at stille sin Udtrædelse som et Alternativ imod Beyreis's Udelukkelse. Fordi en Skryder opfører sig upasssende i en Forening, hvoraf HS. Maj. er - fraværende - Medlem, bør man ikke bringe det dertil, at Kongens Authoritet stilles blot ved en Afstemning imellem Hs. Maj. og en Beyreis. Allerhelst burde man vel have negligeret det Hele." B., som tillige er Formand i Sangforeningen og selv har udmeldt sig af denne for ikke at udsatte den med for Politiets Lukkelse, hvorimod det nok i Slesvig gaaer ad libitum, er nu reist eller vil reise til Føhr, for at retfærdiggjøre sig for Kongen, "da han er sikker paa, at Embedsmandene have fremstillet Sagen i det urette Lvs".
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. juli 1860).
St. Nicolai Skyttegilde. Fra Hovedpersonen i der bekjendte Drama, som endte med det flensborgske St. Nicolai Skyttegildes Opløsning, Hr. Guldsmed Beyreis i Flensborg, have vi modtaget følgende Skrivelse at 3die Septbr.:
"Hr. Redakteur! I Tillid til den Humanitet, hvormed De giver Enhver, der angribes af den offenlige Presse, Adgang til at forsvare sig, er jeg saa fri al anmode Dem om at optage nedenstaaende Linier i Deres ærede Blad.
For nogle Dage siden foretog jeg en Forretningsrejse til forskjellige Provindsstæder og til Kjøbenhavn for ar gjøre Indkjøb, ikke, som fejlagtig berettet, for at tilbyde mine Vare, og uagtet jeg hos den Enkelte, med hvem jeg traadte i Forbindelse, mødte den største Velvillie og Forekommenhed, blev det mig til min store Forundring dog snart klart, ar der iblandt det store Publikum herskede en Fordom og Uvillie, der, som jeg erfarede, havde sin Grund i feilagtige og usande Fremstillinger af en Sag, hvori mit Navn uheldigviis ogsaa er blevet nævnet. For at disse Urigtig steder ikke skulle finde større Udbredelse, skal jeg herved give en kort og sandfærdig Fremstilling af de Fakta, der i den seneste Tid have været Gjenstand for Pressens Udtalelser. - Den 11te og 12te Juni d. A. feirede St. Nicolai Skyttegilde dersteds efter Sædvane sin Hovedskydning ved et Festmaaltid og Bal. Festen var løbet godt af uden Forstyrrelse og Anstød indtil den anden Dag, da Professor Simesen, efterat Taflet var hævet, hos Byens Overpræsident og Gildets Oldermand optraadte med den Beskyldning imod tre Gildebrødre, som han navngav, at de ved Skaalen, der blev udbragt for HS. Maj. Kongen, havde krænket den loyale Høflighed, idet de hverken havde reist sig op eller tømt deres Glas og istemmet et Leve for Hs. Majestæt. Den samme Opførsel havde de gjort sig skyldige i, da der siden var udbragt en anden Skaal for "Danmark, vort Fædreland", og Klageren stillede derfor et Andragende, der gik ud paa, at Sagen maatte undersøges og de Skyldige derefter drages til Ansvar. Af Gildets Oldermænd blev Klagen i Medfør af de bestaaende Laugs-Artikler overgiven en Komitee til videre Undersøgelse og dernæst meddeelt de Anklagede, som udtalte deres Forundring derover og paa deres Side erklærede den bekræftende Denunciation for Løgn og Bagvaskelse. Den 25de Juni ved Gildets saakaldte Efterskydning, ved hvilken næsten alle dets Medlemmer, deriblandt en stor Deel af de her ansatte Embedsmand, personlig vare mødte, blev Sagen anden Gang optagen og formelig bragt til Forstandling. De Anklagede: Tandlæge Besser, Barber Wichmann og Viinhandler Classen, afgav en skriftlig Deklaration, hvori de paany erklærede de opstillede Beskyldninger for Løgn og Bagvaskelse og tillige fordrede, at deres datidige Bordfæller blev afhørte som Vidne angaaende, hvorledes de havde forholdt sig. Derhos opvakte det ikke liden Sensation, at Barbeer Wichmann fremsatte en Klage over, at han som Følge af de om ham i Omløb bragte Beskyldninger fra forskjellige Sider havde seet sig udsat for den mest krænkende Behandling, idet flere af hans hidtidige Kunder af Embedsstanden øieblikkelig havde opsagt ham deres Søgning og viist ham Døren. Det derpaa afholdte Vidneforhør oplyste i det Væsenlige, at de tre Anklagede ved de omtalte Skaaler for Hs. Maj. Kongen og for Fædrelandet Danmark ligesom alle Andre havde reist sig op og klinket med. Om de havde drukket deres Glas heelt ud og virkelig havde ni Gange istemt det udbragte nidobbelte Hurra, saae Vidnerne sig hverken istand til at benægte eller bekræfte, da Ingen havde givet Agt derpaa. Professor Simesen, som var tilstede ved denne Forhandling, tog heraf Anledning til en Tale, hvori han blandt Andet erklærede, at han var tilfreds med Udfaldet af Vidneforhørerne og derfor nu havde til Hensigt at lade Sagen beroe. Han var kongelig Embedsmand og maatte som saadan overeensstemmende med den Ed, han havde svoret Kongen, vaage over, at der Intet forefaldt, som kunne være Kongen og Fædrelandet til Skade. I paakommende Tilfælde maatte han derfor betragte sig som tilpligtet i sin Samvittighed til paa behørigt Sted at gjøre Anmeldelse om slige Tildragelser. Tillige forsikkrede Hr. Professoren, at den foreliggende Denuncialion paa ingen Maade skrev sig fra ham, en Erklæring, som dog strax - med udtrykkelig Paastand om det Modsatte - blev imødegaaet af de præsiderende Oldermand. Fra min Side blev der svaret Hr. Professoren, at den foreliggende Denunciation, hvis Usandhed nu var godtgjort, hverken blev retfærdiggjort eller undskyldt ved denne Erklæring, at den tvertimod saavel i Henseende til den foregivne Foranledning som og med Hensyn til de Følger, som den havde medført for de paagjældende Gildebrødre, ikke kunde fritages for at dadles som letfærdig, og at endelig den Stilling, Hr. Professoren som kongelig Embedsmand gjorde Krav paa for Embedsstanden var aldeles uforenelig med Gildets Karakter som en selskabelig Forening, da Medlemmerne af Borgerstanden derefter maatte betragte de Førstnævnte som Oppassere og Denuncianter ("Aufseher und Denuncianten"), Forhandlingerne endte derefter stuttelig med, at to af de oprindelig Anklagede, Tandlæge Besser og Barbeer Wiedmann "for den kjære Freds Skyld" efter mange Overtalelser, men, som det synes, ikke ganske frivillig, lod sig bevæge til at underskrive et iforveien til det Brug opsat Revers, som senere af Gildets Oldermænd er blevet offenliggjort i "Itzeh. Nachr." Viinhandler Classen forlangte derimod en eklatant Oprejsning, men maatte nøies med den Erklæring, at man for hans Vedkommende havde taget feil af Personen. - Efter Indholdet af de med allerh. Konfirmation forsynede Laugsartikler gaae mulige Stridigheder mellem Gildets Medlemmer ikke ind under den borgerlige Øvrigheds Kompetence, hvorimod de udelukkende paadømmes ved Gildets Afgjørelse. Omtrent 14 Dage efter det nys Omtalte blev der atter sammenkaldt en Generalforsamling, i hvilken Postkontrolleur Wernich i de Embedsmænds Navn, som hørte til Gildet, optraadte som Klager imod mig paa Grund af fornærmelige Udtalelser om denne Stand. De paagjældende Yttringer og de deraf foranledigede Svar i Gildeforsamlingen af 25de Juni blev omstændelig forklarede og konstaterede, og blev der derefter skredet til en Afstemning, som bragte det Resultat, at Spørgsmaalet, om der paa Basis af Gildets Artikler skulde anstilles Undersøgelse og eventualiter afsiges Straffekjendelse over mig, blev til Gunst for mig besvaret benægtende med 27 St. imod 23. Jeg tog deraf Anledning til frivillig at tage de inkriminerede Yttringer tilbage og tillige til at udtale min Beklagelse over, ifald jeg ved dem havde fornærmet et eller andet Medlem af Gildet. Postkontrolleur Wernich som Klager erklærede sig for sit Vedkommende tilfredsstillet ved denne Tilbagekaldelse, og ligesaa den tilstedeværende Politimester Hammerich, hvorhos denne tillige tilføiede, at man havde begaaet en Feil, idet man ikke strax ved Begyndelsen havde bragt Sagen til Afgjørelse ved mindeligt Forlig. - Efter dette, idetmindste tilsyneladende, for alle Parter tilfredsstillende Udfald, kunde vist neppe Nogen vente, at denne høist kjedelige Sag vilde blive optagen paany og endog blive benyttet som Middel til at hidføre en Katastrofe, som pludselig efter 460aarig Bestaaen har gjort Ende paa St. Nicolai Skyttegildes Existents, og tillige til alle Sider frembragt det smerteligste Indtryk. Hvilke Drivfjedre, der have været virksomme til at give Sagen denne Vending, kan man kun gjætte, ingenlunde angive med Bestemthed, og jeg afholder mig derfor fra enhver Bemærkning desangaaende. Kun saa Meget vil jeg for Sandhedens Skyld ikke lade være usagt, at Hs. Maj. Kongens Navn, saavidt mig bekjendt, idetmindste aldrig offenlig, er nævnt i hele denne Sag. - Den 19de Juli blev atter uventet en ny Geneeralforsamling sammenkaldt og det udtrykkelig for, paa Grund af fornærmelige Udtalelser imod den herværende Embedsstand, at udballotere mig af Gildet. Jeg forlangte, at man skulde nævne mig min Anklager; men forgjæves, da Ingen af de Tilstedeværende vilde ansees for saadan. Ikkedestomindre skredes der til Afstemning, hvorved Andragendet som bekjendt ikke erholdt den til Vedtagelse nødvendige, statutmæssige Majoritet. Efter tilendebragt Afstemning erklærede Kammerherre, Overpræsident Rosen i Hs, Maj. Kongens Navn Allerhøistsammes Udtrædelse af Gildet og tillige sin egen, hvilket Exempel samtlige tilstedeværende Embedsmænd og nogle Medlemmer af Borgerstanden efterfulgte. Endnu samme Aften blev Arkivet, Kassen og Gildets Inventar belagte med Arrest af Politiet og Lokalet lukket.
Ovenstaaende er Sagens sande Sammenhæng og anmoder jeg Enhver, der kan paavise mig det Modsatte, om at offenliggjøre det eller personlig at henvende sig til mig.
Da der ikke i Formen af denne Erklæring findes noget Anstødeligt eller Utilbørligt, have vi ikke troet os befriede til at nægte Hr. Beyreis dens Optagelse. For dens faktiste Indhold bærer han selv Ansvaret, og det er en Selvfølge, at for de Personer, som han omtaler, staaer Adgangen aaben til at modsige hans Fremstilling, saafremt de dertil sinde Anledning. Vi skulle ikke indlade os paa efter denne ene Parts Forklaring at fælde nogen Dom over den hele Tildragelse; kun saa Meget synes at fremgaae af den, at Hr. Beyreis, istedetfor alene at holde sig til sin Modstander, har udtalt sig om samtlige Embedsmænd paa en meget utilbørlig Maade, som ikke kan undskyldes ved den hypothetiske Form, som han angiver at have brugt. Efter det i Skrivelsen givne Referat maa man ogsaa antage, at den sidste, skjæbnesvangre Afstemning i Gildet ikke er skeet med nogen Anelse om, at den kunde føre til Kongens Udtræden af Selskabet, dette Punkt vilde det være rigtigst at faae tilstrækkelig oplyst.
(Dagbladet (København) 20. september 1860)
Gildets historier fortaber sig som nævnt i artiklen tilbage til i hvert fald 1584. Ved hver ny tronbestigelse ansøgte gildet efter anbefaling af magistraten om tilladelse til at eksistere. Gildets oprindelige formål var dog ændret kraftigt gennem århundrederne til kun at omfatte skydning og fest, men var i øvrigt medlemsmæssigt i fremgang. Således var der i 1822 indviet en ny og større bygning. Frederik 7. havde efter ansøgning givet tilladelse til gildets fortsættelse i 1851 og han lod sig i 1853 optage som gildebroder, hvilket medførte en stor tilstrømning af embedsmænd. Der blev afholdt 7 skydefester årligt (3 Vorschiessen, Hauptschiessen og 3 Nachschiessen).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar